R: Regeringen har ikke længere en natur- og miljøpolitik
Miljøministerens udmelding om at udskyde centrale miljømål i 12 år er det endelige dødsstød for regeringens varetagelse af natur- og miljøinteresser. Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen, konstaterer, at Miljøministeriet de facto er overtaget af Henrik Høegs Fødevareministerium og sætter landbrugets interesser over miljøet.Miljøminister Karen Ellemann og Venstre gør det totale knæfald for landbruget, når hun udskyder regerings målsætning om at reducere landbrugets udvaskning af kvælstof med 19.000 tons fra 2015 til 2027. ”Miljøministerens udmelding slår det sidste søm i kisten