Resultatet påvirket af nedlukningen i Danmark

Report this content

Oktober-december 2025 

  • Nettoomsætningen udgjorde SEK 9.924 mio. (10.018 mio.), et fald på -1 (-4)% i fast valuta for sammenlignelige enheder 
  • Pakkemængderne steg med 11 (6)% 
  • Brevmængderne faldt med -12 (-19)% 
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 284 mio. (385 mio.) SEK, hvilket svarer til en overskudsgrad på 2,9 (3,8)% 
  • Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 237 mio. (498 mio.) SEK, hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 2,4 (5,0)% 

Januar-december 2025 

  • Nettoomsætningen udgjorde 36.245 mio. (37.797 mio.) SEK, et fald på -4 (-3)% i fast valuta for sammenlignelige enheder 
  • Pakkemængderne steg med 12 (1)% 
  • Brevmængderne faldt med -14 (-15)% 
  • Driftsresultatet (EBIT) udgjorde 841 mio. (135 mio.) SEK, hvilket svarer til en overskudsgrad på 2,3 (0,4)% 
  • Det justerede driftsresultat (justeret EBIT) udgjorde 969 mio. (961 mio.) SEK, hvilket svarer til en justeret overskudsgrad på 2,7 (2,5)% 

Resultatet påvirket af nedlukningen i Danmark 

Det lavere resultat i kvartalet skyldes primært de faldende brevmængder og nedlukningen af den danske brevforretning. Samtidig er pakkeforretningen fortsat med at udvikle sig godt med forbedret lønsomhed på grund af øgede mængder og vores forbedringsprogrammer, der forløber planmæssigt. Når man ser på 2025 som helhed, er driftsresultatet forbedret. Det udgjorde 841 mio. (135 mio.) SEK, mens det justerede driftsresultat udgjorde 969 mio. (961 mio.) SEK. PostNord står dermed i en god position, når vi går ind i 2026. 

God udvikling i vores nordiske pakkeforretning 

Pakkemarkedet fortsætter med at vokse, samtidig med at der er intens konkurrence og prispres. Vi fokuserer på at være en attraktiv vækstpartner for vores kunder med et bredt og relevant udbud af tjenester, der er rettet mod Norden som marked. Vi stræber også efter at være det naturlige valg for forbrugerne, bl.a. ved fortsat at udvide vores netværk af pakkebokse som et supplement til andre leveringsmuligheder. Vi arbejder også med at forenkle og standardisere produktionsprocesser ved løbende at forbedre effektiviteten og kvaliteten. Dette arbejde har i kvartalet givet gode resultater.  

Landsdækkende brevomdeling ophørt i Danmark 

4. kvartal 2025 var det sidste kvartal, hvor PostNord omdelte breve i Danmark. Vi fortsatte ved årets udgang med at tilpasse organisationen med fokus på at opretholde en god kvalitet i vores tjenester i forbindelse med overgangen. Nedlukningen blev meldt ud i god tid og gennemført med stor respekt for den danske befolkning, kunder og medarbejdere. PostNord Danmark vil fremover fuldt ud fokusere på at udvikle pakkeforretningen for at kunne tilbyde danske kunder og forbrugere de bedste løsninger. 

Behov for lempelser af reglerne i Sverige 

I sommer fremlagde den svenske regering et forslag til ændringer af postforordningen med foreslået ikrafttrædelse den 1. januar 2026. Forslaget indebærer bl.a. forlængelse af tidsrammen for brevomdeling med én dag. Høringsperioden sluttede 15. oktober, og vi afventer nu regeringens beslutning. Det er afgørende for at kunne sikre en kommercielt bæredygtig varetagelse af befordringspligten, der fortsat kan fungere uden statsstøtte.  

Investeringer i fossil- og udledningsfri drift 

Omstillingen til en fossilfri drift er centralt i vores bæredygtighedsdagsorden – både for klimaet og for vores konkurrenceevne. I kvartalet udstedte vi yderligere en grøn obligation på i alt 600 mio. SEK. Vi vil allokere midlerne i overensstemmelse med de grønne rammer for investeringer, der understøtter PostNords fortsatte klimaomstilling. Vi har i kvartalet også truffet beslutning om at investere i flere eldrevne varevogne og lastbiler samt i nødvendig ladeinfrastruktur.  

 

Bemærk: Der er udvist omhu med oversættelsen af dette dokument. I tilfælde af uoverensstemmelser erstatter den svenske original den danske oversættelse.

 

Kontaktperson: Kristina Lilja, Acting Head of Group Brand & Communication +46 10 436 00 00 

Ved yderligere spørgsmål kontakt: 

PostNord presse Danmark
presse@postnord.com

+45 7010 1300


 

Vi gør hverdagen lettere. PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenster til, fra og inden for Norden. Vi sikrer postservice til private og virksomhed er i Sverige og Danmark, uanset hvor de bor og arbejder. PostNord forbinder virksomheder, myndigheder og privatpersoner og muliggør forretning, handel og kommunikation i Norden. Med vores ekspertise og et veludviklet distributionsnet skaber vi forudsætningerne for fremtidens e-handel, distribution, logistik og kommunikation i Norden. I 2024 havde koncernen ca. 23.300 medarbejdere og en omsætning på 37,8 mia. SEK. Moderselskabet er et svensk aktieselskab (publikt bolag) med hovedkontor i Solna, Sverige. Besøg os på group.postnord.com

Abonner

Multimedia

Multimedia