Åben høring om visioner og potentialer for offentlig digitalisering
Radikale Venstre inviterer til åben høring på Christiansborg om visioner, potentialer, udfordringer og faldgruber for digitalisering i det offentlige.
Radikale Venstres kommunalordfører Liv Holm Andersen har som formand for Kommunaludvalget i samarbejde med udvalget og en gruppe af folketingets IT-ordførere taget initiativ til en åben høring om kommune-IT og digitalisering. Hvad er regeringens visioner på området, hvor er potentialerne - og ikke mindst: Hvilke udfordringer og faldgruber bør der være fokus på?
Høringen finder sted d. 29. februar kl. 8.30-11.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Alle er velkomne til at deltage i høringen og debatten. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil åbne høringen med regeringens visioner på området. Herefter vil digitaliseringsstyrelsen fremlægge strategi og faglige oplægsholdere vil tage fat i en bred vifte af aspekter i vedrørende udfordringer og potentialer ved digitalisering og offentlig IT.
Program
08.30 – 09.00: Kaffe/the og brød
Offentlig digitalisering: Visioner og potentialer
09.00 – 09.05: Velkommen
Liv Holm Andersen, formand for Folketingets Kommunaludvalg (ordstyrer)
09.05 – 09.20: Regeringens visioner for offentlig digitalisering
- Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister
09.20 – 09.30: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015
- Jimmy Kevin Pedersen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsens center for borgervendt digitalisering - kontoret for digital kommunikation og borger.dk
09.30 – 09.50: Fremtidens offentlige digitalisering og kommunale IT – hvordan realiserer vi potentialerne?
- Lars Monrad-Gylling, direktør i KMD
- Niels Henrik Bertelsen, formand for PROSA
09.50 – 10.05: Spørgsmål
Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber
10.05 – 10.35: Offentlig digitalisering - erfaringer og udfordringer
- Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Bibliotek i Aarhus Kommune
- Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
- Lilian Mogensen, formand for Udbetaling Danmarks styregruppe
10.35 – 10.55 Hvordan undgår vi den offentlige digitaliserings faldgruber?
- Søren Skaarup cand. mag. og MPM Erhvervs PhD-studerende, Syddansk Universitet
- Rikke Frank Jørgensen specialkonsulent, PHD og medlem af den tidligere arbejdsgruppe om ”Retssikkerhed og aktivt medborgerskab i digital forvaltning” under Teknologirådet
10.55 – 11.25: Spørgsmål og debat
11.25 – 11.30: Afslutning og afrunding
- IT-ordfører (S) Trine Bramsen
- IT-ordfører (LA) Mette Bock
--------------------------
Twitter:
Hashtag for høringen er #komIT
Tilmelding:
Deltagelse er gratis. Tilmelding pr. e-mail til Kommunaludvalgets udvalgssekretær Ane Elmose, FTANEL@ft.dk.
Yderligere oplysninger:
Formand for Kommunaludvalget og kommunalordfører Liv Holm Andersen, tlf.: 3337 4712, rvliha@ft.dk