Stort skridt i retningen mod opfyldelse af drømmen om den papirløse organisation

Report this content

ReadSoft Danmark, et datterselskab af det globalt førende dokument automatiseringsselskab ReadSoft AB, har i samarbejde med Scott/Tiger lanceret - Scott/Tiger Documents  - der er et nyt avanceret Dokumenthåndteringssystem til automatisk scanning, sortering, klassificering og videredistribuering af dokumenter i virksomheden.Manuel registrering, validering, rundsendelse og arkivering af dokumenter udgør en flaskehals i mange virksomheder.

Det er især tilfældet, hvor virksomheden dagligt modtager et stort antal dokumenter af forskellig karakter til mange afdelinger i virksomheden.

Spar omkostninger

Omkostninger i forbindelse med papirgange, menneskelige fejl og ikke mindst tunge løn- og postudgifter kan udgøre en årlig udgift i millionklassen. Med løsningen S/T Documents kan denne udgift hurtigt reduceres væsentligt.

Ved automatisk dokumentbehandling opnår du:

  • Øget effektivitet
    Hurtigere og bedre dokumentsortering giver mere tid til de vigtigste aktiviteter.
  • Bedre kontrol
    Umiddelbar adgang til statusrapporter over, hvad der er sket med samtlige dokumenter, giver et bedre overblik over dokumentstrømmen.
  • Bedre arbejdsforhold
    Personalet kan fokusere på centrale arbejdsopgaver i stedet for at sortere dokumenter.
  • Enklere søgning
    Søg og find nemt alle indgående dokumenter, uanset om de er modtaget som papir eller i elektronisk form.

Adm. Direktør Torben Bolvig udtaler: ”ReadSoft og Scott/Tiger har et mangeårigt godt samarbejde med at implementere løsninger indenfor scanning af fakturaer og distribution af disse i organisationer via webbaserede portaler. Scott/Tiger glæder sig til at udbygge samarbejdet og ser ReadSofts nyeste dokumenthåndteringssoftware som et kæmpe skridt i retning mod opfyldelse af drømmen om den papirløse organisation”.

Adm. Direktør Jesper Rasmussen: Scott/Tiger har igen bevist, at de kan levere en løsning med stor effektivitet og simpel brugergrænseflade. En imponerende løsning, som mange virksomheder kan drage nytte af i fremtiden samt skabe et bedre overblik over virksomhedens juridiske dokumenter. Scott/Tiger er en utrolig dedikeret samarbejdspartner med stor kompetence i ReadSoft software.

For yderligere information, kontakt venligst:

Scott/Tiger
Torben Bolvig, Adm. Direktør
Telefon: +45 20 84 56 56
E-mail: torben.bolvig@scott-tiger.dk

ReadSoft A/S
Jesper Rasmussen, Adm. Direktør
Telefon: +45 40 13 64 33
E-mail: jesper.rasmussen@readsoft.com

Om Scott/Tiger
Scott/Tiger er et IT-konsulenthus med kernekompetencer indenfor Oracle, Test og Life Sciences. Virksomheden har eksisteret siden 2003 og er i dag en førende leverandør af professionelle IT-ydelser til både større og mindre virksomheder.
Alle Scott/Tigers konsulenter er specialister og har mange års praktisk erfaring samt relevante certificeringer og uddannelser. Scott/Tiger har en strategi og mål om at kunne sikre kunderne det maksimale af deres IT-investeringer samt yde en stabil fremtidssikret service indenfor netop de teknologier kunderne ønsker at basere deres forretning på. Læs mere om Scott/Tiger på www.scott-tiger.dk.

Om ReadSoft
ReadSoft er en førende global leverandør af softwareløsninger til Document Process Automation. ReadSofts software gør det muligt for virksomheder at automatisere dokumentprocesser som kreditorbehandling, datafangst, dokumentsortering og orden til kontanter. ReadSoft er verdens førende i valget af system til automatisering af fakturabehandling, også inden for businesssystemer fra SAP og Oracle. Siden starten i 1991 er ReadSoft vokset til en verdensomspændende koncern med aktiviteter i 16 lande fordelt på fem kontinenter og et netværk af lokale og globale partnere. Hovedkontoret er placeret i Helsingborg, Sverige, og ReadSoft aktien handles på NASDAQ OMX Stockholm Small Cap liste. Ønskes mere information om ReadSoft, besøg venligst www.readsoft.com.

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links