Johanna Allert forlader PostNord

Report this content
Læse original

Johanna Allert, medlem af koncernledelsen og chef for enheden Teknologi & Infrastruktur, forlader efter eget ønske PostNord for at søge nye udfordringer efter 20 år i koncernen. Johanna har en opsigelsesperiode på seks måneder og fortsætter i sin funktion, indtil en ny person er fundet, dog maks. seks måneder. Processen med at finde Johannas efterfølger indledes med det samme.

- Efter mange overvejelser og megen eftertanke er jeg nået til den konklusion, at tiden er kommet til, at jeg skal se mig om efter nye udfordringer uden for PostNord, konstaterer Johanna Allert.

- Til årsskiftet er det 20 år, jeg har haft fornøjelsen at arbejde i Posten og PostNord. Det har været en helt fantastisk tid for mig, hvor jeg har fået store muligheder for at udvikle mit lederskab og mine kompetencer, og samtidig har jeg fået lov at arbejde sammen med utroligt mange kompetente og engagerede medarbejdere. PostNord har i perioden gennemgået omfattende forandringer, og jeg er meget stolt over den rolle, jeg har spillet i det arbejde. Efter alle årene i selskabet føler jeg dog nu, at tiden er kommet til at tage det næste skridt i min personlige og professionelle udvikling, slutter Johanna Allert.

- Det var trist at få beskeden fra Johanna, om at hun har valgt at afslutte sin lange ansættelse hos os i PostNord for at søge nye udfordringer. Johanna har været en værdsat kollega og kompetent medarbejder i selskabets koncernledelse, og jeg er sikker på, at vi er mange i selskabet, som kommer til at savne Johanna, når hun forlader os, siger Håkan Ericsson, administrerende direktør og koncernchef i PostNord.

- Nu begynder processen med at finde Johannas efterfølger, en proces hvor vi både vil søge internt i selskabet, men også vil undersøge, om der findes egnede eksterne kandidater, siger Håkan Ericsson.


Ved yderligere spørgsmål kontakt:
 
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01. 

Kontaktperson: Thomas BacktemanPostNord AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. EU's forordning om markedsmisbrug og svensk lov om værdipapirmarkedet. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson 28. augusti 2018 kl. 12.00 (CET).

Vi leverer! PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2017 havde koncernen ca. 31.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 37 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

Abonner