R: Nadeem Farooq indtræder i Folketingsgruppen

Report this content

Nadeem Farooq indtræder i den radikale folketingsgruppe fra torsdag den 17. marts og tre uger frem som suppleant for Anne Marie Geisler Andersen, der er sygemeldt. Nadeem Farooq overtager Anne Marie Geisler Andersens ordførerskaber inden for socialpolitik og psykiatri.

”Jeg ønsker Nadeem Farooq velkommen i den Radikale folketingsgruppe, hvor han foreløbigt vil være de næste tre uger. Han kan med sin kommunalpolitiske baggrund give et godt indspark i debatten,” siger Margrethe Vestager, Radikale Venstres gruppeformand.

Nadeem Farooq bor i Høje-Taastrup By og er viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for Borger- og Erhvervsudvalget. Han opstillede til Folketinget første gang i 2007, og er førstesuppleant for Anne Marie Geisler Andersen.

Nadeem Farooq overtager ordførerskaberne inden for socialpolitik og psykologi. Anne Marie Geisler Andersen forventer at være tilbage om tre uger. 

Yderligere kommentarer: Margrethe Vestager, rvmave@ft.dk

Tags: