PostNord overtager Byrknes Auto i Norge

Report this content

PostNord har i dag indgået aftale om at overtage aktiverne i Byrknes Auto A/S.  Opkøbet styrker yderligere PostNords position på det voksende norske logistikmarked og især inden for termisk transport.

Byrknes Auto er en af Norges største termiske transportører. Selskabet leverer primært ydelser til fiske- og dagligvaretransporter. Byrknes Auto omsatte i 2011 for 293, 6 millioner norske kr. Og antallet af medarbejdere ligger på ca. 100.

PostNords logistikforretning i Norden omsatte i 2011 for ca. 13 milliarder svenske kr. Virksomhedens aktiviteter er især centreret omkring pakker, paller, ekspres og tredjepartslogistik. I Norge drives PostNords logistikforretning gennem Tollpost Globe A/S, som med en omsætning i 2011 på 2,7 milliarder norske kr. er en af Norges tre største logistikvirksomheder.

- Byrknes Auto har gennem en årrække etableret sig som en konkurrencedygtig virksomhed inden for fiske- og dagligvaretransporter i den vestlige del af Norge. Overtagelsen indebærer yderligere en forstærkning af vores position på det voksende norske logistikmarked, siger Henrik Höjsgaard, chef for forretningsområde Logistik i PostNord.

- Med de to seneste opkøb, af Harlem Transport og nu Byrknes Auto, indtager vi en stærk position i Norge inden for termiske transporter. Vi har forsøgt at styrke vores position specifikt inden for dagligvarer og fisk, da det giver os en bedre logistikbalance og skaber muligheder for ny organisk vækst, siger Robin Olsen, administrerende direktør Tollpost Globe.

Handlen er bl.a. betinget af en godkendelse fra konkurrencemyndighederne i Norge.

Der er tale om oplysninger, som PostNord er forpligtet til at offentliggøre i henhold til loven om værdipapirer og/eller handel med finansielle instrumenter. Informationerne blev givet til offentliggørelse 17 december 2012 kl. 08.30.

Ved spørgsmål kontaktes:
Lars Kaspersen, Stedfortrædende kommunikationsdirektør PostNord, 45 24 63 61 14

PostNord blev dannet i 2009 gennem sammenlægningen mellem Post Danmark A/S og Posten AB. Koncernen leverer kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden og har en omsætning på ca. 40 milliarder svenske kr. samt mere end 40.000 ansatte. Virksomheden drives gennem forretningsområderne Breve Danmark, Meddelande Sverige, Logistik og Strålfors. Moderselskabet er et svensk aktieselskab, og hovedkontoret ligger i Solna i Sverige. Læs mere om PostNord på www.postnord.com.

Tollpost Globe indgår i PostNord-koncernen og er en af Norges tre største transportvirksomheder. Selskabet havde i 2011 en omsætning på ca. 2,7 milliarder norske kr. og beskæftigede 900 medarbejdere samt 700 chauffører fordelt på 29 afdelinger. Selskabet håndterer ca. 60.000 pakker dagligt, og hovedkontoret ligger i Oslo.

Abonner