R: Dybeste medfølelse til dræbt soldats familie, kolleger og venner
En eksplosion har søndag morgen kostet en dansk soldat livet under patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan. Radikale Venstres gruppeformand, Margrethe Vestager, udtrykker sin dybeste medfølelse til den dræbtes soldats venner, kollegaer og familie.
”Det er en meget trist nyhed, vi i dag har fået fra Afghanistan. Mine tanker går først og fremmest til den dræbte soldats familie, venner og kollegaer i deres sorg. Deres tab er uerstatteligt,” siger Margrethe Vestager, Radikale Venstres gruppeformand.
”De danske soldater kæmper for demokrati, fred og stabilitet i en meget urolig del af Afghanistan, og deres indsats er et væsentligt bidrag i kampen for en bedre verden. Det er en opgave, som jeg har dyb respekt for, og derfor er det med sorg, at jeg modtager meddelelsen," siger Margrethe Vestager.
Yderligere kommentarer; Margrethe Vestager, rvanbh@ft.dk