Margrethe Vestagers tale til Folketingets afslutningsdebat 31. maj 2011

- Det talte ord gælder

Danmark skal være stærkere – både menneskeligt og økonomisk

Radikale Venstre har fremlagt vores plan for dansk økonomi – ’Tag ansvar 2020’. Heri har vi fire mål:

1) Balance i 2020 og en holdbar økonomi
2) At væksten ligger 1 procentpoint over det forventede
3) At den sociale indsats bliver stærkere, og fattigdomsydelserne afskaffes.
4) At vi investerer i forskning og uddannelse – både i folkeskolen, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.

Vores plan er hverken rød eller blå, den er radikal. Radikal, fordi vi gennem reformer på arbejdsmarkedet og en omlægning af skatten sikrer en stærk og solid økonomi. Radikal, fordi vi vil sikre, at der også er plads og overskud til de svageste i vores samfund. Radikal, fordi vi vil sikre vores børns uddannelser og velfærd.

Med ’Tag ansvar 2020’ viser vi, hvorfor reformer af efterlønnen og dagpengesystemet er en forudsætningen for en sund økonomi og et stærkere Danmark. Vi vil gennemføre reformer for 57 mia. kr. Gør vi det, har vi blandt andet råd til solide investeringer i folkeskolen, vores børns uddannelser og ny forskning for knap 14 mia. kr. 

Med ’Tag ansvar 2020’ lægger vi op til en reform af skattesystemet. Vi mener, at danskerne betaler nok i skat. Derfor foreslår vi en grundlæggende omlægning af skattesystemet. Det betyder et farvel til skattestoppet og højere afgifter på forurening og usunde fødevarer. Til gengæld vil vi lette skatten på arbejde med 10,4 milliarder kroner. Det vil belønne alle, der vil arbejde mere.

Når man har lyttet til debatten i dag, så står en ting lysende klart: Skattestoppet - og især skattestoppet på boliger – fremkalder de helt store følelser hos alle partier. Knap nok er der blevet sagt ”skattestop”, før beskyldninger om løftebrud og krav om garantier flyver gennem luften. Men hvad er det SVK, DF og SF er så bange for?

Radikale Venstre har foreslået, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten bliver ophævet fra 2016. Det vil betyde, at en boligejer i gennemsnit skal betale 30-50 kroner mere om måneden i 2016. Til gengæld vil vi give en lettelse i skatten på arbejde til alle. Og for langt, langt de fleste danskere vil det være en god forretning. Undtagelsen er de rigeste boligejere, som flertallet af partierne herinde fortsat vil give store skattelettelser år efter år efter år.

Det er altså et helt igennem pragmatisk forslag, som vil gavne langt de fleste danskere – og dansk økonomi – som har bragt sindene i kog. Vismændene har så sent som i dag fastslået, at en ophævelse af skattestoppet vil være med til at gøre finanspolitikken troværdig. Troværdig.

På mange måde minder debatten om skattestoppet om efterlønsdebatten. Her fløj og flyver det sådan set stadig med gensidige beskyldninger om løftebrud og falske garantier. Men som det skete med efterlønnen, kunne det også i debatten om skattestoppet betale sig at slå koldt vand i blodet.

For hvad er det egentlig SVK, DF og SF vil? De vil præcis det samme som Radikale Venstre, blot først i 2020. Således fremgår det både af S-SF’s udspil og regeringens 2020 plan, at skattestoppet kun er finansieret til og med år 2020. I regeringens egne beregninger for dansk økonomi har man afskaffet skattestoppet fra 2020. Ligesom SSF kun har finansieret skattelettelserne til de rigeste boligejere frem til 2020.

Så i stedet for en overophedet diskussion, der allerede kørte af sporet, før den begyndte, så lad os tage en reel diskussion om hvorvidt skattestoppet skal ophæves i 2016 eller 2020. I stedet for at skræmme boligejerne fra vid og sans og bilde dem ind, at de kommer til at gå fra hus og hjem.

For det reelle spørgsmål er: Ønsker man at stoppe skattelettelser til de rigeste boligejere allerede i 2016 og i stedet bruge pengene på en skattelettelse på arbejde, der kommer alle til gode? Eller vil man videreføre et asocialt skattestop frem til 2020?

-

Vi er glade for dagpengereformen fra sidste år. Vi er glade for aftalen om reform af efterløn. Det er vigtige reformer. Og efterlønsreformen skaber både større arbejdsstyrke, penge i statskassen og har en skarp social profil.

Reformerne gør det muligt at investere i forskning og uddannelse. Det er det, som Danmark skal leve af i fremtiden. Tillid til lærerne, mere efteruddannelse ti l lærerne og trådløst internet på skolerne samt flere unge gennem ungdomsuddannelser og en reform taksametersystemet, så vi får en bedre social profil, står højt på vores liste over forbedringer i uddannelsessystemet.

Samtidig har vi brug for en national innovationsstrategi. Vi har brug for offentlige-private partnerskaber, innovationsfremmende offentlig indkøbspolitik og intelligent tilpasning – i stedet for mere regulering.

-

Mens statsministeren talte om regeringens succes, tikkede et telegram ind fra Ritzau. Overskriften siger det klart nok: ”Dansk økonomi er stadig i bakgear” - teknisk set er vi i recession. Det skærper endnu engang behovet for at føre en politik, der skaber vækst i de private virksomheder.

Meldingen om teknisk recession er lige så overraskende, som meldingen om rekordhøjt CO2-udslip er skrækindjagende. Det synes desværre at trække op til det helt vilde vejr. Derfor kan det kun undre, at Statsministeren ikke nævnte klima med et eneste ord.

Hvis verden skal undgå de mest skadelige effekter af global opvarmning, må det årlige udslip af drivhusgasser ifølge IEA ikke være højere end 32 gigaton i 2020.

Men hvis udviklingen fra 2010 fortsætter, passerer vi allerede den grænse i år - ni år før tid. Det vil gøre det stort set umuligt at håndtere den globale opvarmning.

Vi har sammen med S, SF og EL fremlagt et forslag ”Energivision Danmark 2050”. Pointen er sådan set enkel: Nu skal Danmark for alvor i gang med en grøn omstilling. Både fordi der er jobs og innovation i det, og fordi det bidrager til at modvirke den globale opvarmning. Danmark skylder – lige som de fleste andre industrialiserede lande – at bidrage til især udviklingslandenes værn mod klimaforandringer. Det er udtryk for solidaritet. Og vi kan ikke nøjes med en energiaftale. Vi har brug for en klimareform.

-

Radikale Venstre ønsker også afstemninger om forbeholdene over for det europæiske samarbejde. Det er især akut på retsområdet. Det er vigtigt, at Danmark er fuldhjertet med i det grænseoverskridende samarbejde mellem politi og efterretningstjenester. Det kan forebygge og opklare grænseoverskridende kriminalitet.

Radikale Venstre har i snart mange år været parlamentarisk grundlag for VK-regeringen i europaspørgsmål. Men VK fører DF’s politik. Hver gang DF kræver et skridt væk fra fællesskabet, tager VK et valsetrin tilbage.

Det er sådan set ikke underligt, at DF arbejder for at få deres holdninger gjort til virkelighed. Det overraskende er, at Venstre og Konservative lader det ske. Igen. Igen. Og igen.

Jeg ved ikke, hvad der er VK’s politik, når det kommer til grænsebomme, strengere straffe, skrup-af-bonus, optjeningskrav til udlændinge, eller hvad det nu kunne være blandt det slingrende kompagni af pakker, som er trisset ud af finansministeriet de seneste uger. Jeg ved, hvad DF mener, og jeg kan konstatere, at Statsministeren har arvet sin forgængers turpas til Cirkus Kjærsgaard.

-

Danmark skal være stærkere - både menneskeligt og økonomisk. Noget kan vi gøre politisk. Andet afhænger af de mennesker, som vi er, og det vi gør. Danmark er stærkt, fordi mange, mange mennesker engagerer sig i samfundet. Som den, der tager telefonen hos en livline, som frivillige idrætstrænere, som politisk aktive i partier, boligforeninger, faglige organisationer, som besøgsvenner.  Det fortjener bred anerkendelse. Så mange gør en forskel.

Ligesom vi lytter til økonomernes råd, stoler på vores medmennesker og har tiltro til lærerne i vores børns skoler, samarbejder vi også. Og gerne bredt. Vi ved godt, at vi ikke får vores plan gennemført fra A-Z. Det gør ingen. Men der er ting, som er væsentlige for os. Den tilbagetrækningsaftale, som vi er en del af, består - også efter valget. En gennemgribende skattereform, der letter skatte på arbejde og hæver den på bolig og forurening, står højt på vores liste, ligesom en reform, der styrker Danmarks evne til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Massive investeringer i vores folkeskoler, uddannelsessystem og forskning, ser vi også som en afgørende nødvendighed, hvis vi skal sikre Danmarks fremtid.