Gruppeformand Margrethe Vestagers tale ved Radikale Venstres landsmøde 10. september 2011

Klausuleret til kl. 18.30. Det talte ord gælder.

Tak!

I har gjort det fremragende. De 2 første uger har vi ført en forrygende valgkamp.

Der er 5 dage tilbage. 5! Meget kan gå galt. Og meget kan gå godt. Men valgkampen er først slut, når det sidste kryds er sat på torsdag. Når vi kender det endelige valgresultat. Men 1.000 tak for indsatsen de første 2 uger.

I har gjort det fantastisk.

Jeg kan huske dengang for 3 år siden. Vi var i en historisk krise. Jeg skal hilse at sige, at der ikke lugter godt nede ved spærregrænsen.

Vi lærte af det.

Vi stiller ikke ultimative krav til andre. Vi stiller krav til os selv. Vi lagde en politisk linje i fællesskab, og i dag står vi sammen.

Det kan jeg mærke. Tak.

Jeg mødte Pia Kjærsgaard til en debat i Tønder i sidste uge. Kun et par kilometer fra den dansk-tyske grænse. Pia Kjærsgaard blev ved med at gentage, at selv om hun kunne lide sine naboer, havde hun jo alligevel en hæk. Til sidst kunne jeg ikke dy mig og spurgte: Men du patruljer vel ikke din hæk hver nat?

De åbne grænser imellem alle EU-lande har både symbolsk og praktisk betydning. De åbner grænser viser tillid og solidaritet til vores naboer. De viser grænseoverskridende samarbejde, fællesskab og sammenhold med de andre EU-lande. Praktisk betyder det, at borgere, der enten tilbyder deres arbejdskraft eller er turister, kan bevæge sig frit rundt. Det samme gælder for handelsvarer. De åbne indre grænser er grundstenen til det indre marked, som vi har i EU. Grænsen er symbolsk. Kravet om 24 timers kontrol alle årets dage er symbolsk: Vi er os selv nok. Og uanset substansen og diskussionen om asfaltering, bygninger og bemanding, så er det netop symbolikken, der brager igennem: Vi er os selv nok, og vi har ikke tillid til vores nabolande. Danmark lever af eksport og turisme. Tyskland aftager 1/6 del af al dansk eksport. Og tysk turisme omsætter for et milliardbeløb hvert evigt eneste år. Det er derfor skadeligt, at vi igen sender et signal til omverdenen om, at vi er et lukket land, hvor vi sten for sten bygger en grænse op til vores naboer. Vi vil tage fat om nældens rod. Vi vil bekæmpe – forebygge og opklare - grænseoverskridende kriminalitet. Derfor skal vi af med Danmarks retsforbehold. Forbeholdet bremser dansk politis muligheder for at deltage i det grænseoverskridende politisamarbejde, og stiller Danmark i en situation, hvor vi ikke kan bekæmpe kriminaliteten på bedste vis.

Vi ønsker, at Danmark skal være fuldt og helt medlem af EU. Og vi vil arbejde for, at Europa får en fælles europæisk asylpolitik.
For vi samarbejder. Også i Europa.

Genindførelsen af permanent grænsekontrol er ikke det eneste symbol VKO efterlader sig. Knivforbud, minimumsstraffe og tørklædeforbud er 3 andre eksempler på symboler over VKOs regeringstid, vi vil kæmpe for at få fjernet. For vi ønsker et opgør med regeringens symbolpolitik.

For et par dage siden besøgte jeg en familie i Brede. En dansk mand og en vietnamesisk kvinde. Han er civilingeniør, hun har en kandidatgrad i engelsk og fransk.
Siden Tâm kom til Danmark i 2005 er familien blevet kastet rundt i vores udlændingesystem. Hver gang Tâm og Axel tror, at der er faldet ro over deres fælles liv i Danmark, kommer en ny melding fra udlændingeservice.

I 2009 fik de at vide, at næste gang Tâms opholdstilladelses skulle forlænges, ville hun få permanent ophold. Men i 2010 blev reglerne ændret, nu skal Tâm samle 100 point. Hun har de 85 point. Så vidt Axel og Tâm ved. De sidste 15 kan hun få ved at udvise aktivt medborgerskab. Udlændingeservice kan blot ikke fortælle, hvordan man gør det. Det er ikke engang kafkask. Det er værre.

Eller som Tâm sagde: ”Jeg er meget aktiv, taler dansk, arbejder, går i skole, og min mand er dansker. Hvorfor skal man så behandles på den måde?” Danmark har brug for en ny og moderne udlændingepolitik. En udlændingepolitik, der styrker integrationen, tager hånd om forfulgte og gør det nemmere at rekruttere udenlandske talenter til det danske arbejdsmarked. Derfor har vi fremlagt syv væsentlige forslag inden for udlændingepolitikken. Syv forslag, der vil forbedre og modernisere den danske udlændingepolitik. Syv forslag vi vil kæmpe for. Radikale Venstre vil gøre det lettere for danskere med udenlandske ægtefæller at få lov at bo i deres eget land med deres familie. Staten skal ikke blande sig i, hvem man gifter sig med gennem diskriminerende pointsystemer og tests. Kærlighed kan aldrig sættes på formel og vurderes hos offentlige instanser. Vi vil gøre op med de forhold, som asylansøgere bliver mødt med i Danmark. Der skal sættes et loft over, hvor lang tid ansøgere opholder sig i danske asylcentre. Her er vores forslag et halvt år. Samtidig skal asylbørn, der kan være stærkt traumatiserede, have et retskrav på psykologbistand. Danmark skal have integration, der virker. Vi skal vise, at integration handler om deltagelse, medborgerskab og ansvar for vores fælles samfund. Integration handler om at føle sig hjemme. Ikke det modsatte.

Derfor foreslår vi, at der skabes flere målrettede tilbud til udlændinge.

Det kunne eksempelvis være tilbud om gratis danskundervisning fra første dag, man er i Danmark, og afskaffelse af starthjælpen. Vi vil nedlægge Integrationsministeriet og flytte områderne ud i de ministerier, som har ekspertisen. Integration finder sted overalt, hvor mennesker er i kontakt med hinanden. I skolen, på arbejdet, i forenings-Danmark og i kontakten med de offentlige myndigheder. Derfor må hver enkelt og dermed alle ministre have integrationsopgaven som en del af deres opgave. Eksempelvis skal opgaven med at få udlændinge i arbejde flyttes til Beskæftigelsesministeriet. Visumansøgninger flyttes til Udenrigsministeriet, mens statsborgerskabssager og familiesammenføringer skal over i Justitsministeriet. Danske virksomheder har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal den internationale rekruttering styrkes. Vi vil forenkle reglerne om Greencard og ændre lovgivningen, så uddannelse i Danmark giver ret til Greencard. Vi vil sikre, at udlændinge, som kommer til Danmark, kan finde skoler til deres børn. Vi vil fjerne begrænsninger for, at folkeskolen kan undervise på andre sprog end dansk. Vores ambition er, at der skal være en international folkeskole i hver af de 5 største byer i Danmark. For vi stoler. Også på udlændinge.

”Hvis vi virkelig ønsker mere velstand og velfærd her i landet, er det ikke et enten/eller mellem regeringens og oppositionens veje til at få danskerne til at arbejde mere. Vi skal derimod kombinere de to strategier.”

Det kunne godt være en radikal, der havde skrevet det. Men det er det ikke. Det er den tidligere overvismand, Peter Birch Sørensens ord. Og som bekendt lytter vi.

Også til økonomer.

I foråret fremlagde vi Radikale Venstres bud på en 2020-plan. Og vores plan er hverken rød eller blå. Den er radikal. Og højst magentafarvet om man vil.
For os ligger dagpengeperioden på 2 år fast. Og vi er stolte af den tilbagetrækningsreform, som vi indgik med VKO i foråret. Derfor vil vi stå fast på, at den bliver gennemført efter et valg. Det skal der ikke herske tvivl om.

Vi mener ikke raske mennesker skal på overførelsesindkomst. Til gengæld skal vi sikre, at der fortsat er råd til at tage ordentlig hånd om de syge og nedslidte. Og vi skal gøre en langt bedre indsats for at få folk i arbejde.

Men der er brug for mere. Derfor ser vi gerne, at der indkaldes til 3-partsforhandlinger, som SSF har forslået. For tilbagetrækningsreformen er ikke nok. Der er brug for, at vi både arbejder mere og længere.

Hvis vi vil styrke og bevare vores velfærd, er der brug for fortsatte reformer. Vi vil gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft, og vi vil gennemføre en beskæftigelsesreform, der skal få 10.000 ledige i beskæftigelse. Ledige kommer ikke i arbejde, fordi regeringen har indført en regel, om at de skal klikke sig ind på Jobnet en gang om ugen. Ledige kommer i arbejde, hvis vi giver de ledige og jobcentrene friheden og ressourcerne til at gøre det, de er bedst til.

Og så skal skatten på arbejde ned og skattestoppet skal skrottes. Danskerne betaler nok i skat, og det skal kunne betale sig for alle at arbejde ekstra. Derfor vil vi øge beskæftigelsesfradraget og hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Så de sidste lærere, pædagoger og sygeplejerske slipper for at betale topskat.

Og vi vil gøre skatten grønnere. Vi får et bedre klima, hvis afgifter på bilkørsel, flytrafik og forurening gør det dyrere at fråse med ressourcerne.

Så er der skattestoppet. Som sikrer de rigeste boligejere en skattelettelse år efter år efter år. Vi vil afskaffe skattestoppet. Men vi lytter også til boligejerne. Derfor vil først gøre det fra 2016. Så alle får 5 års varsel.

Det er længe, der hvor jeg kommer fra.

For en familie i et parcelhus til ca. 3 millioner kroner, vil det betyde, at de skal betale 50-60 kroner ekstra om måneden i ejendomsværdiskat eller 6-800 hundrede kroner om året. Det burde være til at overskue for alle.

Til gengæld får alle en skattelettelse på arbejdet, så langt de fleste vil få mere ud af vores skatteomlægning, end de gør i dag.

Og så er vores skatteomlægning finansieret krone for krone.

For vi lytter. Også til økonomer.

Danmark skal leve af viden.

I alle erhverv er der brug for mere viden - uanset om det er landbrug, film, biotek, velfærdsteknologi eller undervisning.

Vi kan hverken konkurrere på lønninger, arbejdstider eller tung industri. Det danske råstof er at bruge alles talenter så godt som muligt. Derfra skal idéerne til nye vækstinitiativer komme, derfra skal nye virksomheder spire, og fra samarbejdet mellem fagligt dygtigt og engagerede medarbejdere skal vi vokse.

Vi ved, at der i fremtiden vil være behov for flere veluddannede danskere. Vi kommer til at mangle både sygeplejersker og læger, ingeniører, lærere og økonomer. Hvis ikke disse stillinger kan besættes, kan det betyde, at de må nedlægges. Det vil betyde mindre velfærd.

Radikale Venstre vil investere 3 milliarder i de videregående uddannelser, så unge får en studieplads og behovet for veluddannet arbejdskraft opfyldes.

Sygeplejersker, læger og folkeskolelærere er hjørnesten i velfærdssamfundet. Hverken behandlingsgarantier eller frie skolevalg nytter noget uden dem.

Der skal sættes ind på to fronter.

For det første skal der oprettes flere studiepladser.

Der er i dag alt for mange unge, som ikke kommer ind på et studie. Afslagene betyder et varigt tab af uddannelse og kompetencer. Både for de afviste ansøgere og for samfundet.

Målet er 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser inden 2020. Planen er langsigtet, men der skal handles allerede nu. Der skal gradvist oprettes flere studiepladser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, så der bliver tale om reel udvidelse, og ikke blot om at stuve flere studerende sammen på undervisningsstederne.

For det andet skal uddannelserne forbedres.

Radikale Venstre vil øge bevillingerne til de videregående uddannelser. Pengene kan bruges til at sikre større kvalitet i undervisningen, flere timer, bedre tilrettelæggelse og mere forskning.

Vi ser frem til at indlede et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om, hvordan uddannelserne kan blive endnu bedre. Vi har fundet midler til et ambitiøst løft og vi sætter store mål. Men nu gælder det lange seje træk med at nå målene. Det kan vi kun gøre i fællesskab med uddannelsesinstitutionerne.

Husk, at børn ikke bliver født som 7-årige. Det har rigtig mange lærere sagt til mig, når vi har diskuteret folkeskole. Og børn har fortjent, at deres daginstitutioner er gode. Det er endda sådan, at man kan se investeringen i en god daginstitution 10 år efter, når børnene går ud af folkeskolen.

