Reuters tilbyder sine kunder nyheder fra RB-Børsen
REUTERS TILBYDER SINE KUNDER NYHEDER FRA RB-BØRSEN KØBENHAVN - Den globale informations- nyheds- og teknologikoncern Reuters og den danske nyhedstjeneste RB-Børsen kan i dag meddele, at RB- Børsens finansielle realtidsnyheder nu er tilgængelige for Reuters First brugere. Loris Barisa, adm. direktør for Reuters Norden og Baltikum udtaler: "Samarbejdet mellem RB-Børsen og Reuters betyder, at vores kunder får flere alternativer at vælge imellem, og at de får adgang til en anden vigtig og fortrinlig nyhedstjeneste. Vi glæder os over samarbejdet og føler, at det vil hjælpe os til fortsat at kunne tilbyde den service, som vores kunder ikke bare efterspørger, men også efterhånden forventer fra Reuters." Peter Sjölin, adm. direktør og chefredaktør hos RB-Børsen siger: "RB- Børsen forbedrer løbende indholdet og tilgængeligheden af tjenesten for det professionelle marked. Samarbejdet med Reuters og læsernes mulighed for at få adgang til RB-Børsen gennem Reuters First er et vigtigt skridt i denne retning. Flere professionelle brugere vil snart få gavn af at have adgang til RB-Børsens kurspåvirkende nyheder på deres primære platform. Reuters First er et af de førende aktieinformationssystemer blandt banker og børsmæglere i de nordiske lande. Det er det primært redskab, der dagligt benyttes af mælgere, handlere, salgsfolk og porteføljeforvaltere. Reuters First hjælper brugeren til at foretage investeringer ved at tilbyde omfattende realtids og historiske data på nordiske aktier, indeks, obligationer samt nyheder. Reuters First omfatter også internationale markeder som NYSE, Nasdaq, FTSE og Frankfurt. Kontakt: Michael Frederiksen Tomas Kvillstrom Account Manager Marketing Communicatons RB-Børsen A/S Reuters Nordic & Baltic + 45 33 41 25 + 46 8 700 11 49 Flemming Hallstein Hagen Sales Manager Country representativ, Denmark RB Børsen A/S Reuters Danmark A/S + 45 33 41 11 22 + 45 33 96 96 96 Til redaktionen Reuters Reuters (www.about.reuters.com) er verdens førende udbyder af finansielle informationer, nyheder og teknologiløsninger til finansielle institutioner, medierne, erhvervslivet og private. Reuters styrke er vores unikke evne til at tilbyde kunder en kombination af indhold og teknologi. Vores førende rolle er baseret på en løbende teknologisk udvikling og vores renommé på hurtighed, korrekthed, integritet og upartiskhed. Vi er over 18.000 ansatte i 97 lande, herunder ca. 2.500 redaktionelle medarbejdere fordelt over 198 redaktioner i ca. 150 lande, hvilket gør Reuters til verdens største internationale multimedie- nyhedsbureau. I 2001 havde Reuters en omsætning på 3,9 mia. pund eller omkring 45 mia. kr. Reuters-navnet og vores klodelogo er varemærke for Reuters-gruppen. RB-Børsen RB-Børsen (www.rb-borsen.dk) er en af Danmarks førende erhvervs- og finansnyhedstjenester. Hver handelsdag fra 7:00 til 18:00 udsender RB- Børsen danske og internationale nyheder, markedsopdateringer, nøgletal, estimater, uddrag fra aviser, meddelelser fra Nationalbanken, en erhvervs- og finanskalender, og ugentlig en EU-kalender samt en kalender fra det danske Folketing. RB-Børsen leveres on-line og i realtid til professionelle markedsaktører. En del af tjenesten tilbydes ad andre kanaler - f.eks. servicer på Internettet, der kræver on-line finansielle nyheder som basis for beslutninger og information. Servicen distribueres gennem forskellige tekniske løsninger, der kan tilpasses kundens behov. RB-Børsen er ejet af Bonnier-koncernen og Ritzau. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/11/25/20021125BIT00010/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/11/25/20021125BIT00010/wkr0002.pdf