PostNords ordinære generalforsamling 2026
Bemærk: Der er udvist omhu med oversættelsen af dette dokument. I tilfælde af uoverensstemmelser erstatter den svenske original den danske oversættelse.
Den ordinære generalforsamling i PostNord AB (publ) blev afholdt 28. april 2026. Generalforsamlingen valgte bl.a. bestyrelse og revisorer og besluttede, at der ikke udloddes udbytte til ejerne.
PostNord AB (publ) ejes af den danske stat (40 pct.) og den svenske stat (60 pct.) og er moderselskab i PostNord-koncernen. Der er en stemmefordeling på 50/50 mellem staterne. Den danske stat var på generalforsamlingen repræsenteret af Peter Hilmer Fuglsang-Damgaard, som er kontorchef i Transportministeriet i Danmark, og den svenske stat var repræsenteret af Carolina Fladvad, som er kansliråd i Finansdepartementet i Sverige.
Beslutninger truffet på den ordinære generalforsamling:
Generalforsamlingen godkendte resultatopgørelser og balancer for 2025 for PostNord AB (publ) og PostNord-koncernen.
Generalforsamlingen traf beslutning om fordeling af overskud i overensstemmelse med bestyrelsens indstilling om, at der ikke udloddes udbytte.
Der meddeltes decharge til bestyrelsen og den administrerende direktør for regnskabsåret 2025.
Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.
Bestyrelsen foreslog, at generalforsamlingen 2026 skulle beslutte at godkende bestyrelsens forslag til retningslinjer for vederlag til ledende medarbejdere, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vedtog enstemmigt de forelagte forslag til vederlag til bestyrelsen for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.
Generalforsamlingen besluttede, at bestyrelsen skal bestå af otte valgte bestyrelsesmedlemmer uden suppleanter.
Per Strömberg, Christian Frigast, Sonat Burman Olsson, Jenny Lahrin, Per Sjödell, Eva Kjer Hansen, Thomas Voss og Charlotte Møller blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer. Per Strömberg blev genvalgt som formand for bestyrelsen. Christian Frigast blev genvalgt som næstformand for bestyrelsen.
Revisionsfirmaet Deloitte AB blev genvalgt som revisor for perioden frem til afslutningen af næste generalforsamling med Anneli Pihl som ledende revisor.
Et fuldstændigt referat bliver offentliggjort på group.postnord.com.
Kontaktperson: Evin Khaffaf. Oplysningerne blev offentliggjort af kontaktpersonen 28. april 2026 kl. 17.30.
Ved yderligere spørgsmål kontakt:
PostNord presse Danmark
presse@postnord.com
+45 7010 1300
Vi bringer Norden fremad. PostNord tilbyder pålidelige, hurtige og bæredygtige tjenester inden for pakker, post og integreret logistik i hele Norden. Ved at forbinde mennesker, steder og muligheder hjælper vi vores kunder med at vokse og tilbyder bekvemme leveringer til forbrugerne. Med vores unikke nordiske netværk og vores klimaførerskab er vi med til at forme fremtidens e-handel og logistik. I 2025 havde koncernen ca. 27.000 medarbejdere og en omsætning på 36,2 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige.