R: Nadeem Farooq indtræder i folketingsgruppen
Nadeem Farooq indtræder i den radikale folketingsgruppe fra mandag den 1. august 2011, da folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen går på barsel. Nadeem Farooq bliver ordfører for socialpolitik og psykiatri.
Nadeem Farooq glæder sig til at sætte socialpolitikken højt på dagsordenen i den radikale folketingsgruppe:
”Vi bliver som samfund nødt til at sætte turbo på forebyggelse og en tidlig indsats, både når det gælder psykiatri og udsatte børn. Jeg vil bringe min erfaring og viden fra mit lokalpolitiske engagement ind i mit arbejde som folketingsmedlem.”
Nadeem Farooq bor i Høje-Taastrup By og er viceborgmester i Høje-Taastrup Kommune og formand for Borger- og Erhvervsudvalget. Han opstillede til Folketinget første gang i 2007 og har også tidligere i en periode været stedfortræder i Folketinget.
Nadeem Farooq overtager ordførerskaberne inden for socialpolitik og psykiatri.
Mere info: Nadeem Farooq, tlf. 5194 7670
Tags: