PostNords bestyrelsesformand, Jens Moberg, genopstiller ikke til bestyrelsen

Report this content
Læse original

PostNords bestyrelsesformand Jens Moberg har meddelt ejerne, den svenske og danske stat, at han ikke genopstiller som bestyrelsesformand i forbindelse med generalforsamlingen 26. april i år.

- PostNord har i den tid, jeg har været bestyrelsesformand, gennemgået en omfattende omstilling fra at være en brevvirksomhed med pakker og logistik til at blive en pakke- og logistikvirksomhed med breve. Der er fortsat meget at gøre, men ejernes beslutning om finansiering af omstillingen af den danske brevforretning er en vigtig milepæl i den transformation, som koncernen er midt i. Derfor synes jeg, at tiden er kommet til, at jeg træder tilbage efter fem år på posten og lader en ny bestyrelsesformand stå i spidsen for gennemførelsen af vores strategi under de nye forudsætninger, siger Jens Moberg.

Arbejdet med at finde hans efterfølger starter nu. Jens Moberg fortsætter på posten frem til generalforsamlingen.

- Strategien for PostNord ligger fast og virksomheden har i min tid som bestyrelsesformand lagt grundlaget for sin fremtidige udvikling. Koncernen har en kompetent og engageret ledelse, som i samspil med de beslutninger, der de seneste år er taget i forbindelse med nye postlove i Danmark og Sverige og finaniseringen af omstillingen i Danmark, skaber de bedste forudsætninger for at varetage koncernens fremtidige udfordringer, siger Jens Moberg. 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:
PostNord Medierelationer, tlf. 010-436 10 10, e-mail press@postnord.com 

Kontaktperson: Thomas Backteman. PostNord AB er forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger iflg. EU's forordning om markedsmisbrug. Oplysningerne blev offentliggjort af ovennævnte kontaktperson den 30. januar kl. 9.00 CET. 

Vi leverer! PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomheder i Sverige og Danmark. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens kommunikation, e-handel, distribution og logistik i Norden. I 2016 havde koncernen ca. 33.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 38 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna. Besøg os på www.postnord.com

Abonner