Glædens dag i Libyen

Report this content

Det er begyndelsen til enden på det diktatur, som borgerne i Libyen har måttet leve med i over fire årtier. Det seneste døgns begivenheder har bragt glæden med sig, og der tegner sig nu en reel mulighed for frihed og demokrati, siger Margrethe Vestager, Radikale Venstres politiske leder.

”Oprørenes mod og engagement har ført dem til Tripoli. Slutspillet er i gang, og nu tegner sig en reel mulighed for frihed og demokrati for alle i Libyen. Det er en glædens dag,” siger Margrethe Vestager, Radikale Venstres politiske leder.
 
”Libyens nationale overgangsråd (TNC) står foran en stor opgave. Jeg har respekt for deres arbejde med at etablere muligheden for demokratiske valg og et folkevalgt parlament. Fra europæisk og dansk side er vi klar til at tage vores del af ansvaret,” siger Margrethe Vestager.
 
Yderligere kommentarer; Margrethe Vestager, 3337 4707