• news.cision.com/
  • Rossen & Company/
  • Øget interesse fra skoler for studieture til Grønland får EF til at reagere: “Vi ser gerne en politisk debat om, hvorvidt studierejser til Rigsfællesskabet bør blive obligatoriske i eks. gymnasiet”

Øget interesse fra skoler for studieture til Grønland får EF til at reagere: “Vi ser gerne en politisk debat om, hvorvidt studierejser til Rigsfællesskabet bør blive obligatoriske i eks. gymnasiet”

Report this content

En rundspørge blandt uddannelsesorganisationen EF's danske samarbejdsskoler viser en markant øget interesse i studieture til Grønland og Færøerne. Derfor vil EF nu tilbyde planlægning og facilitering af skræddersyede studieture til Rigsfællesskabet for gymnasier o.a. lignende uddannelsesinstitutioner; så ungdomsuddannelserne får mulighed for at opleve Grønland og Færøerne på eks. højniveau-turene, lyder det fra EF’s landechef, der efterlyser debat og opbakning til idéen fra politisk hold, i håb om at studierejser til Rigsfællesskabet kan gøres obligatoriske

Uddannelsesorganisationen EF Education First, i folkemunde bedre kendt som EF Sprogrejser, eller bare EF, har i 60 år arbejdet for at bringe mennesker sammen gennem sprog og læring. Som reaktion på den højnede politiske interesse i Grønland og Rigsfællesskabet både herhjemme og i udlandet har EF derfor gennemført en rundspørge mhp. at kortlægge interessen for studieture til Grønland og Færøerne blandt organisationens danske samarbejdsskoler.

Resultatet var klart: Interessen er ikke blot voksende blandt politikerne på Christiansborg og i medierne, men også ude på de danske skoler, hvor lærere og elever i stigende grad efterspørger muligheden for at styrke deres forståelse af Rigsfællesskabet gennem studieture - og den efterspørgsel vil man gerne imødekomme hos EF:

“Efter vi har talt med flere af EF’s eksisterende samarbejdspartnere, herunder en række danske gymnasier og ungdomsuddannelsesinstitutioner, kan vi konstatere, at der er opstået en markant interesse og efterspørgsel blandt både lærere og elever på at styrke forståelsen på navnligt Grønland gennem studieture og -rejser, hvilket er noget vi hos EF meget gerne vil bakke op om som led i vores program for skræddersyede studierejser for institutioner”, udtaler Emil Kongsmark, landechef for EF i Danmark, der kom på idéen efter et facebook-opslag fra en af EFs danske rådgivere.

Obligatoriske gymnasie-ture til Rigsfællesskabet?

Rigsfællesskabet har en lang og kompleks historie, og det danske kongerige er et af verdens ældste - omend trods vores fælles bånd, har kommunikationen og den gensidige forståelse mellem landene ikke altid været tilstrækkelig. Dette blev anerkendt af regeringen i 2023, da det blev besluttet, at Rigsfællesskabet skulle være et obligatorisk emne i folkeskolen – en beslutning, der trådte i kraft sidste skoleår. EF ønsker at bygge videre på denne udvikling og give danske unge en mere levende og konkret forståelse af Rigsfællesskabet. Men der skal øget politisk initiativ og opmærksomhed på området; så det enten kan blive obligatorisk, eller man kan lave en statsstøttet puljeordning, for at skabe initiativ til at vælge Grønland og Færøerne til som destination på skolerne, mener EF:

“Grønland og Færøerne er enestående destinationer med dybe historiske og kulturelle forbindelser til Danmark, men som få danske skoleelever har kendskab til. Vi ved fra vores 60 års erfaring med studierejser, at unge lærer bedst, når de oplever kulturer på egen hånd. Derfor mener vi, at studieture til Rigsfællesskabet kan styrke undervisningen og skolernes arbejde. Vi ser gerne en politisk debat om, hvorvidt studierejser til Rigsfællesskabet bør blive obligatoriske i eks. gymnasiet”, uddyber Emil Kongsmark, der efterlyser politisk debat om emnet.

Sprog og kultur binder os sammen

Forståelse på tværs af sprog og kultur er kernen i arbejdet hos EF. Med over 52.000 ansatte på verdensplan er EF i dag den største private uddannelsesorganisation i verden. Det er derfor naturligt for EF at styrke forbindelsen mellem Danmark, Grønland og Færøerne gennem læring og oplevelser. Når vi rejser og oplever andre kulturer, lærer vi nemlig samtidig mere om vores egen – og hvad der gør os til en del af et større fællesskab, lyder ræsonnementet fra EFs landechef i Danmark:

“At rejse er at leve, som H.C. Andersen sagde så godt – det er, når vi mødes på tværs af kulturer og sprog, at vi kommer hinanden tættere. Vi lærer både noget om andre, men også noget om os selv. Nogle gange opdager vi, hvor ens vi egentlig er, mens vi andre gange bliver bevidste om, hvordan vores egne normer kan virke fremmede i andre samfund. Det giver anledning til refleksion og er dannende for vores unge mennesker, hvilket er en af de vigtigste opgaver vi har som uddannelsesorganisation”, slutter Emil Kongsmark, der håber at kunne sende det første hold studierejsende til Grønland allerede fra det kommende skoleår.

–END–

Kontakt · For yderligere information bedes kontakt henstillet
hkh@rossen.com eller telefon +45 2370 9088.

– EF Education A/S, 25/2/25

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia