• news.cision.com/
  • PostNord/
  • PostNord og GKN Powder Metallurgy samarbejder om at udnytte potentialet i 3D-print i fremtidens forsyningskæder

PostNord og GKN Powder Metallurgy samarbejder om at udnytte potentialet i 3D-print i fremtidens forsyningskæder

Report this content
Læse original

PostNord AB, den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden, udvider nu partnerskabet med GKN Powder Metallurgy, en førende partner inden for innovationsudvikling i produktionsindustrien. 3D-print vil revolutionere forsyningskæden, og den fælles ambition med samarbejdet er at gøre 3D-print til et mere åbent og tilgængeligt marked.

Globalisering og digitalisering er de faktorer, som i dag driver produktionsindustrien. Samtidig er time-to-market kombineret med høj kvalitet og effektiv produktion konkurrenceparametre. Derfor er automation en nødvendighed. 3D-print vil i fremtiden blive en game changer for mange segmenter i industrien.

– 3D-print giver virksomhederne enorme muligheder for at ændre hele tilgangen til deres forsyningskæde lige fra produktion til logistik og lagerhåndtering. Vi er glade for, at vi i GKN har en stærk samarbejdspartner, som deler vores vision om at udnytte potentialet i 3D-print i fremtidens forsyningskæder i Norden, siger Ylva Ekborn, administrerende direktør i PostNord Strålfors.

PostNords datterselskab, PostNord Strålfors, lancerede sidste år en 3D-portal til erhvervskunder og B2B-markedet. 3D-portalen er et værktøj, hvor man kan arbejde med hele kæden i et krypteret miljø fra idé til 3D-produktion on demand. Portalen giver mulighed for enkel og sømløs bestilling med automatisk og hurtig prisinformation om 3D-dele. Takket være samarbejdet med GKN kan der nu printes metaldele.

– Additiv produktion er en stærk faktor, der omdefinerer traditionelle produktions- og forsyningskædestrategier. Vi samarbejder med PostNord AB, fordi vi tror på det enorme potentiale, der er i decentraliseret, distribueret produktion kombineret med sikker dataoverførsel og sikker printning, som giver virksomheder mulighed for selv at printe komplekse og specialfremstillede dele on demand, siger Guido Degen, President, Additive Manufacturing, GKN Powder Metallurgy.

– GKN Additive råder over en fuldt digitaliseret værdikæde fra pulver til komponent og har en unik position på markedet med en af de første fuldstændig IATF 16949-certificerede additive produktioner med en global tilstedeværelse og et verdensomspændende printnetværk, siger Guido Degen.

Om PostNord og PostNord Strålfors

Vi leverer! PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2018 havde koncernen ca. 30.000 medarbejdere og en omsætning på 37,7 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

PostNord Strålfors udvikler og tilbyder kommunikationsløsninger, som giver virksomheder med mange kunder og leverandører helt nye muligheder for at opbygge stærkere og mere personlige kunderelationer. Ved hjælp af vores digitale platform leverer vi sømløs kommunikation, uafhængigt af hvilken kanal modtageren foretrækker. PostNord Strålfors er en del af PostNord-koncernen, den førende leverandør af kommunikations- og logistiktjenester i Norden. PostNord Strålfors driver virksomhed i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor vores 700 medarbejdere opnår en omsætning på SEK 2,1 mia. (2018).

For mere information

PostNord Media Relations, tel: +46 10-436 10 10, e-post: press@postnord.com

Om GKN Powder Metallurgy 

GKN Powder Metallurgy is your full metal shapes solutions provider, shaping powder metal into high performance and high precision components. We provide leading powder metal expertise and process experience to transform ideas into production. The company consists of GKN Hoeganaes, GKN Sinter Metals, and GKN Additive to provide powder materials, conventional components, and Additive Manufacturing production. We combine three focused businesses under one brand. Together we are over 7,400 problem solvers over 30 locations, setting our global engineering network at the highest standard.

Global mediekontakt

Susanne Trautmann

Susanne.trautmann@gkn.com

+49 151 6404 4890

Abonner

Multimedia

Multimedia