COSELs konfigurerbare strømforsyninger forkorter time-to-market for medicoapplikationer
• Fleksibel, modulær systemarkitektur gør forskellige output-konfigurationer mulige
• Lav profilhøjde (41mm = 1U)
• Universelt input (85-264VAC)
• Medicinsk isolationsgrad 2MOPP
• Sikkerhedscertificeret efter 60601-1 & 62368-1
• Output-strøm og –spænding kan styres med et analog signal
• 5 års garanti
Cosel Co, Ltd (6905: Tokyo) lancerer nu med AME-serien en familie af konfigurerbare strømforsyninger til medicoapplikationer. Med afsæt i COSELs ekspertise inden for digitale strømforsyninger og en optimeret topologi til høj effektivitet består AME-serien af fire modeller, AME400F, AME600F, AME800F og AME1200F, der dækker applikationer fra 400W til 1200W. Hver version kan bestykkes med uafhængige output-moduler, der kan kombineres og blandes til unikke konfigurationer, som det nu kræves af applikationen. To versioner af output-moduler på henholdsvis 120W og 240W optimerer designet til kundernes behov. Begge moduler leveres til fire output-spændinger på +5V, +12V, +24V og +48V. AME-serien er designet til krævende medicinske formål med input/output isolation, der overholder 2MOPP-kravene.
Det modulære AME-koncept er ekstremt fleksibelt. Hvert modul fungerer som en stand-alone enhed, hvor styring og funktioner kan tilgås via én enkelt konnektor. 240W-moduler inkluderer remote on/off-styring og spændingsføling med output-strøm og –spænding justérbart eller styret via analoge- og/eller alarm-signaler. Ved brug af ekstern spændingsstyring kan output-spændingen trimmes ned til næsten 0 volt. Med strøm-trimmeren (ITRM) kan modulet fungere som en konstantstrømkilde. Ved at kombinere spændings- og strømstyring (VTRM og ITRM) fungerer forsyningen simpelthen som en konstantspændings/konstantstrømsgenerator (CVCC).
Med 24- og 48V outputs og 240W-modulet har AME-serien en indbygget strømkapacitet, der rækker til medicinske applikationer som laser- eller pulsgeneratorer. Takket være COSELs teknologi kan højere spændinger realiseres ved at sætte moduler i serie, ligesom større effekter kan opnås gennem parallelkobling.
120W interfacet er designet til krævende styringsformål og har kun remote on/off og alarm på boardet. Alle moduler inkluderer overspændings- og overstrømsbeskyttelse med automatisk recovery.
Som standard er effektudgangene med skrueterminaler, om end visse applikationer kan kræve isolerede terminaler eller quick-konnektorer. Til de versioner er forsyningerne udstyret med en Molex-konnektor i stedet for en terminalblok.
Master-/værtsenheden inkluderer støjfilter, inrush-strømbegrænser, primær beskyttelse og et hjælpe-output på 5V/1A, optionelt 12V. En hovedalarm og globale spærre befinder sig også i masteren, så man kan monitere og beskytte den samlede strømforsyning. For optimal funktionalitet er der indbygget en forceret smart-fan i mastermodulet. For at reducere støjen mest muligt og for at spare energi justerer smart-fan’en blæserhastigheden til det påkrævede luft-flow.
AME400F og AME600F supporterer fire output-slots, og AME800F og AME1200F seks slots.
Med fokus på medico opfylder AME-seriens input-to-output isolation kravene til 2MOPP, og input-to-ground 1MOPP. AME er godkendt efter UL62368-1, C-UL (CAN/CSA-C22.2 No.62368-1), EN62368-1, ANSI/AAMI ES60601-1, C-UL (CAN/CSA-C22.2 No.60601-1), EN60601-1 3rd edition og opfylder også IEC60601-1-2 4th Edition.
Med henblik på ledningsbåren støj overholder AME-serien FCC-B, CISPR11-B, CISPR32-B, EN55011-B, EN55032-B, VCCI-B. Til applikationer, som kræver endnu lavere støjniveauer kan der også leveres et filter af typen COSEL NAC om ønsket.
AME-serien er designet til forsyning af krævende applikationer, hvor pladsen kan være begrænset, hvorfor AME-serien er kapslet i et lavprofilhus. AME400F og AME600F måler 89mm x 41mm x 257mm, og AME800F samt AME1200F måler127mm x 41mm x 257mm.
For at opfylde en lang række applikationer og for at forenkle produktimplementering inkluderer AME-serien en lang række muligheder i form af optioner, tilbehør og konfigurationsværktøjer. AME-serien overholder RoHS-direktivet og er CE-mærket i henhold til lavspændingsdirektivet.
Links:
AME400F, AME600F, AME800F, AME1200F
https://www.coseleurope.eu/Products/AC-DC/AME
For mere information:
Gitte Norup Fjeldsted
Tlf.: 45 93 42 00
E-mail: info.dk@prbx.com
Om Cosel:
Cosel er grundlagt i Japan i 1969 og er blandt verdens førende designere og producenter af højtydende AC/DC-strømforsyninger, DC/DC-konvertere og støjfiltre. Med kvalitet, pålidelighed og fleksibilitet som primære fokusområder, er Cosel stolte af at udvikle nogle af branchen bedste og mest pålidelige produkter i verden. Cosel har en $284m global omsætning og beskæftiger 790 ansatte i kontorer ud over hele Japan, Asien, Europa og Nordamerika. Produktudbuddet er især rettet mod krævende applikationer inden for industri-, automations-, medico-, telecom-, belysnings-, audio/broadcast- og bæredygtig energisegmenterne. En fleksibel tilgang til markedet med fuldstændige in-house designmuligheder betyder, at Cosel leverer produkter baseret på de nyeste teknologier, som imødekommer de stadigt skrappere krav fra virksomhedens mange kunder.
Note:
Cosel Group inkluderer den europæiske forsyningsspecialist, Powerbox International AB, som blev opkøbt 25. juni, 2018, af Cosel.
Tags: