PostNord lancerer konsulenttilbud til mere effektiv kommunikation og logistik
PostNord lancerer et nyt konsulenttilbud, PostNord Insight. Tilbuddet er baseret på en kombination af PostNords omfattende forbrugerindsigt og koncernens kommunikations- og logistikløsninger. PostNord Insight bidrager til at øge kundelønsomheden ved hjælp af målgruppetilpasset kommunikation og til at reducere kapitalbindingen med bl.a. smarte logistikløsninger.
Stadig flere virksomheder vælger at tilbyde kunderne omnichannel-løsninger, dvs. både i fysiske butikker og via e-handel. Det ændrer markedet, og forbrugerne får stadig større magt. Ændret kundeadfærd stiller nye krav om indsigt og forståelse.
– PostNord har omfattende forbrugerindsigt, som kan hjælpe kunderne med at nå den rigtige målgruppe i den rigtige kanal på det rigtige tidspunkt. Når vi hjælper vores kunder med at kommunikere effektivt med deres kunder, bliver deres kunder mere tilbøjelige til at foretage køb. Øget handel giver også større behov for velfungerende logistikløsninger med mindre kapitalbinding, siger adm. direktør og koncernchef Håkan Ericsson.
Det nordiske e-handelsmarked vokser hurtigt, og PostNord er via PostNord Insight med til at fremme udviklingen.
– Kunderne er positivt overraskede over, at PostNord arbejder med vidensbaseret forretningsudvikling. De kan se, at de i samarbejde med os har et tydeligt identificeret forbedringspotentiale. De projekter, PostNord Insight allerede har været involveret i, viser, at vi kan bidrage til at øge kundelønsomheden med ca. 20 pct. ved at skabe mere effektiv kommunikation, slutter Håkan Ericsson.
Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord pressetelefon Danmark, tlf. 33 61 60 01
Vi leverer. PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og i Norden. Vi sikrer desuden postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2014 havde koncernen 38.000 medarbejdere og en omsætning på 40 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hjemsted i Solna. Besøg os på www.postnord.com