Astralis og Ønskeskyen indgår strategisk partnerskab forud for stor Counter-Strike turnering

Report this content

I et fremstød, der skal forbedre oplevelsen for e-sports fans verden over, har det danske e-sports fyrtårn Astralis indgået et strategisk partnerskab med Ønskeskyen, verdens førende app for ønskelister og Social Shopping, og nu officiel sponsor af Team Astralis, der skal bringe gamere tættere på deres favorit Counter-Strike spillere og opfylde ønsker for en heldig fan hver måned

I anledning af det store Counter-Strike event Blast Premier, der afholdes 25/9 2024, er Astralis, det danske fyrtårn inden for global e-sport, glade for at kunne meddele, at man har indgået et strategisk partnerskab og en stor sponsoraftale med Ønskeskyen, der er verdens førende app inden for ønskelister og Social Shopping. Samarbejdet er designet til at forbedre Astralis’ fan-engagement ved at benytte Ønskeskyens innovative ønskeliste-teknologi, der er brugt af millioner af brugere verden over, og giver fans mulighed for at dele gaveønsker og komme tættere på deres yndlingsspillere ved at lade sig inspirere af deres ønskelister med personlige valg fra Counter-Strike universet, officielt Astralis-merchandise, eksklusive oplevelser og meget mere.

"Siden opstarten har Astralis handlet om at skubbe grænser, og med vores nye strategiske partnerskab med Ønskeskyen er vi begejstrede for at kunne introducere alternative måder at inspirere og belønne vores fans på, hvilket også gør det nemmere end nogensinde før at engagere sig personligt med Astralis-holdet. Ved at bruge Ønskeskyens ønskeliste-teknologi kan vi tilbyde mere interaktive oplevelser og gøre det lettere for fans at holde forbindelsen til Astralis-familien samt e-sports-verdenen generelt, som vi håber vil følge os ind i Ønskeskyens fantastiske verden. Ønskeskyen fokuserer nemlig på ‘fixing gifting’ – en mission, vi bakker 100% op om", siger Mads Rasmussen, Commercial Director hos Astralis.

Bygger bro over generationskløfter med 'Creator Universe'

Det strategiske partnerskab sigter på at introducere gamere i alle aldre til nye innovative måder at lave digitale ønskelister på samt dele inspiration og shoppe gaver til de bedste priser online: Wish. Share. Compare – for at opfylde ønskedrømmene og gøre dobbelt-gaver, forældede gavekort og ombytninger til fortid. Og for at fejre samarbejdet vil Astralis og Ønskeskyen derfor opfylde ønsker hver måned fra en udvalgt fans ønskeliste, der indeholder merchandise fra den officielle Astralis webshop, hvilket giver fans en mulighed for at vinde deres mest ønskede Astralis-gear, lyder det fra Ønskeskyens COO Morten Bjørn Mortensen.

"Vi er meget glade for at samarbejde med Astralis. Det sker på et tidspunkt, hvor e-sport og gaming er blevet globale fænomener, der engagerer millioner af mennesker dagligt – akkurat ligesom Ønskeskyen. Dette samarbejde giver os mulighed for at engagere os direkte med nye generationer af ‘digitalt indfødte’ fans, samtidig med at vi hjælper forældre med at forstå deres teenageres passion. Derfor mener vi, at partnerskabet med Astralis kan bygge bro over generationskløften i dagens digitale tidsalder, og med vores nye ‘Creator Universe’ åbner vi op for spændende muligheder for at præsentere Astralis på en måde, der føles både naturlig og autentisk for deres globale publikum", afslutter Morten Bjørn Mortensen.

-END-

Om Ønskeskyen · Efter det blev grundlagt i 2015 af det danske postvæsen PostNord, er Ønskeskyen i dag et uafhængigt og privatejet tech-selskab, der er betroet af millioner af brugere verden over på tværs af alle generationer til opfylde hundredtusindvis af ønsker hver eneste dag og i alt flere end 12 millioner ønskelister til dato. Med næsten 1 ud af 2 danskere som brugere er Ønskeskyen ikke blot markedsleder og kategori-ejer i Danmark, men et Social Shopping fænomen, der spreder sig hastigt over hele verden med en enkel mission:"fixing gifting". Læs mere på https://www.onskeskyen.dk

Om Astralis · Siden grundlæggelsen i 2016 har Astralis været en af verdens førende e-sportsorganisationer. Med mere end 80 ansatte, digitale kanaler med millioner af følgere og live streaming af alle organisationens kampe, et stort detail- og gaming center i hjertet af København og fans over hele kloden, er Astralis-brandet en ægte “force of will” inden for international e-sport og gaming. Kombineret med imponerende fire Major-sejre, 24 internationale trofæer og den længste periode som nr. 1 på verdensranglisten, er Astralis ikke kun dominerende som brand, men også som det bedst præsterende hold i Counter-Strike-historien. Læs mere på https://www.astralis.gg

Medie kontakt  · For yderligere information bedes kontakt henstillet: 

Astralis kontakt:

Email: mara@astralis.gg
Phone: +45 2681 1558

Ønskeskyen kontakt:

Email: press@gowish.com
Phone: +45 31356352

- Ønskeskyen ApS, 25/9/24

Abonner

Multimedia

Multimedia