LMK Group rapporterer resultat for 1. kvartal i et svagt e-handelsmiljø
LMK Group, en førende leverandør af madkasser i Skandinavien og en førende aktør inden for skandinavisk foodtech, har i dag fremlagt sit finansielle resultat for 1. kvartal 2022. LMK Group driver aktiviteter i Sverige, Norge og Danmark med varemærkerne Linas Matkasse, Godtlevert, Adams Matkasse og RetNemt.
Walker Kinman, CEO for LMK Group, kommenterer: “Den fornyede opgang efter pandemien, et akkumuleret behov for igen at rejse og gå på restaurant samt husholdningernes stigende udgifter pga. kraftig inflation er alle faktorer, som har påvirket e-handlen i 1. kvartal, herunder især fødevarer. Udviklingen har medført et fald i nettoomsætningen og givet en faldende tilgang af nye kunder til LMK Group. Vi har alligevel konstateret en stigende ordretilgang og et større, gennemsnitligt ordrebeløb, hvilket peger på en forbedret kvalitet af kundesegmenterne. Vi har i 1. kvartal fortsat udviklingen af vores organisation og investeringen i tech, og vi har skabt øget produktinnovation. Vi har nu fokus på at lancere nye vækstområder, samtidig med at vi tilpasser vores omkostningsstruktur på en måde, som tager hensyn til de faktiske markedsforhold.”
1. kvartal 2022 (Q1 2021)
- Nettoomsætningen udgjorde MSEK 352,9 (419,5), et fald på -15,9% (+30,7%). Justeret for valutakursudsving svarede det til et fald på -19,3%.
- Dækningsbidraget efter opfyldelsesomkostninger var 24,4% (29,0%).
- Salgs- og markedsføringsomkostningerne udgjorde MSEK 56,9 (56,0), en stigning på MSEK 0,9 og svarende til 16,1% (13,4%) af nettoomsætningen.
- EBITDA udgjorde MSEK -6,5 (27,3). EBITDA-margin lå på -1,8% (6,5%).
- Justeret EBITDA udgjorde MSEK -4,1 (40,3). Justeret EBITDA-margin lå på på -1,2% (9,6%).
- Driftsresultatet (EBIT) var MSEK -19,7 (16,4) med en margin på -5,6% (3,9%).
- Justeret EBIT udgjorde MSEK -17,4 (29,4) med en margin på -4,9% (7,0%).
- Resultatet efter skat udgjorde MSEK -18,9 (6,4).
- Indtjeningen pr. aktie (SEK), før og efter udvanding, var SEK -1,49 (1,24).
Der henvises til LMK Groups kvartalsrapport for 1. kvartal, som er vedlagt her og også findes på: https://lmkgroup.se/investors/financial-reports/
I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsrapporten for 1. kvartal 2022 inviteret LMK Group investorer, analytikere og repræsentanter for medierne til telekonference og webcast den 4. maj kl. 9.00 CET. Efter præsentationen er en optagelse af vores webcast tilgængelig via webcast-linket: https://tv.streamfabriken.com/lmk-group-q1-2022
For yderligere oplysninger, kontakt:
Peter Bodor, Head of Corporate Communications, LMK Group
Tlf: +46 706 48 70 65
E-mail: peter.bodor@linasmatkasse.se
Walker Kinman, CEO, LMK Group
Tlf: +46 707 22 65 13
E-mail walker.kinman@linasmatkasse.se
Erik Bergman, finansdirektør, LMK Group
Tlf: +46 707 74 49 73
E-mail: erik.bergman@linasmatkasse.se
LMK Group blev grundlagt i 2008 med den vision at gøre hverdagen nemmere ved at tilbyde et bredt udvalg af inspirerende måltider leveret direkte til kundernes hoveddør. I dag er gruppen Nordens største leverandør af måltidskasser og førende indenfor skandinavisk fødevareteknologi. Koncernen opererer i Sverige, Norge og Danmark under varemærkerne Linas Matkasse, Godtlevert, Adams Matkasse og RetNemt. I 2022 genererede LMK Group indtægter på i alt 1,1 milliarder SEK og leverede omtrent 17 millioner måltider til sine kunder. LMK Group er listet på Nasdaq First North Growth Market. Certificeret rådgiver: FNCA Sweden AB, info@fnca.se.
Tags: