• news.cision.com/
  • PostNord/
  • Koncernens omsætning steg, og resultatet blev påvirket af den igangværende transformation i Danmark

Koncernens omsætning steg, og resultatet blev påvirket af den igangværende transformation i Danmark

Report this content

2. kvartal 2026

  • Nettoomsætningen udgjorde 9.223 mio. (8.843 mio.) SEK, en stigning på 2 (-8)% i fast valuta for sammenlignelige enheder
  • Pakkemængderne steg med 9 (11)%
  • Brevmængderne faldt med -18 (-18)%
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 189 mio. (262 mio.) SEK, hvilket svarer til en overskudsgrad på 2,0 (3,0)%
  • Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 239 mio. (291 mio.) SEK, hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 2,6 (3,3)%

Januar-juni 2026

  • Nettoomsætningen udgjorde 18.034 mio. (17.848 mio.) SEK, et fald på -1 (-6)% i fast valuta for sammenlignelige enheder
  • Pakkemængderne steg med 11 (10)%
  • Brevmængderne faldt med -18 (-16)%
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 326 mio. (451 mio.) SEK, hvilket svarer til en overskudsgrad på 1,8 (2,5)%
  • Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 376 mio. (566 mio.) SEK, hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 2,1 (3,2)%

Koncernens omsætning steg, samtidig med at resultatet blev påvirket af den igangværende transformation i Danmark

Nettoomsætningen udgjorde 9.223 mio. (8.843 mio.) SEK svarende til en stigning på 2 (-8)% i fast valuta for sammenlignelige enheder. Nettoomsætningen steg primært som følge af voksende pakke- og logistikforretninger.

Driftsresultatet udgjorde 189 mio. (262 mio.) SEK. Det justerede driftsresultat udgjorde 239 mio. (291 mio.) SEK. Koncernens resultat faldt primært på grund af den igangværende transformation i Danmark, hvor den danske brevvirksomhed blev afviklet ved udgangen af 2025, hvilket har resulteret i tabte synergier i Danmark mellem pakkevirksomheden og den tidligere brevvirksomhed. Fokus er nu på det langsigtede omstillingsarbejde i pakkevirksomheden og at kunne tilbyde danske kunder og forbrugere markedets bedste pakketilbud.

Hovedparten af vores øvrige driftssegmenter forbedrede samtidig deres resultat i kvartalet. Det er en klar bekræftelse af, at vores målrettede satsninger giver resultat, og at vi fortsat tager vigtige skridt i transformationen mod at blive Nordens førende pakke- og logistikaktør.

Fortsatte satsninger, der yderligere styrker vores position på pakkemarkedet

Vi fortsætter med at investere i kapacitet, teknologi og kundenære løsninger, som styrker vores konkurrenceevne. Som et vigtigt eksempel på, hvordan vi videreudvikler vores nordiske netværk, kan nævnes, at vi i Sverige etablerer en ny og moderne pakketerminal i Timrå lige nord for Sundsvall. Det er planen, at terminalen skal sættes i drift i 2028, og den bliver et vigtigt knudepunkt, der styrker vores leveringsevne, vækst og tilstedeværelse i det nordlige Sverige. Vi fortsætter også med at udvide vores nordiske netværk af pakkebokse. Samlet set gennemføres disse investeringer med henblik på at fortsætte opbygningen af et konkurrencedygtigt nordisk pakketilbud.

Ændret postforordning i Sverige giver bedre forudsætninger for brevvirksomheden

Den svenske regering har truffet beslutning om en ændret postforordning, der trådte i kraft 16. juni 2026. Kravet om befordringstid for breve er justeret, og det betyder bl.a., at PostNord får en dag mere til at levere breve i Sverige. Beslutningen giver os mulighed for at fortsætte med at tilpasse omdeling og tjenester på grundlag af den faktiske efterspørgsel og tilbyde en tilgængelig og selvfinansieret postservice i hele landet. Vi fokuserer i Sverige på at sikre en langsigtet bæredygtig og lønsom brevvirksomhed, samtidig med at vi skaber plads til fortsat udvikling af vores voksende pakke- og logistikforretninger.

Klimaomstillingen fortsætter

Vores klimaomstilling fortsætter med uformindsket styrke. For at nå vores mål investerer vi i fossilfri transport med fokus på elektrificering, samtidig med at biobrændstoffer spiller en vigtig rolle i omstillingsperioden. Arbejdet foregår inden for rammerne af vores grønne omstillingsprogram Green by PostNord med ambitionen om at nå netto-nuludledning i værdikæden inden udgangen af 2040.

Kontaktperson: Evin Khaffaf, Head of Group Brand & Communication, +46 10 436 00 00

PostNord AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. svensk lov om værdipapirmarkedet. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson 16. juli 2026 kl. 11.30 CET.

 

Ved yderligere spørgsmål kontakt: 

PostNord presse Danmark
presse@postnord.com

+45 7010 1300


 

Vi bringer Norden fremad. PostNord tilbyder pålidelige og hurtige tjenester inden for pakker, post og integreret logistik i hele Norden, med sigte på netto-nuludledning i 2040. Ved at forbinde mennesker, steder og muligheder hjælper vi vores kunder med at vokse og tilbyder bekvemme leveringer til forbrugerne. Med vores unikke nordiske netværk og vores klimaførerskab er vi med til at forme fremtidens e-handel og logistik. I 2025 havde koncernen ca. 27.000 medarbejdere og en omsætning på 36,2 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. 

Abonner

Multimedia

Multimedia