NYT SAMARBEJDE MED INTERPOL I KAMP MOD REJSENDE MED STJÅLNE PAS

Report this content

Doha, Qatar – 11. november 2014

For yderligere at øge sikkerheden ved internationale flyrejser har Qatar Airways indgået et samarbejde med den internationale politiorganisation Interpol. Samarbejdet har til formål at stoppe rejsende med stjålne pas.

Interpols it-system I-Checkit scanner og checker alle pas op imod Interpols database over stjålne og tabte rejsedokumenter for at forhindre, at disse dokumenter anvendes forkert og af de forkerte mennesker. Qatar Airways er sammen med lavprisselskabet AirAsia det første flyselskab til at bruge systemet.

- Vi er stolte af at arbejde med Qatar Airways på dette område, og vi er sikre på, at det vil give alle passagerer en større følelse af sikkerhed. I-Checkit er blevet et vigtigt redskab i kampen mod international kriminalitet og terrorisme, siger Ronald K. Noble, generalsekretær for Interpol.

Noble nævner herunder den tragiske forsvinden af Malaysia Airlines Flight 370, hvor to passagerer ombord på flyet rejste på stjålne pas. Dette har fået myndigheder, specialister, medier og enkeltpersoner til at indse faren ved passagerer, der rejser på stjålne pas. Han roser også EU's retningslinjer for grænsekontrol, hvor landene systematisk kontrollerer alle pas op imod Interpols database over stjålne og bortkomne pas, og altid deler deres registre over stjålne og bortkomne pas med Interpol.

- Hos Qatar Airways, har vi altid prioriteret vores passagerers sikkerhed højt. Vi ser det som en del af den fantastiske service, vi tilbyder vores kunder. Det nye samarbejde med Interpol er en mulighed for yderligere at øge sikkerheden og trygheden. Vi vil altid bestræbe os på at være på forkant på dette område, og implementeringen af I-Checkit er et klart bevis på dette, siger Akbar Al Baker, koncernchef for Qatar Airways.

Om Qatar Airways
Qatar Airways modtog den prestigefyldte udmærkelse ’Airline of the Year’ af Skytrax i 2011 og 2012. I juli 2014 blev Qatar Airways belønnet med 3 priser ved Skytrax World Airline Awards: ’Verdens Bedste Business Class’, ’Bedste Flyselskab i Mellemøsten’ og ’Verdens Bedste Business Class Lounge’.Qatar Airways har bestilt mere end 340 nye fly til en værdi af mere end 70 milliarder USD. Der er bl.a. bestillinger på Airbus A350, A320 og A380 Super Jumbo samt Boeing 787 og Boeing 777. Qatar Airways er, som det eneste af de store flyselskaber i Mellemøsten,  medlem af oneworld, hvilket giver kunderne adgang til næsten 1000 lufthavne i mere end 150 lande med 14.000 daglige afgange.

For mere information
Lotta Berglin, Comma PR, Projektleder Qatar Airways, Tel: +46 73 408 99 36

Ingemar Åkesson, Comma PR, Senior Advisor Qatar Airways, Tel: +46 70 898 33 69

Webbsida
www.qatarairways.com                     
E-post
press.qatarairways@comma.se    

Twitter
www.twitter.com/qatarairways                
Weibo
www.weibo.com/qatarairways
Instagram
www.instagram.com/qatarairways    
Pinterest
www.pinterest.com/qatarairways
Facebook
www.facebook.com/qatarairways         

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links