LMK Group styrker kommercielt fokus – udnævner chief commercial officer
LMK Group, den største leverandør af måltidskasser i Norden, udnævner Klaus Toft Nørgaard som chief commercial officer. Klaus, som i øjeblikket er chief business development officer, kommer i sin nye stilling til at have ansvaret for forretningsudvikling, kundeoplevelse, marketing og salg. Som følge af den nye organisationsstruktur har Ulrika Wallin, som er chief marketing officer, besluttet at forlade LMK Group for at forfølge andre muligheder.
Klaus har over 30 års erfaring med kommerciel ledelse i fødevareindustrien, og han er desuden stifter af RetNemt, som blev opkøbt af LMK Group i 2016, og har været aktiv i koncernledelsen siden da. Han tiltræder sin nye stilling den 1. marts.
- Ved at konsolidere ledelsesteamet og samle ansvaret for forretningsudvikling, salg & marketing og kundeoplevelse sikrer vi en bedre koordinering på tværs af kommercielle aktiviteter. Klaus' erfaring fra måltidskassebranchen er unik og gør ham velegnet til den her rolle, siger Walker Kinman, CEO i LMK Group. Ulrika har spillet en vigtig rolle i vores ledelsesteam og er en værdsat leder af salgs- og marketingteamet. Jeg vil gerne takke hende for det, hun har opnået, og ønske hende held og lykke fremover, siger Walker.
I løbet af det seneste år har LMK Group fokuseret på at integrere de lokale virksomheder i en fælles struktur, effektivisere produktionen og udvikle produktudbuddet til 100 % personlige måltidskasser.
- Vi er en profitabel virksomhed med en solid økonomi, og nu er det nødvendigt, at vi fokuserer på at udvide vores kundekreds, så flere indser, hvordan måltidskasser kan forenkle deres hverdag og give nyt liv til det at tilberede og nyde mad sammen, siger Klaus Toft Nørgaard. Jeg glæder mig rigtig meget til at lede det arbejde og udrette store ting sammen med mine kollegaer, siger Klaus.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Peter Bodor, Head of Corporate Communications, LMK Group
Tlf: +46 706 48 70 65
E-mail: peter.bodor@linasmatkasse.se
Walker Kinman, CEO, LMK Group
Tlf: +46 707 22 65 13
E-mail walker.kinman@linasmatkasse.se
Erik Bergman, finansdirektør, LMK Group
Tlf: +46 707 74 49 73
E-mail: erik.bergman@linasmatkasse.se
LMK Group blev grundlagt i 2008 med den vision at gøre hverdagen nemmere ved at tilbyde et bredt udvalg af inspirerende måltider leveret direkte til kundernes hoveddør. I dag er gruppen Nordens største leverandør af måltidskasser og førende indenfor skandinavisk fødevareteknologi. Koncernen opererer i Sverige, Norge og Danmark under varemærkerne Linas Matkasse, Godtlevert, Adams Matkasse og RetNemt. I 2022 genererede LMK Group indtægter på i alt 1,1 milliarder SEK og leverede omtrent 17 millioner måltider til sine kunder. LMK Group er listet på Nasdaq First North Growth Market. Certificeret rådgiver: FNCA Sweden AB, info@fnca.se.
Tags: