PostNords ordinære generalforsamling 2025

Report this content

Bemærk: Der er udvist omhu med oversættelsen af dette dokument. I tilfælde af uoverensstemmelser erstatter den svenske original den danske oversættelse.

Den ordinære generalforsamling i PostNord AB (publ) blev afholdt 24. april 2025. Generalforsamlingen valgte bl.a. bestyrelse og revisorer og besluttede, at der ikke udloddes udbytte til ejerne.

PostNord AB (publ) ejes af den danske stat (40 pct.) og den svenske stat (60 pct.) og er moderselskab i PostNord-koncernen. Der er en stemmefordeling på 50/50 mellem staterne. Den danske stat var på generalforsamlingen repræsenteret af Peter Hilmer Fugesang-Damgaard, som er chef for Selskabs- og Beredskabsenheden i Transportministeriet i Danmark, og den svenske stat var repræsenteret af Daniel Johansson Stattin, som er kansliråd i Finansdepartementet i Sverige.

Beslutninger truffet på den ordinære generalforsamling:

Generalforsamlingen godkendte resultatopgørelser og balancer for 2024 for PostNord AB (publ) og PostNord-koncernen.

Generalforsamlingen traf beslutning om fordeling af overskud i overensstemmelse med bestyrelsens indstilling om, at der ikke udloddes udbytte.

Der meddeltes decharge til bestyrelsen og den administrerende direktør for regnskabsåret 2024.

Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.

Bestyrelsen foreslog, at generalforsamlingen 2025 skulle beslutte at godkende bestyrelsens forslag til retningslinjer for vederlag til ledende medarbejdere, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen vedtog enstemmigt de forelagte forslag til vederlag til bestyrelsen for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen besluttede, at bestyrelsen skal bestå af otte valgte bestyrelsesmedlemmer uden suppleanter.

Christian Frigast, Sonat Burman Olsson, Jenny Lahrin, Per Sjödell, Eva Kjer Hansen, Thomas Voss og Charlotte Møller blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Christian Frigast blev genvalgt som næstformand for bestyrelsen. Per Strömberg blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem og formand.

Revisionsfirmaet Deloitte AB blev genvalgt som revisor for perioden frem til afslutningen af næste generalforsamling med Anneli Pihl som ledende revisor.

Et fuldstændigt referat bliver offentliggjort på group.postnord.com. 

Kontaktperson: Björn Bergman. Oplysningerne blev offentliggjort af kontaktpersonen 24. april 2025 kl. 17.30.

 

Abonner