PostNord: 2. kvartal 2022

Report this content

2. kvartal 2022

  • Nettoomsætningen udgjorde 10.037 mio. (10.323 mio.) SEK, et fald på -5 (13)% i fast valuta for sammenlignelige enheder
  • Pakkemængderne faldt samlet med -7 (14)% på grund af lavere B2C-mængder
  • Brevmængderne faldt med -12 (-4)%
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 214 mio. (518 mio.) SEK

Kommentar fra Annemarie Gardshol, koncernchef

Der er gennemført omfattende tiltag for at kunne håndtere en fortsat udfordrende verden

Koncernens omsætning udgjorde 10.037 mio. (10.323 mio.) SEK, et fald på -5% i forhold til samme periode sidste år. Driftsresultatet udgjorde 214 mio. (518 mio.) SEK. Det lavere resultat skyldes primært, at vi i kvartalet har haft fortsat faldende pakkemængder på -7 (14)%. Samtidig er brevmængderne faldet med -12 (-4)%. Resultatet påvirkes desuden stadig negativt af højere transportrelaterede omkostninger, der skyldes inflation, højere brændstofpriser og manglende kapacitet som følge af EU's mobilitetspakke og krigen i Ukraine. Det er lykkedes os at kompensere for en stor del af de øgede brændstofpriser med et brændstoftillæg.

Vi har fortsat stort fokus på at tilpasse vores kapacitet og gennemføre hensigtsmæssige tiltag i forhold til de aktuelle forudsætninger ved at foretage nødvendige prisjusteringer og sikre den rigtige bemanding. Vi har øget tempoet i vores forbedringsprogrammer, og det begynder at give resultater.

Det forventes, at udviklingen i B2C-pakkemængder vil være svag resten af året. Forbrugernes bekymring for privatøkonomien og den reducerede købekraft skaber usikkerhed på e-handelsmarkedet. Vi forudser en stabil udvikling i B2B-mængder, der i et vist omfang kan opveje dette.

Fortsat højt tempo i vores omstilling

Det er et stort fokusområde for os at styrke vores nordiske tilbud og yderligere udnytte vores omfattende nordiske netværk for at opnå større synergieffekter. Vi fortsætter med at investere i vores netværk for at styrke vores position på e-handelsmarkedet, der på lang sigt vokser.

Vi arbejder på grundlag af ambitiøse videnskabeligt baserede mål, og det er positivt, at vores plan om at reducere vores samlede klimaaftryk er godkendt af Science Based Targets initiative, hvilket er en bekræftelse af, at vores omstilling er i overensstemmelse med Parisaftalen. Omstillingen af køretøjsflåden fortsætter bl.a. i form af nye elbiler på Fyn og test af en rent eldrevet tung lastbil i Sverige. Vi besluttede i kvartalet at etablere en stor bæredygtighedscertificeret tredjepartslogistikbygning i Norrköping.

Yderligere oplysninger

Rapporten, præsentationsmateriale og video findes på vores koncernhjemmeside.

Kontaktperson: Malin Nordén. PostNord AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. EU's forordning om markedsmisbrug. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson den 19. juli 2022 kl. 10.00 CET.

 

Ved yderligere spørgsmål kontakt: 
PostNord pressetelefon Danmark, tlf.
+45 7011 1220
 

Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenster til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomhed er i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2021 havde koncernen ca. 28.500 medarbejdere og en omsætning på 40,7 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på www.postnord.com

Abonner

Multimedia

Multimedia