Margrethe Vestagers åbningstale 2010

​

I august 2008 fremstod den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen på forsiden af Dagbladet Børsen med den historiske fejlmelding: ”Jeg tror ikke på recession”. Recessionen blev virkelighed trods regeringens besværgelser. Udtalelsen fra Fogh stod som et monument over en regering, der alt, alt for sent opdagede krisen, som derfor ramte Danmark unødvendigt hårdt.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt er det, at den nuværende Statsminister nu – om jeg så må sige – går tilbage til en fuser og proklamerer; at krisen er slut. Man kan naturligvis håbe, at statsministeren får ret. Men præcis som man ikke kun tale sig fra krisen i første omgang – kan man heller ikke tale sig ud af krisen.

Jeg deler ønsket om at understøtte en fornyet optimisme i det danske samfund, men jeg vil gerne benytte lejligheden til i dag indtrængende at opfordre regeringen til at skabe grundlag for optimisme gennem handling, frem for tom snak.

Ingen ved reelt om fremgangen er selvbærende – alle ved til gengæld, at dansk økonomi er fundamentalt udfordret som sjældent før i de kommende år.

Før vi har truffet politiske beslutninger, der vender underskud til overskud på de offentlige budgetter - er der ikke grundlag for optimisme.

Før vi får truffet politiske beslutninger, der kan løfte os ud af den lavvækstfælde, som giver os den laveste vækstprognose i OECD kun overgået (undergået?) af Japan – er der ikke grundlag for optimisme.

Rundt omkring i det danske samfund kigger man forundret på Christiansborg. Aldrig har så mange erhvervsledere så skarpt og så berettiget kritiseret landets ledelse – endda under en borgerlig regering - for at mangle evne og vilje til at træffe ansvarlige beslutninger, der kan rette op på en skrantede økonomi og skabe grundlag for en bæredygtig vækst.

Og borgerne følger med måben talkrigen mellem landets ledende politikere – mens deres kommunalpolitikere beslutter om der skal klemmes flere børn ind på gul stue, skæres ned i timetallet i folkeskolen eller skabes forringelser i omsorgen for plejekrævende ældre, udsatte grupper eller børn med særlige behov. De forstår fint, når Nationalbankdirektøren, De økonomiske Vismænd, ja selv formanden for Kommunernes Landsforening, alle som én, siger, at det eneste der kan holde os fra bundløs gæld og dramatiske nedskæringer i kernevelfærden er reformer.

”Nationalbankdirektøren var soleklar” – sagde Venstres ordfører. Det er han også i dag i vurderingen af efterlønnens snarlige afskaffelse. Men hvor er Venstre? Venstre er i gang med at skære i børn og unges muligheder på frie skoler, efterskoler, højskoler, på erhvervsskoler, gymnasier og produktionsskoler. Venstre har mistet modet, når det kommer til at investere i viden: Det mest karakteristiske for regeringens politik er nedskæringerne på uddannelse og forskning. Nedskæringer i milliardklassen.

Det er så det valg, som VKO har truffet. Det er en klar prioritering for regeringen at skære ned.

Det er et klart valg, fordi der er andre muligheder. Radikale Venstre har truffet et andet valg. Vi har valgt reformvejen. For vi lytter. Også til økonomer.

Nu har Danmark nemlig kurs direkte ned i gældsfælden. I løbet af de 10 minutter, jeg taler nu, låner vi 1,5 million kroner, og i 2010 vil Nationalbanken låne hvad der svarer til ca. 1,5 mio.kr hver gang, der går ti minutter. Året rundt. Og udsigten så langt vi skuer er fortsat gældsætning. Gældsætning betyder renteudgifter og afdrag. Som overlades til vores børn og børnebørn.

Derfor har Radikale Venstre det mål, at statsgælden halveres i 2020.

Samtidig er udsigten til vækst lige så sørgelig, som VKO’s gældsætning af Danmark.

Derfor har Radikale Venstre det mål, at væksten bliver mindst 1 pct. point større end forventet.

Men vi nøjes ikke med at sætte mål. Vi har også et sammenhængende bud på, hvordan vi når målene. Lad mig blot nævne fire elementer: 

• Gradvis afvikling af efterlønnen med ordentlig hånd om mennesker, der er nedslidte.
• Fastholdelse af dagpengereform og nye muligheder for at få nye færdigheder og skifte branche for ledige. En håndholdt beskæftigelsesindsats.
• Enkle og gode muligheder for at rekruttere i udlandet
• Fortsat skattearbejde med lavere skat på arbejde og højere skat på brug af ressourcer og forurening

Det bringer orden i økonomien, og vi kan begynde at afvikle gæld.

Væksten kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi skaber muligheder gennem reformer og investerer målrettet i forskning og uddannelse.

Lad mig nævne fire elementer: 

• Vi skal have Danmarks første innovationsstrategi
• Vi skal bruge offentlig efterspørgsel og udbud på en klog måde, der fremmer innovation.
• Iværksætterskatten skal afskaffes
• Forskerskatten skal ændres, så velkvalificerede udenlandske specialister bliver i stedet for at rejse væk.

Hvorfor er det vigtigt? Hvorfor betyder gæld og vækst så meget? Først og fremmest fordi Radikale arbejder for et velfærdssamfund. Og velfærden er med til at give vækstmuligheder – både økonomiske og menneskelige.

Det gælder psykiatrien. Det er afgørende, at der er adgang til psykologhjælp - også hvis man er ældre end 37 år, og lægen skønner det nødvendigt. Det første store skridt er at ligestille psykisk sygdom og fysisk sygdom. Den gode nyhed er, at megen psykisk sygdom kan behandles. Derfor bør der også skabes muligheder for, at eksempelvis et ungt menneske får mulighed for at koncentrere sig om helbredelse – og få økonomisk ro til det. Og forhåbentlig tilbage til uddannelse og arbejde.

Det gør en forskel for mennesker.

Lærere gør en forskel for børn. Når alt udenomsværket tages væk er der én afgørende ting for at børnene får en god skole: Læreren.

Lærere skal undervise i fag, som de selv er uddannet i. Lærere skal have tid til undervisning i stedet for tid til bureaukrati. Lærere skal have en faglig ledelse, der kan skabe gode rammer for undervisningen. Og læreren skal have adgang til viden – i form af fagkonsulenter, efteruddannelse og et tæt samarbejde med nationale videnscentre. For vi tror. Også på lærere.

Vi tror også på lærere på de frie skoler, efterskoler og højskoler. Vi kæmper imod de enorme besparelser. Det vil være godt, hvis vi kan lave en bred, flerårig aftale om de frie skolers økonomi. Så kan de fokusere på at drive skole – i stedet for at administrere årlige besparelser.

- o –

En samlet opposition har lagt Energivision Danmark 2050 frem. Vi er så klar! Det er vigtigt både af hensyn til at holde den globale opvarmning under 2 grader og sørge for vækst, innovation og jobs i Danmark, at vi kommer i gang nu! En samlet plan frem til 2020, en national varmeplan, masser af vind og biogas.

Hvis regeringen mener noget med ”arbejdstøjet” som eksempelvis den konservative ordfører brugte tid på, undrer det mig, at det skal tage måneder for regeringen, at spille ud efter klimakommissionen. Måneder.

Jeg synes også det er ærgerligt og samtidig underligt, at Statsministeren ikke brugte et ord på natur og miljø. Med flere års forsinkelse har regeringen nu langt om længe udsendt udkast til de vand- og naturplaner, som allerede i dag skulle have været administrationsgrundlaget for kommunerne. Og desværre et udkast til vand- og naturplaner som er næsten kemisk renset for ambitioner om at forbedre levevilkårene planter, fugle, fisk og dyr og sikre den biodiversitet, som vi ellers på EU-plan har forpligtet os på. Ikke underligt at kommunerne igen og igen må efterlyse bedre retningslinier og klarere målsætninger fra regeringen.

- o –

Til sidst vil jeg tillade mig at komme med en undskyldning. Russiske Nina Akimova gjorde alt, hvad man kan forlange af en indvandre i Danmark. Hun kombinerede arbejde med en uddannelse som Marketing Manager. Hun fik praktikplads i Visit Denmark, statens egen turistfremme organisation. Siden fik hun ansættelse i en privat virksomhed i turistbranchen, hvor hendes russiske baggrund blev udnyttet til at tiltrække privat- og erhvervsturister fra den voksende russiske middelklasse. Hun var en højtskattet medarbejder, som også udnyttede sin IT-kundskaber til at forny firmaets hjemmeside. En solstråle historie indtil for fjorten dage siden, hvor hun som konsekvens af regeringens udlændingepolitik blev revet ud af sin virksomhed og sit liv som skatteyder i Danmark og smidt ud af landet. Undskyld Nina, eksempler som dit er en af grundene til, at vi i Radikale Venstre vedvarende vil kæmpe for en ny udlændingepolitik. En udlændingepolitik som vi kan være bekendt overfor dem den berører – og som ikke aktivt modvirker vækst.