EPICO-IT henter endnu en branche-profil ind som salgschef: “Det kan blive endnu bedre”

Report this content

Hos EPICO-IT har man hentet flere profiler for at styrke salget. Tidligere i år hentede konsulent- og rekrutterings-huset en af de mest erfarne profiler i branchen i form af Lars Siewertsen, og nu kommer endnu en forstærkning med Nicolaj Langberg Nielsen, der bliver salgschef i EPICO West i Aarhus.

Pressemeddelelse, EPICO-IT A/S: Nicolaj Langberg Nielsen kommer fra en stilling som Senior Manager i Atea, hvor han har været ansvarlig for salget af on-site konsulenter. Han har stor erfaring med private kunder, og det er netop den erfaring, der skal komme salgsafdelingen til gavn i EPICO Private West. EPICO har i de sidste fem år oplevet stor vækst blandt private kunder og tæller i dag flere end 600 konsulenter.

“Jeg kender konsulentbranchen og ved, at det handler om at skabe varige relationer, når det gælder det private marked. Den filosofi deler jeg med EPICO, der er et af de få steder, der tager salg seriøst, og det kan mærkes på kulturen. Det betyder også, at der konstant er udvikling her, og det kan godt være lidt som at hoppe op på en kørende karrusel at skulle komme med på holdet, når udviklingen allerede går stærkt, men det er jeg også klar til,” siger Nicolaj Langberg Nielsen.

Coachende leder

Nicolaj Langberg Nielsen har udmærket sig i branchen for sin coachende lederstil, som har været en afgørende faktor i hans succes. Han lægger vægt på at udvikle sine medarbejdere gennem målrettet coaching og støtte, der gør, at flere sælgere når deres potentiale under hans vinger.

"Nicolajs tilgang passer rigtig godt til vores stil her hos EPICO-IT. Når man som leder er ude i marken i stedet for at sidde bag persiennerne på  kontoret, så får man bedre resultater. Selvom vi efterhånden er en stor organisation, så føles det også lidt som om, at vi er små, fordi vi har bevaret en nærhed mellem ledere og medarbejdere. Samtidig så kan en person som Nicolaj være med til at vi finder flere salgstalenter indenfor egne rækker,” forklarer Michelle Mark, CEO i EPICO-IT.

Salg i fokus

I dag opererer EPICO på tværs af forretningsområder og landegrænser med hovedsæde i Ballerup. Nicolaj Langberg Nielsen kommer til at arbejde fra Aarhus, og hans største opgave bliver derfor at drive EPICO Private Wests salgsafdeling fremad og fortsætte den positive udvikling, organisationen har oplevet. Det er der plads til fordi man kigger ifølge CEO Michelle Mark konstant efter muligheder for at forbedre salget og udvide potentialet. 

“Der er ingen tvivl om, at EPICO allerede har vist imponerende resultater, når det gælder salg. Jeg er dog helt overbevist om, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Med andre ord: Det kan blive endnu bedre,” siger Nicolaj Langberg Nielsen afsluttende.

-END-

Kontakt · For yderligere information bedes kontakt henstillet nic@rossen.com eller telefon 20729972.

- EPICO-IT A/S, 03/07/24

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia