Rap og sundhedstjek til radikal næstformand og undervisningsministeren

Report this content

Næstformand Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) besøger Aarhus Vest tirsdag til rap og sundhedstjek

Den ene vil have en ny regering, den anden er en del af den nuværende. Men i morgen besøger de i fællesskab Aarhus Vest for at tage temperaturen på nogle af landets så omtalte udsatte boligområder og samtidig selv både underkaste sig et sundhedstjek og en tur på skolebænken på det navnkundige Rap Akademi. Selv om de ikke ser ens på integrationspolitikken har V og R alligevel et boligforlig, som er årsagen til, at de to toppolitikere har sat hinanden stævne i Aarhus Vest.

"Regeringen har sat ghettobekæmpelse øverst på dagsordenen, og jeg er personligt nysgerrig efter at blive klogere på, hvordan indsatsen bærer frugt," siger Undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

"
Med vores boligforlig har vi sikret økonomi til omfattende renovering i de udsatte boligområder. Men mursten og mørtel gør det ikke alene. Og efter vores opfattelse skal den sociale indsats styrkes," siger Morten Østergaard

Pressen er velkommen

PROGRAM

KL. 13.30: Kulturhuset i Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Århus V. (Butikstorvet)
Anders Rønnebro, Susanne Bøgelund og nogle brugere tager imod og fortæller om projektet.
Her kan de bl.a få et sundhedstjek – hvis de tør
 
KL. ca. 14.20: RAP Akademiet i Bispehaven. Hasle Centervej 231, kælderen
Allan Søström, samt lederen af RAP Akademiet Rasmus Brandt Lauritsen, og nogle unge Rappere tager imod.

Yderligere kontakt:
Morten Østergaard, 6162 4263
Troels Lund Poulsen, 5372 7657