Gruppeformand Margrethe Vestagers tale ved Radikale Venstres landsmøde 11. september 2011

Det talte ord gælder.

Det er så smukt, det land vi lever i. Når morgenstundens bløde sol rammer københavnerne, der cykler henover broerne. Når blygrå skyer dramatisk blander sig med pletter af blåt over den jyske højderyg. Når en regnbue faktisk ser ud til at ende i Holstebro. ...

Det er et stærkt land vi lever i. Når eleverne i 3. klasse har frilæsning og arbejdsroen næsten kan høres. Når talentet hos lærlinge plejes med de mest avancerede maskiner til produktion af elementer af aluminium. Når en virksomhed kan levere en fri totalløsning til et hus, der knap nok bruger energi. Når vi samler ind af vores overskud til de sultne på Afrikas Horn...

Det er en krævende verden vi lever i. Når virksomhederne er i direkte konkurrence med virksomheder i Tyskland, Sverige, Indien og Kina. Når vi følger beslutninger i den amerikanske kongres og senat så tæt som forhandlinger i folketinget. Når risiko for folkedrab får danske fly på vingerne.

Et smukt og stærkt land i en krævende verden.

---

Vores velstand og velfærd er bygget på demokrati. På et demokrati kendetegnet af, at vi har bygget det op og fortsat bygger på det. Fra de første spæde skridt hvor mænd, der ejede noget – og som var over 30 – fik stemmeret, til det demokrati, hvor ens demokratiske rettigheder er umistelige.

I vandrehallen på Christiansborg prydes frisen over grundlovene af fire ord:
retsind, lovsind, frisind og storsind. Fire ord som rammer de demokratisk grundprincipper ind: det frie og hemmelige valg, retten til at ytre sig frit, retten til at forsamles, menneskers ligeværd, trosfriheden og friheden fra at tro, fraværet af censur. For blot at nævne nogle af de centrale rettigheder og pligter.

Demokratiet er ikke kun fundamentet for vores velstand og velfærd. Det er også fundamentet for retten til at være, som man er. Uanset hvad det er – så længe det demokratiske grundlag er i orden. Demokratiet er uomgængeligt. Og demokratiet er kilden til frihed.

---

I dag er det ti år siden terroren ramte os alle. Ti år siden at fire fly blev kapret og tvillingetårnene faldt i grus og mange, mange mennesker blev dræbt. Det vil vi altid huske med medfølelse og gru.

Det var en terrorhandling, hvor de ansvarlige ikke var amerikanere, men kom udefra. Et angreb mod demokratiet, mod de frie samfund. Og responsen var krig. Det kunne nok ikke være anderledes. Men i Danmark blev det også afsættet for 10 år med ”dem og os”, ”får og bukke”, ”sort og hvidt”.

I dag er det 60 dage siden terroren senest ramte os alle. Denne gang i Norge. Den ansvarlige var nordmand. En indefra. Et angreb mod demokratiet – endda mod næste generation. Mod demokratisk engagerede unge. Med en grusomhed så ubærlig som angrebet mod tvillingetårnene. Og responsen var sammenhold om demokratiet og åbenhed om forskellighed. Det kunne sikkert godt have været anderledes. Men det var det ikke. Min dybeste medfølelse og respekt til det norske folk. De er et lysende eksempel.

Ansvaret for terror kan kun placeres et sted: Hos gerningsmændene. Intet at trække fra, intet at lægge til.

Ansvar for at forebygge terror og styrke vores demokrati kan kun placeres et sted: Hos os. Der er ingen andre til at gøre det end borgerne i de frie samfund. Og vi yder den stærkeste modstand med frihed. Med at vise alt det, som terroren ønsker at knægte: Retten til at ytre sig, til at samles, til at være fri for censur. Men også omsorgen og viljen til at passe på hinanden. Der står både lovsind, retsind,  frisind og storsind på væggen i Christiansborgs vandrehal over grundlovene.

Det forpligter.

---

Danmark og resten af verden står stadig over for en international terrortrussel. Det er en trussel, som ikke kan nedkæmpes militært.

Indsatsen i Afghanistan udsprang af exceptionelle, historiske omstændigheder, og må ses som en undtagelse fra den generelle tilgang til at bekæmpe international terrorisme. Den internationale terrortrussel kan langsigtet mindskes gennem bidrag til at løse konflikter og skabe demokratisk udvikling – og ved fortsat, effektivt internationalt politi- og efterretningssamarbejde, samt ved at mindske ekstremisme, stabilisere skrøbelige stater og forhindre nye i at opstå.

Vi vil udarbejde en samlet strategi for Danmarks indsats imod international terrorisme. Strategien vil vi udforme med baggrund i en kommission, der etableres for at vurdere effektivitet og omkostninger i de hidtil anvendte virkemidler i terrorbekæmpelsen. Vi skal sikre et tilstrækkeligt værn mod terror – altid vejet op mod den demokratiske frihed.

---

Demokrati er menneskers værk. Det er ikke gudgivet. Det er ikke garanteret. Det er der kun så længe vi kæmper for det.

Grundlovens fædre tænkte langt. De slog fast, at med lov skal land bygges. De fastslog frihedsrettighederne. Retten til forsørgelse og den gratis skolegang.

Grundloven blev ikke tænkt, overvejet, udarbejdet i et klinisk rent juridisk laboratorium. Det er menneskeværk præget af landet, tiden og værdier og normer, som vi er præget af.

En af de værdier er tolerance.

---

Når vi kører med valgbussen – til Næstved og Nykøbing Falster, Odense og Svendborg, Kolding og Esbjerg, Herning og Holstebro, Aalborg, Skive og Løkken - bliver vi mødt med interesse og varme. Heldigvis. Vi får ideer og forslag – og selvfølgelig også modsigelse og lidt brokkeri. Sådan skal det være.

Faktisk er det mest på Christiansborg, jeg af og til møder intolerance. At nogen lukker sig om sig selv og gør andre mennesker til et fremmed ”dem”, der ikke er ”som os” - udelukker det, som er anderledes, krævende, ikke som det plejer.
-

For det er krævende at være tolerant. Jeg ved det fra mig selv.

- Det kræver respekt for andre, og at du selv bliver mødt med respekt.
- Det kræver evnen og viljen til at lytte til andre.
- Det kræver plads til andre mennesker, som er forskellige fra dig selv.
- Det kræver måske allermest, at du ved, hvem du selv er og ikke oplever, at andre truer din opfattelse af, hvordan du er.

Men tolerance kræver ikke englesind (de er vist i øvrigt også ret stridbare). Tolerance kræver ikke enighed. Tolerance kræver ikke, at man holder op med at argumentere og sige imod. Tolerance kræver ikke, at du vender den anden kind til eller underlægger dig andre. Og tolerancen stopper i sagens natur ved intolerance.

Derfor er tolerance en benhård liberal værdi.

Den er gensidig. Du er ikke alene med tolerance. Du kan kun teste din tolerance sammen med andre. Den giver dig frihed, og den giver andre frihed.

---

Det er ikke for hyggens skyld, at vi mener, at det er grundlæggende, at vi overholder menneskerettighederne. Menneskers grundlæggende rettigheder – som er ens for alle og dermed tolerante - er ikke bare et værn mod terrorisme, fascisme eller diktaturer. Det er ikke kun et spørgsmål om et fravær af undertrykkelse. Det er en demokratisk livsform, hvor man udlever respekt, medmenneskelighed og giver plads til andre - og også selv får plads til at ytre sig og handle, gøre som man vil. Og det påvirker både vores liv og vores virkelyst.
-

Vi lever i en krævende verden, hvor kriserne står i kø – politisk ledelseskrise, klima, tørke og mangel på fødevarer osv. – men vi lever også i en verden, hvor der er gode nyheder. Der sker betydelige fremskridt. De sidste 10 år er millioner af mennesker løftet ud af fattigdom og det ser ud til, at vi måske på denne klode kan nå FN’s mål for 2015 om at bekæmpe fattigdom.

Og der er andre gode nyheder: Det arabiske forår har især ramt mig med sin optimisme – at det reelt er en mulighed at en lang række nordafrikanske lande får demokrati. For mig at se er det arabiske forår og ønsket om demokrati et afgørende slag mod terrorisme. Og et afgørende nyt billede af de lande og deres borgere: De vil også frihed og demokrati. Langt, langt mere end nogle få, der vil et ekstremistisk diktatur.

Vi kan bistå. f.eks. ved at hjælpe med at opbygge en retsstat og politiske institutioner. Vi kan gennem EU og FN arbejde for mere fri handel.

Vi kan bidrage til at bygge op. Det gælder også den fattigdomsorienterede udviklingsbistand: Det virker! Efter at VKO i 10 år har brudt ned, skal vi bygge op igen. Lige som vi skal bidrage til at afhjælpe og forebygge klimaforandringer. Klimaforandringer betyder kamp om ressourcer og at mennesker flytter dig. For klima er både levevilkår og sikkerhed.

Også på den måde kan vi levere en indsats for at forebygge terror.

---

Kampen mod fattigdom er afgørende i sig selv. Det er den også i Danmark.

Vi skal også bygge op igen herhjemme. Uanset hvor man står i spørgsmålet om lighed og ginikoefficienter og andre tekniske mål for hvem der har og hvem der ikke har – så skal vi gøre op med fattigdommen her. Flere danskere er blevet fattige. Familier bliver sat ud af deres lejligheder. Stadig flere børn risikerer at opleve, at de ikke bliver fejret på deres fødselsdag. Af økonomiske grunde.

Metoden er enkel: Afskaf starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel – og gør det samtidig mere attraktivt at komme i arbejde gennem et højere beskæftigelsesfradrag. Det er ikke en gang særlig dyrt. Det er et spørgsmål om vilje.

---

Det er også hos børnene vi kan styrke vores demokratiske udvikling. Gennem flere uddannede voksne i vuggestuer og børnehaver kan vi styrke sprog og bedre forebygge at et barn bliver socialt sårbart.

Og vi kan finde inspiration hos børnene.

Børn er mere demokratiske, end vi tror.

(For fjerde år i træk offentliggør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultaterne af, hvad forskere i Danmark, Norge og Sverige har fundet frem til inden for et år. Og i år 2009 var der blandt andet fokus på, hvad vi kan lære af børnene. En af konklusionerne er, at børn er mere demokratiske, end vi går og tror.)

Børn udviser respekt for og hensyn til hinanden. De viser respekt over for børn af begge køn og på tværs af andre forskelligheder. Dermed også sagt, at når folkeskolen skal opdrage/uddanne til demokrati, så handler det ikke om at hælde sofistikerede ideer om repræsentativt demokrati i hovedet på en flok uciviliserede unger - men om at give plads til at eleverne kan udfolde de demokratiske værdier, som de allerede har, gøre det til en indgroet vane at være tolerant over for andre. Det handler om at bygge på den medmenneskelige respekt, som børnene kommer med.

På et skolebesøg forleden dag oplevede jeg selv, hvordan flyvske ord om ansvar, respekt og omsorg blev til en skole med arbejdsro, mindre mobning og færre henvisninger til undervisning uden for skolens ramme. Det virker fordi de voksne mestrer selv at vise det og at inddrage børnene i, hvordan vi konkret viser respekt: Hold arme og ben for dig selv, brug indestemme, lyt når andre taler var blot nogle af deres konkrete råd.

---

Vi kan skabe en skole, der udfordrer alle børn. Der både lærer dem at læse, skrive og regne OG udvikler nysgerrighed, kreativitet og evne og vilje til samarbejde. Vi arbejder for en folkeskole, som tager udgangspunkt i Danmarks unikke udfordringer, styrker og muligheder. Vores traditioner for bl.a. foreningsarbejde, folkeoplysning, andelsbevægelse mm. har ført til et samfund med kort vej til
magten og magthaverne, evnen til problemløsning og til samarbejde på tværs af skel og grænser.

Trods terror og risiko for terror er det afgørende at vi i vores samfund insisterer på tolerance og åbenhed.

Der er brug for det. Tolerance er også en benhård økonomisk værdi. Den giver plads til de forskelle, der skaber nytænkning. Det er her vores egentlige konkurrenceevne ligger. Ikke i en konkurrence om lav løn. Ikke i en konkurrence om lav skat. Ikke i dårlige arbejdsvilkår. Konkurrenceevnen ligger i at kunne det mere og bedre.

Og vi har brug for det. Hvis vi for alvor kommer i gang igen kan løsninger, der sparer på energi og skaber vedvarende energi for alvor blive en drivkraft til vækst og eksport.

Og vi er nødt til det. De fleste har allerede oplevet, hvis klimaforandringer betyder. Meget må vi bare tilpasse os. Men vi skal også bidrage til at vejret ikke bliver helt vildt. Vi skal gøre vores. Det kræver vilje, samarbejde og kreativitet for at bruge eksisterende løsninger på en ny måde, så vi finder ud af hvordan vind, biomasse, biagas o.s.v. spiller sammen – så vi har elektriciteten når vi skal bruge den og ikke kun når vinden blæser.

Den vækst, der skal skabe velstand og jobs, skal være en bæredygtig vækst: Økonomisk ansvarlig, klima og miljømæssigt drevet frem og med social balance.

Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre.

---

Der er en tid, der er ved at rinde ud. Æraen for ”dem-og-os”. Bush og Fogh stod for det: Bush sagde: ”Either you are with us or you are with the terrorists”.

Du er enten på vores side eller på terroristernes! Så bliver det ikke tydeligere. Så bliver tolerancen ikke mindre. Så klaustrofobisk kan verden være. Det slutter. Vi gør noget andet. Vi vil have et effektive værn mod terror. Vi vil forebygge angreb mod demokratiet. Vi glæder os, rækker ud, anerkender andres måde og forsøger at bidrage – som f.eks. til det arabiske forår.

Vi lytter til fagfolk og eksperter, og vi er hverken bange for deres meninger, råd eller holdninger. Vi stoler på vores medmennesker, også når de kommer fra et andet land. Og vi tror på lærerne på vores børns skoler, på sygeplejersker, på ingeniører og designere - og de mange, mange, mange andre mennesker, der hver dag er med til at bygge Danmark.

Danmark er et smukt og stærkt land i en krævende verden.

Demokratiet er vores fundament. Der kan hverken lægges til eller trækkes fra. Det giver rettigheder og pligter til hver enkelt af os og dermed til alle. Demokratiet er forudsætningen for mangfoldighed, forskellighed og frihed.

Vi kæmper for et mere tolerant Danmark. Vi samarbejder.

Det er tid til det endelige opgør med blokpolitikken.
-
Tak for ordet

Tags: