PostNord: Delårsrapport 1. kvartal 2023 – handlinger skaber resultater

Report this content

1. kvartal 2023 

  • Nettoomsætningen udgjorde 9.899 mio. (9.772 mio.) SEK, et fald på -1 (-6)% i fast valuta for sammenlignelige enheder
  • Pakkemængderne faldt samlet med -2 (-10)%
  • Brevmængderne faldt med -11 (-13)%
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 43 mio. (98 mio.) SEK

Kommentar fra Annemarie Gardshol, koncernchef 

1. kvartal

Koncernens omsætning udgjorde 9.899 mio. (9.772 mio.) SEK, et fald på -1 (-6)% i fast valuta for sammenlignelige enheder. Driftsresultatet udgjorde 43 mio. (98 mio.) SEK. Koncernens resultat blev negativt påvirket af valutaterminskontrakter med -37 mio. (19 mio.) SEK. Brevmængderne faldt med -11 (-13)%, og pakkemængderne faldt med -2 (-10)%. Forbrugernes tillid til deres egen økonomi ligger stadig på et historisk lavt niveau, og det høje omkostningsniveau for transporter er uændret. Vi oplever samtidig, at det kraftige volumenfald efter pandemien er begyndt at aftage, og vi har i kraft af prisstigninger delvist kunnet kompensere for de stigende omkostninger.

 

Foranstaltninger stabiliserer resultatet

Vores forbedringsprogrammer forløber planmæssigt. Vores danske og finske virksomheder har forbedret deres resultater i forhold til 1. kvartal sidste år. Det er positivt, at pakkemængderne i vores svenske virksomhed var uændrede, selv om det svenske e-handelsmarked var vigende. Koncernens resultat er stabiliseret trods udfordrende omverdensfaktorer og samlet set lavere brev- og pakkemængder. Det er lykkedes os at holde omsætningsniveauet oppe takket være gennemførte prisstigninger.

Vi fortsætter den kurs, vi har lagt, og arbejder samtidig videre for at øge fleksibiliteten i vores forretningsmodel og dermed hurtigere kunne tilpasse vores kapacitet til volumenudviklingen. Vores finansielle beredskab var ved udgangen af kvartalet 6.959 mio. (6.979 mio.) SEK, et stærkt beredskab, som skaber tryghed i udfordrende tider.

Vores koncernledelse fik pr. 1. april en ny struktur, der skal styrke den nordiske virksomhed. Vi samler vores virksomheder uden for Norden i PostNord International for at udnytte vækstpotentialet i de internationale importvolumener. Samtidig oprettede vi PostNord Accelerate, der har ansvaret for PostNord Strålfors og PostNord TPL. Vi ser et betydeligt værdipotentiale i PostNord Strålfors og et stort vækstpotentiale i vores tredjepartslogistikforretning. Begge virksomheder har næsten samme forretningslogik med stærke B2B-varemærker, og de passer derfor godt under samme ledelse.

Attraktivt tilbud og grønne initiativer med stor præcision

Koncernen ser fortsat fremad, men bevarer samtidig et stærkt fokus på at tilpasse virksomheden til et udfordrende miljø. Vi investerer i teknologi, kundetilbud og bæredygtighed for at skabe en grønnere og mere digital fremtid. Vi fortsætter med at udvide vores netværk af pakkebokse, der sammen med vores udleveringssteder og vores tilbud om levering til døren giver forbrugerne bredde og valgmuligheder. Vi havde ved udgangen af kvartalet ca. 13.000 pakkeudleveringssteder, der dækker store dele af Norden.

Vi går forrest i branchens klimaomstilling og har en ambitiøs bæredygtighedsdagsorden, hvor målet er at være fossilfri i 2030. Det er vejtransporterne, der tegner sig for størstedelen af vores klimapåvirkning. Vi udvider fra og med 1. april antallet af grønne korridorer i Sydsverige, så de fleste af vores transporter på disse strækninger bliver fossilfri. Korridorerne er etableret på vigtige strækninger både i Sverige og Norge.

Omstillingen af køretøjsflåden fortsætter i højt tempo. 64% af den energi, der bruges i vores egen køretøjsflåde, var ved udgangen af kvartalet vedvarende, mens det ved udgangen af 4. kvartal 2022 var 60%.

Yderligere oplysninger

Rapporten, præsentationsmateriale og video findes på vores koncernhjemmeside.

Kontaktperson: Björn Bergman, Head of Group Brand & Communication. 

PostNord AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. EU's forordning om markedsmisbrug. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson 25. april 2023 kl. 13.00 CET.

Ved yderligere spørgsmål kontakt: 
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. +45 7011 1220

 

Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenster til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomhed er i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2022 havde koncernen ca. 26.500 medarbejdere og en omsætning på 40,2 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på www.postnord.com

Abonner

Multimedia

Multimedia