QATAR AIRWAYS BYDER PÅ CHAMPAGNE PÅ ECONOMY CLASS

Report this content

København, den 14. november 2012

Når mange flyselskaber fjerner fokus fra mad og vin om bord, forstærker Qatar Airways i stedet sin femstjernede service og tilbyder fra og med november champagne på alle klasser, inklusive Economy Class.

Champagnen, der serveres på Economy Class, Jacquart's Brut Mosaique, har en klassisk smag af grønne æbler og en let ristet karakter.

Det er vigtigt for Qatar Airways at tilbyde alle passagerer flere valgmuligheder. Passagerne på Business Class kan vælge Billcart Salmon Brut på flyveturen fra København og en Champagne Lanson 1999 Gold Label på vejen tilbage. Nogle af Qatar Airways ruter tilbyder First Class og her serveres Krug Grand Cuvee Champagne. Bollinger Rose serveres på begge klasser.

Ifølge Qatar Airways er vin- og champagnelisten vigtig for at kunne levere en femstjernet oplevelse til passagererne. Derfor blev en længere og mere varieret vinliste introduceret om bord i oktober 2012. Vinlisten omfatter en stor variation af prisbelønnede vine i verdensklasse, og de rejsende får desuden hjælp til at vælge vin takket være omfattende informationer om de enkelte vine. Qatar Airways har stor fokus på mad og drikkevarer om bord.

På Business Class blev en ny menu ligeledes introduceret for nylig. Den er skabt af fire verdenskendte kokke – Chef Nobu Matsuhisa, Chef Tom Aikens, Chef Ramzi Choueiri og Chef Vineet Bhatia.

”Qatar Airways fortsætter med at udfordre og lede flyindustrien ved at styrke forskellige serviceelementer inden for branchen i dag. Vi flytter hele tiden grænsen fremad med hensyn til luksus og komfort”, siger CEO for Qatar Airways, Akbar Al Bakar.

Qatar Airways har daglige afgange fra Stockholm og København til Doha, samt afgange fem gange om ugen fra Oslo til Doha. Fra og med januar 2013 introduceres der også daglige afgange fra Oslo. Fra Doha tilbydes bekvemme forbindelser til destinationer i Mellemøsten, Afrika, Asien og Australien. Selskabet har en flåde på 111 fly, og flyver til 120 destinationer over hele verden.

Siden begyndelsen af 2012 har selskabet introduceret ti nye destinationer – Baku (Aserbajdsjan), Tbilisi (Georgien), Zagreb (Kroatien), Kigali (Rwanda), Erbil og Bagdad (Irak), Perth (Australien), Kilimanjaro (Tanzania), Rangoon (Burma) og Maputo (Mozambique).

I de kommende måneder vil Qatar Airways introducere ruter til Belgrad, Serbien (20. november), Warszawa, Polen (5. december), Gassim, Saudi Arabien (7. januar 2013), Najaf, Irak (23. januar), Phnom Penh, Cambodja (20. februar), Chicago, USA (10. april) samt Salalah, Oman (22. maj).

Om Qatar Airways

Det femstjernede flyselskab Qatar Airways er af Skytrax World Airline Award kåret til verdens bedste flyselskab i 2011 og 2012. Selskabet er desuden af den svenske Grand Travel Awards 2012 kåret til bedste interkontinentale flyselskab.

Qatar Airways har bestilt mere end 250 fly til en værdi af mere end 50 milliarder US-dollar. Blandt andet ligger der bestillinger på Airbus A350, A320 og A380 super jumbo samt Boeing 787 og Boeing 777. I oktober fik flyselskabet som det første af de store selskaber fra Mellemøsten tilbud om at blive medlem af en global flyalliance, oneworld group. Se flere oplysninger på
www.qatarairways.com.

BILLEDER KAN DOWNLOADES FRA DENNE ADRESSE:
URL: ftp://ftp.qatarairways.com.qa

Brugernavn: qrcomms

Adgangskode: O4Au2006


For yderligere oplysninger:

Günter Saurwein, country manager Scandinavia Finland & Baltic States, Qatar Airways, tlf. +46 (0)8 402 00 98

Lotta Berglin, Comma PR, Projektleder Qatar Airways, tlf.: +46 (0)73 408 99 36

Ingemar Åkesson, Comma PR, Senior Advisor Qatar Airways, tlf.: +46 (0)70 898 33 69

Mail:
qrmedia@qatarairways.com.qa
Internet:
www.qatarairways.com

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links