Data Scanning A/S køber aktiviteter i ISS Document A/S

Report this content

ISS Facility A/S og Data Scanning A/S har netop indgået en aftale om, at Data Scanning A/S køber alle aktiviteter i ISS Document A/S, som er et datterselskab i ISS Facility Services A/S.

Data Scanning A/S, der er et datterselskab i Post Danmark A/S og en betydelig spiller inden for markedet for kommerciel dokumentscanning i Danmark, styrker med denne handel sin position på markedet.

- Med dette opkøb kan vi nu tilbyde vores kunder en endnu bedre service og et bredere sortiment. Vi er glade for, at denne konsolidering direkte kommer kunderne til gavn ved en endnu højere leverancesikkerhed og stor viden og kompetence til udvikling af kundernes behov. Med opkøbet ønsker Data Scanning A/S at udbygge sin position på det digitale fakturahåndteringsmarked og sikre produktionsmæssige synergier i det daglige arbejde, siger Niels Frost Larsen, administrerende direktør i Data Scanning A/S.

ISS Facility Services A/S glæder sig ligeledes over handlen:

- ISS Document A/S er en stabil forretning, men den er ikke central for ISS’ fremadrettede strategi. Frasalget af aktiviteterne i ISS Document A/S bidrager til øget strategisk fokus i ISS Facility Services A/S og resulterer i en mere fokuseret forretningsplatform. Samtidig har Data Scanning A/S en bedre position for at realisere ISS Documents fulde potentiale inden for dokumenthåndtering, og et fremtidigt samarbejde med Data Scanning A/S betyder, at ISS fortsat kan tilbyde dokument-håndtering til sine kunder, siger Martin Gaarn Thomsen, CEO ISS Facility Services A/S.

Med opkøbet af aktiviteterne overtager Data Scanning A/S 21 medarbejdere fra ISS Document A/S.


Til redaktionen:
Flere oplysninger fås hos:

Data Scanning A/S
Morten O. Nielsen, Kommunikationschef, Post Danmark +45 33 61 60 01

ISS Facility Service A/S
Maria Bøge, kommunikationschef, ISS Facility Service A/S, +45 51 51 82 30


Om
Data Scanning A/S
Data Scanning A/S er i dag en betydelig spiller på markedet for kommerciel dokumentscanning, og virksomheden er siden 2004 et 100 procent ejet datterselskab af Post Danmark. Data Scanning A/S tilbyder løsninger inden for enhver form for digitalisering af brevpost og arkiver og understøtter Post Danmarks ambition om at tilbyde det danske erhvervsliv muligheden for, at få brevposten leveret elektronisk (scannet). Data Scanning A/S beskæftiger ca. 100 medarbejdere fordelt på to afdelinger i Danmark, og indgår sammen med Post Danmark som en del af PostNord Koncernen. PostNord tilbyder kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden og havde i 2012 en nettoomsætning på SEK 39 mia. PostNord beskæftiger 40.000 medarbejdere, der på en arbejdsdag omdeler 11 mio. breve, 400.000 pakker, 11.000 godspaller til 25 mio. privatkunder og 2 mio. virksomheder. For mere information om PostNord kan du besøge www.postnord.com

Om ISS
ISS Document A/S er et datterselskab af det danske selskab ISS Facility Services A/S, som er en del ISS A/S. ISS A/S blev grundlagt i København i 1901 og er i dag en af verdens førende udbydere af facility services. ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser: rengøring, ejendomsservice, catering, supportservice, sikkerhed og facility management. I 2011 udgjorde ISS’ omsætning DKK 3,4 mia. i Danmark og DKK 78 mia. globalt. ISS har i dag 8.500 medarbejdere i Danmark og flere end 530.000 medarbejdere på verdensplan. ISS har egne aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika samt Stillehavsområdet, som servicerer tusindvis af kunder i både den offentlige og den private sektor. For mere information om ISS-koncernen kan du besøge www.issworld.com.

Abonner