Danske erhvervsledere får hjælp af Clinton-rådgiver

Report this content

Som moderne dansk erhvervsleder er det ikke nok at holde styr på budgetterne - man skal også kunne tale og kommunikere på en måde, der motiverer medarbejderne og udløser omverdenens respekt. Men hvordan gør man lige det?

Den 19.november gentager retorikvirksomheden Rhetor og Dansk Erhverv sidste års succes, konferencen Retorik.biz, der sætter fokus på retorik og virksomhedsledelse.

Vi kan i år som hovedtaler præsentere tidligere taleskriver for Bill Clinton og nuværende rådgiver for Al Gore, Tom Rosshirt, som vil dele ud af sine erfaringer om business retorik - fra den uformelle snak til den store konferencetale. Hvad er “do’s and don’ts” i ledelseskommunikation, og hvornår kan den personlige samtale betale sig frem for e-mails og telefonopkald?

Konferencen bliver afholdt i Børssalen i København og henvender sig til både formænd og forkvinder, chefer og direktører, bosser og bestyrere, samt alle andre, der interesserer sig for mundtlig kommunikation i virksomhedsledelse og har lyst til at diskutere erfaringer og problemstillinger.

Udover Tom Rosshirt vil bl.a. Kenni Toft, HR chef i IKEA Danmark, fortælle om erfaringer med, hvordan man omdanner frygt og usikkerhed til en positiv forandringsproces, ligesom Niels M. L. Pedersen, retoriker & konsulent hos Advice, vil give gode råd til, hvordan man som leder kan inddrage nye medier som weblogs, podcasts og video i sin kommunikation. Derudover vil vi også få besøg af Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown, og Palle Kock, butikschef i Føtex.


Yderligere information:
Du kan læse mere om konferencen på
www.retorik.biz
og om virksomheden Rhetor på
www.rhetor.dk

Presseansvarlig: partner Jesper Troels Jensen på 23 60 00 85 for yderligere information.


Tags:

Dokumenter og links