Derfor vil vi investere i vores vuggestuer og børnehaver. Vi vil indføre minimumsnormeringer, så der flere fuldtidspædagoger eller pædagogmedhjælper i vores vuggestuer og børnehaver. Det vil kræve 3.000 ekstra pædagoger, som vil styrke vores børns dagsinstitutioner og vores børns opvækst og hverdag. --- Læreren er nøglen til en god folkeskole. Uddannelse er en af grundpillerne i et velfærdssamfund. Derfor skal børnene fra første dag møde lærere med et højt fagligt niveau og et stort personligt engagement. Man kan sige utroligt meget om skolen - og det bliver der - men der er én faktor, der er udslagsgivende: Lærerne. I dag er det sådan, at op mod halvdelen af de lærere, der underviser i eksempelvis geografi og natur-teknik, ikke er uddannet til at undervise i de fag. Det samme gælder for en fjerdedel af biologilærerne. De har simpelthen ikke fået de grundlæggende faglige forudsætninger til undervisningen. Så trækker de på deres kunnen som undervisere,

kommer måske på et kursus, finder lærervejledninger og materiale. Men de har aldrig fået den grundlæggende, sammenhængende faglighed i faget.

Radikale Venstre stiller også krav. Derfor foreslår vi, at om fem år må en lærer kun undervise i et fag, hvor han eller hun har, hvad der mindst svarer til linjefagskompetence. Inden for de fem år skal det være muligt for de lærere, der allerede underviser på skolerne, at få den efteruddannelse, der skal til for at opnå linjefagsniveau i de fag, de underviser i i dag. Spørger man lærerne selv, så vurderer over to tredjedele af dem, at de ikke får efteruddannelse nok i dag. Det vil vi lave om på. For vi tror. Også på lærerne.

Det er tid til det endelige opgør med blokpolitikken.

Blå blok har ikke løsningen. Det har rød blok heller ikke. Der er brug for fælles løsninger.

Vi ønsker tilbagetrækningsreformen gennemført. Vi vil fastholde dagpengeperioden på 2 år, og vi ønsker en ny udlændingepolitik. Og det er afgørende for os, at Danmark får en ny regering. Derfor peger vi på Helle Thorning-Schmidt. Om vi kommer til at deltage i den, afgør forhandlingerne efter valget.

Vi har givet De Konservative håndslag på, at vi vil arbejde for et bredt samarbejde over midten efter valget - uanset hvem der sidder i Statsministeriet. Vi vil skabe en samlet fælles løsning. Danmark er i en så alvorlig økonomisk situation, at en rød blokpolitik ikke skal afløse den blå. Et bredt samarbejde i dansk politik vil gøre Danmark stærkere på langt sigt, fordi løsningerne
vil være langtidsholdbare og bakket op af et bredt flertal.

En ny regering skal indgå brede forlig. Også på afgørende områder. Danmark skal ikke sendes i krig på det snævrest mulige flertal. Finansloven skal ikke vedtages på basis af enkelte mandaters stemmer. I 10 år har Dansk Folkeparti haft monopol på udlændingepolitikken og på de årlige finanslove. Det har været Dansk Folkeparti, der har sat kursen i regeringskontorerne, og det har været skadeligt for Danmark.

Samarbejde kommer ikke af sig selv. Det kræver noget af alle. Men gevinsten er holdbare, gennemarbejdede reformer. Ingen af de ni partier, der sidder i Folketinget i dag, har 90 mandater alene. Ingen af dem ser ud til at få det efter valget. Og heldigvis for det.

Derfor vil Radikale Venstre samarbejde. Også henover midten.

Der er som sagt 5 dage tilbage. Og vi har stadig masser af arbejde foran os, hvis vi skal vinde valget på torsdag. Så find de sidste kræfter frem, for det er nu det gælder.

Det er tid til det endelige opgør. Og til et historisk generationsskifte i Radikale Venstre.

Hvad enten I hjælper en lokalkandidat med deres kampagne, hustandsomdeler foldere, hverver medlemmer, give en donation til vores valgfond, så er alle bidrag vigtige. For vi SKAL vinde på torsdag.

For Danmark har brug for en ny regering og et stærkt Radikalt Venstre.

Godt landsmøde og fortsat god valgkamp.

Tags: