Ny løsning til bryggeriproduktion bidrager til lavere omkostninger og kvalitetssikring
Rockwell Automation og McRae Integration har samarbejdet om udviklingen af FactoryTalk Brew-løsningen til større bryggerier
For at bryggerier kan begå sig på dagens marked med mange aktører skal de kunne styre risiciene, sikre kvaliteten, holde omkostningerne nede og reducere ineffektivitet i driften. Den nye FactoryTalk Brew-løsning fra Rockwell Automation kan hjælpe bryggerier til at håndtere disse udfordringer og opnå konkurrencefordele.
FactoryTalk Brew-løsningen er baseret på det distribuerede styresystem PlantPAx fra Rockwell Automation. Det kan anvendes i bryggerier til standardisering og fuldautomatisering af produktionen, skabelse af en informationsplatform til rapportering og styring af recepter samt til at samle data fra automationslaget i MES-laget. Det kan desuden integrere automation og data på virksomhedsniveau til brug for The Connected Enterprise og bidrage med data til beslutningsprocessen i virksomheden. Det nye produkt tilbyder en løsning til bryggerier, som har arbejdet på at opbygge et softwarelag på deres automationsplatform, eller som har været nødt til at opbygge en automationsplatform fra bunden.
Under produktionen har operatørerne adgang til løsningen fra alle enheder og kan hente eksisterende data med rapporteringsparametre. Det gør det muligt for operatørerne at reagere hurtigt på alle problemer i processer eller batch, hvilket er afgørende for større bryggerier, der kun har en lille fejltolerance.
"FactoryTalk Brew-løsningen er baseret på specialløsninger, som Rockwell Automation har udviklet til bryggeriindustrien over et årti," fortæller Dave Sharpe, som er global branchedirektør hos Rockwell Automation. "I samarbejde med McRae Integration har vi tilpasset vores eksisterende moderne DCS-platform i en løsning, som opfylder de specifikke krav i bryggeriindustrien."
Bryggeriløsningen anvender en webapplikation til konfiguration af automationssekvensering og definition af rapporteringsparametre, som kan bidrage til en lavere kompleksitet under opstart og drift i bryggerier. Under opstarten kan løsningen tilpasses opsætningen i alle bryggerier med forskellige typer tanke, kar og udstyr til kornhåndtering. Den reducerer afhængigheden af specifikke kompetencer i arbejdsstyrken og forkorter tiden til produktionsstart. Det minimerer desuden projektrisikoen ved at tillade operatørerne at udføre design i softwaren og udføre test før udførelsen.
"Det begrænsede udvalg af styreløsninger til bryggerier, som findes på markedet, betød, at vi tidligere har været nødt til at udvikle specialløsninger til bryggerier," siger Andrew Bentley, administrerende direktør for McRae Integration Ltd., som er Rockwell Automation Solution Partner og medlem af Rockwell Automation PartnerNetwork-programmet. "Med FactoryTalk Brew-løsningen kan vi levere standardiseret styring, som er klar til brug i virksomheden, med hurtig adgang til produktionskritiske data. Det hjælper os til at levere bedre værdi til kunderne, så de kan få deres produkter på markedet hurtigere."
Den globalt understøttede løsning til bryggerier leveres af Rockwell Automation og certificerede integratorer af partnersystemer eller OEM'er med viden om de anskaffede produkter og større bryggeriprocesser. Den er et resultat af et løbende samarbejde i bryggeriindustrien mellem Rockwell Automation og McRae Integration, og den supplerer den eksisterende FactoryTalk Craft Brew-løsning fra Rockwell Automation til håndbryggerier.
Medie-/presseansvarlige kontaktpersoner
Nadine Sorrentino Marketing Communications Rockwell Automation
nsorrentino@ra.rockwell.com
Om Rockwell Automation
Rockwell Automation Inc. (NYSE: ROK), verdens største specialvirksomhed inden for industriel automation og information, gør kunderne mere produktive og verden mere bæredygtig. Rockwell Automation, som har hovedkontor i Milwaukee i den amerikanske stat Wisconsin, har omkring 22.000 ansatte og betjener kunder i over 80 lande.
Tags: