PostNord bliver nordisk distributionspartner for Clas Ohlson

Report this content

Clas Ohlson har indgået en langsigtet samarbejdsaftale med PostNord om distribution til kædens butikker i Norden og på interne leverancer fra Clas Ohlsons nordiske leverandører. PostNord skal levere effektive transportløsninger, som kan mindske Clas Ohlsons udslip af kuldioxid.

Den nye aftale mellem PostNord og Clas Ohlson om butiksdistribution og interne leverancer indebærer, at samarbejdet mellem de to parter bliver mere omfattende. Hidtil har PostNord stået for distributionen til Clas Ohlsons 76 butikker i Sverige og 30 butikker i Finland. Nu udvides samarbejdet til også at omfatte distributionen til de 64 butikker i Norge.

- Vi er stolte over den fortsatte tillid, som Clas Ohlson viser os ved at udvide samarbejdet. Det er en anerkendelse af, at vi har stærke logistiskløsninger på det nordiske hjemmemarked. Vi bruger vores store og brede viden om logistisk på hvert enkelt marked til at sikre, at Clas Ohlson får de bedste og mest effektive nordiske løsninger, siger Håkan Ericsson, koncernchef og administrerende direktør for PostNord.

Den nye aftale betyder desuden, at PostNord får ansvaret for de interne leverancer fra nordiske leverandører til Clas Oshlsons centrallager i Insjön.

- Ved at arbejde tættere sammen med PostNord kan vi effektivisere vores transportløsninger. Det er vigtigt for os at kunne gøre dette i takt med, at vores virksomhed vokser. Med den nye transportløsning nedsætter vi vores udslip af kuldioxid, hvilket har været et vigtigt parameter i forhandlingen, siger Klas Balkow, administrerende direktør og koncernchef hos Clas Ohlson.

Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01

PostNord tilbyder kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Koncernen havde i 2012 en omsætning på SEK 39 mia. og 40.000 medarbejdere. Vi møder vores kunder under varemærkerne Posten, Post Danmark, PostNord Logistics og Strålfors. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med koncernkontor i Solna i Sverige. www.postnord.com

Abonner