Cheffelo: Rekordhøj Q4-EBIT afslutter et år med accelereret vækst
Cheffelo, en ledende leverandør af måltidskasser i Norden, offentliggjorde i dag sine finansielle resultater for fjerde kvartal og hele året 2025. Selskabet meddelte samtidig planer om at gennemføre et pilotprojekt vedrørende geografisk ekspansion til Finland.
Væksten i kvartalet og for hele året resulterede i en stærk indtjening, med en ny EBIT-rekord for fjerde kvartal på 11,3%. For hele året steg EBIT med 76,1% til 73,4 MSEK, svarende til 6,2% af nettoomsætningen, primært drevet af vækst i toplinjen.
Cheffelos nettoomsætning steg med 9,1% i fjerde kvartal, med en nettoomsætningsvækst for hele året på 12,3%. Det norske marked gik forrest med en vækst på 23,5% i fjerde kvartal. I februar meddelte Cheffelo, at brandet Adams Matkasse bliver konsolideret med brandet Godtlevert, med det formål at tilbyde norske kunder en endnu mere personlig måltidskasseoplevelse, samtidig med at Cheffelo opnår effektivitetsgevinster, som skal styrke selskabets konkurrencekraft yderligere på det norske marked.
I Sverige, med brandet Linas, steg nettoomsætningen med 4,0% i kvartalet og 9,3% i 2025, drevet af fortsat succesfuld kundetilgang, en stabil forbedring af ordrefrekvensen samt længere kundeforhold. Danmark, med brandet RetNemt, rapporterede et fald i nettoomsætningen på –3,5% i fjerde kvartal og –0,4% for 2025, hvilket afspejler et afventende dansk forbrugermarked. Sammenligneligheden år for år i alle markeder påvirkes også af, at 2025 har én leveringsuge færre end 2024.
I løbet af 2026 vil Cheffelo, gennem den eksisterende produktionskapacitet, gennemføre et pilotprojekt for geografisk ekspansion i Finland. Yderligere detaljer vil blive meddelt tættere på lanceringen, og denne dato er endnu ikke fastsat.
Med styrket indtjening og øget pengestrøm vil Cheffelos bestyrelse foreslå et udbytte på 7,05 SEK pr. aktie, svarende til et samlet udbytte på 91,8 MSEK. Dermed udgør den samlede udbytte til aktionærerne 182,4 MSEK siden 2022.
Administrerende direktør Walker Kinman siger i en kommentar:
"Vores resultater for fjerde kvartal og hele året 2025 har overgået forventningerne. Jeg er stolt af Cheffelo-teamet for at have leveret så stærkt, samtidig med at vi fortsat har udviklet og forbedret vores virksomhed. Ser vi fremad, har vi en stærk portefølje af initiativer; vi skal konsolidere vores brands i Norge, tilbyde endnu flere opskriftsmuligheder, mere personlig service overfor vores kunder samt lancere et pilotprojekt i Finland. Alt dette vil yderligere styrke vores kundetilbud og støtte vores langsigtede mål og fortsætte profitabel vækst."
Fjerde kvartal 2025 (Q4 2024)
– Nettoomsætningen steg med 9,1% (9,7%) til 323,6 MSEK (296,6). Justeret for valutakurseffekter svarer det til en stigning på 12,6% (11,1%)
– Driftsresultat (EBIT) udgjorde 36,7 MSEK (29,4), en margin på 11,3% (9,9%)
– Resultat efter skat udgjorde 29,6 MSEK (24,5)
– Resultat pr. aktie før udvanding udgjorde 2,27 SEK (1,93) og efter udvanding 2,27 SEK (1,90)
Helår 2025 (Helår 2024)
– Nettoomsætningen steg med 12,3% (5,8) til 1 188,0 MSEK (1 058,2). Justeret for valutakurseffekter svarer det til en stigning på 15,1% (7,1%)
– Driftsresultat (EBIT) udgjorde 73,4 MSEK (41,7), en margin på 6,2% (3,9%)
– Resultat efter skat udgjorde 57,5 MSEK (32,4)
– Resultat pr. aktie før udvanding udgjorde 4,47 SEK (2,56) og efter udvanding 4,47 SEK (2,51)
Den fulde rapport findes her: https://cheffelo.com/rapporter/
I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsrapporten den 19. februar holder Cheffelo et webcast samme dag kl. 09:00 (CET) for investorer, analytikere og medier. Link til eventet findes her: https://finwire.videosync.fi/cheffelo-year-end-report-2025
For yderligere oplysninger, kontakt:
Peter Bodor, Head of Corporate Communications & Sustainability, Cheffelo
Tlf: +46 706 48 70 65
E-mail: peter.bodor@cheffelo.com
Cheffelo er en førende og profitabel skandinavisk leverandør af måltidskasser, som gør det nemt at spise godt uden tidskrævende planlægning og indkøb. Siden 2006 har vi hjulpet mennesker med at nyde varierede og næringsrige hjemmelavede måltider ved at levere personligt tilpassede måltidskasser med minimalt madspild. Med næsten 400 engagerede medarbejdere driver vi egne produktionsanlæg med kundetilpassede processer og egenudviklet teknologi for at effektivisere driften og skabe episke kundeoplevelser. Cheffelo opererer under varemærkerne Linas i Sverige, Godtlevert og Adams Matkasse i Norge samt RetNemt i Danmark. I 2025 omsatte vi for 1,2 milliarder SEK og leverede cirka 17 millioner måltider. Cheffelo er noteret på Nasdaq First North Premier Growth Market (ticker: CHEF).