Opdateret Studio 5000-software reducerer tiden brugt på maskindesign og forbedrer sikkerheden i industrien
Øget integration med tredjepartssoftware kan forenkle designprojekter og reducere onsite leveringstid med flere uger
Den nyeste version af det integrerede udviklingsmiljø Studio 5000 fra Rockwell Automation gør det muligt at få smarte maskiner hurtigere på markedet og med en højere grad af sikkerhed. Softwaren har nye funktioner til digitalt design, som reducerer den tid, der går til design, test og commissioning af maskiner. Den understøtter desuden CIP Security, som giver automationsområdet gennemtestet sikkerhedsteknologi.
Designprojekter kan gennemføres hurtigere, da programmet Studio 5000 Logix Designer anvender en åben AutomationML dataudveksling. Det betyder, at programmet kan udveksle data med værktøjer som f.eks. EPLAN Electric P8. Teknikerne kan dermed designe deres system én gang og importere designdata til forskellige værktøjer, så timevis af omskrivninger og flytning af arbejde for hvert projekt undgås.
Desuden anvender et nyt simuleringsinterface standarden for en Functional Mock-Up Interface (FMI) for at muliggøre dataudveksling med modelleringssoftware som f.eks. MATLAB og Simulink. Teknikerne kan bruge dette til at foretage virtuelle test af maskiner og løse problemer, før maskinerne idriftsættes, og dermed potentielt reducere onsite levering fra uger til dage.
“Studio 5000-softwaren fører industrien ind i en ny tidsalder med digitalt maskindesign,” siger Matt Masarik, der er marketing manager for designsoftware hos Rockwell Automation. “Teknikerne kan bruge disse dataudvekslingsfunktioner til at reducere mængden af gentaget arbejde og spare tid fra design til commissioning. Og mulighederne for besparelser vil øges, efterhånden som vi integrerer flere medlemmer af PartnerNetwork-programmet i designsoftwaren.”
Blandt de øvrige mulige forbedringer, som den nyeste version af Studio 5000 kan give, er:
Højere niveau af sikkerhed: Studio 5000-softwaren gør det muligt for virksomheder at benytte CIP Security til bedre beskyttelse af deres industrielle kommunikation med autenticitet, integritet og fortrolighed. FactoryTalk Policy Manager, der lanceres i begyndelsen af 2019, gør det muligt for administratorer centralt at administrere sikre kommunikationspolitikker i Studio 5000-miljøet i kompatibelt hardware. Det vil gøre det muligt for en CIP Security enhed at forsvare sig mod et netværks- eller kommunikationsangreb.
Flere anvendelsesmuligheder: Support af 64-bit math i Studio 5000-softwaren giver større præcision i teknikernes beregninger og dermed i applikationerne. Nye forbedringer i Logix tag-baserede alarmer som f.eks. nye instruktioner og mere synlige alarmer kan også hjælpe slutbrugerne til at optimere produktiviteten via hurtigere identifikation og fejlfinding under produktionen.
Nyt bibliotek giver tidsbesparelse: Nye bibliotekslink i værktøjet Studio 5000 Application Code Manager muliggør automatisk oprettelse af parent-child objekter i designprojekter. Eksempelvis kan en tekniker bruge funktionen til hurtigt at oprette en tank og tilknyttede ventiler på én gang i stedet for at oprette alle tank- og ventilobjekter individuelt. Biblioteksartefakter gør det desuden muligt for teknikerne at tilføje mere indhold i biblioteksobjekter, f.eks. brugerdokumentation. Dette kan hjælpe maskindesignerne til at udvikle mere effektive og ensartede projekter.
Udvidet integration af værktøjet Application Code Manager, som giver teknikere adgang via tredjepartsdesignsoftware, giver yderligere tidsbesparelser.
Om Rockwell Automation PartnerNetwork- programmet
Rockwell Automations PartnerNetwork-program tilbyder producenter over hele verden adgang til et samarbejdsnetværk bestående af virksomheder med fælles fokus på udvikling, implementering og support af de bedste løsninger til optimering af hele fabrikken, forbedring af maskinernes ydelse samt bæredygtighed.
Pressekontakt
Puk Bering
+46 73 46074 00
PBering@ra.rockwell.com
Björn Mogensen
Oxenstierna & Partners
+46 708 184298
bjorn.mogensen@oxp.se
Om Rockwell Automation
Rockwell Automation Inc. (NYSE: ROK), verdens største virksomhed inden for automation og data til industrien, øger kunders produktivitet og bidrager til øget bæredygtighed globalt. Rockwell Automation har hovedsæde Milwaukee, Wisconsin, USA og har ca. 23.000 medarbejdere, der betjener kunder i over 80 lande.
Tags: