Rezidor Hotel Group opnår rekordresultat i Norden
I fjerde kvartal blev indtægterne for Rezidor Hotel Group øget med 15,1 % til 213,3 mio. Euro (185,4). Indtægterne for de nordiske markeder alene var 99,9 mio. Euro (84,2). I fjerde kvartal stod Norden for 46 % af koncernens omsætning. Omsætningen i Norden for hele året 2007 var 353,5 mio. Euro (313,8), hvilket svarer til 45 % af koncernens samlede omsætning for 2007.
Koncernens overskud, målt som EBITDA, endte i fjerde kvartal på 28,4 mio. Euro (17,3 før omkostninger i forbindelse med børsintroduktionen) og EBITDA marginalen var på 13,3 % (9,4). EBITDA blev positivt påvirket af engangsposter på 3,0 mio. Euro. Den justerede EBITDA og EBITDA-marginal var 25,4 mio. Euro, hvilket svarer til 11,9 %. EBITDA overskuddet på årsbasis blev til 86,5 mio. Euro (61,0 før omkostninger i forbindelse med børsintroduktionen) og EBITDA marginalen lå på 11 % (8,6).
I Norden steg overskuddet for Rezidor Hotel Group med 31 % i fjerde kvartal og blev opgjort til 18,4 mio. Euro (14,0). På årsbasis endte overskuddet i Norden på 65,3 mio. Euro (47,2), hvilket er en stigning på 38 procent.
’I Norden rapporterer Rezidor rekordoverskud og udviklingen har været meget stærk i store dele af regionen’, udtaler Kurt Ritter, koncerndirektør for Rezidor Hotel Group.
I løbet af dette kvartal tog Rezidor 974 værelser i drift, hvoraf 203 værelser var inden for rammen for eksisterende aftaler. Over 77 % af de nye værelser er omfattet af managementaftaler. I hele 2007 er 5.027 værelser blevet inkluderet i driften.
Rezidor Hotel Group indgik aftale om 2.698 nye værelser i fjerde kvartal 2007. Med 15 nye aftaler i årets sidste kvartal, blev 2007 et rekordår med 53 aftaler.
For yderligere information
The Rezidor Hotel Group
Per Blixt, Senior Vice President Corporate Communications & Investor Relations
+32 2 702 92 24, per.blixt@rezidor.com
Om The Rezidor Hotel Group:
The Rezidor Hotel Group er en af de hurtigst voksende hotelvirksomheder i verden. Hotelgruppen har i dag 322 eksisterende hoteller eller hoteller under udvikling med mere end 65.800 værelser i 48 lande.
Indenfor Europa, Mellemøsten og Afrika har Rezidor følgende brands i sin hotelportefølje; Radisson SAS Hotels & Resorts, Regent International Hotels, Park Inn og Country Inns & Suites. Herudover tilbyder man også loyalitetsprogrammet goldpoints plus til sine hotelgæster. Rezidor har desuden indgået en global licensaftale med modehuset Missoni gældende udvikling og drift af en kæde med livsstilshoteller under navnet Hotel Missoni.
I November 2006 blev Rezidor listet på Børsen i Stockholm. Med 41,7% er det amerikansk baserede Carlson i øjeblikket den største aktieindehaver.
For yderligere information se www.Rezidor.com.