• news.cision.com/
  • Rossen & Company/
  • Trods rekordhøjt optag på IT-uddannelser: “Erhvervslivet skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi har endnu ikke knækket koden, så der kommer flere kvinder ind på IT-uddannelserne.”

Trods rekordhøjt optag på IT-uddannelser: “Erhvervslivet skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og vi har endnu ikke knækket koden, så der kommer flere kvinder ind på IT-uddannelserne.”

Report this content

Selvom studiestarten er præget af markant flere optagne på landets IT-uddannelser, er det alligevel langt fra nok - og det gælder særligt ift. kvinderne, lyder dommen fra et af Danmarks største IT-konsulenthuse. Her frygter man en tørke-lignende situation i 2030, når virksomheder kommer til at mangle 20.000 kvalificerede IT-medarbejdere - og efterspørgslen kan allerede nu mærkes blandt de unge nyuddannede, lyder det fra en af de eftertragtede kandidater. 

Pressemeddelelse, EPICO-IT A/S: 625 flere studerende end sidste år træder i denne måned for første gang ind på én af de mange danske IT-uddannelser på bl.a. ITU, DTU og AAU, viser tal fra IT Branchen. Men trods en stigning på 10% sammenlignet med i fjor er der stadigt alt for få studiepladser til at imødekomme morgendagens efterspørgsel på IT-talenter, lyder det nu fra konsulenthuset EPICO, der med flere end 500 danske IT-konsulenter er ét af landets største. Her holder man, særligt i virksomhedens NextGen-afdeling, nøje øje med årets optag og startskuddet på uddannelserne, da man netop her har fokus på at ruste unge talenter til en langvarig IT-karriere på arbejdsmarkedet:


»Vi kan bare konstatere, at erhvervslivet fortsat skriger efter kvalificeret arbejdskraft med baggrund i IT- og STEM-uddannelser. Det går ikke, at man på uddannelserne decideret afviser flere kvalificerede ansøgere grundet mangel på studiepladser, når vi og kunderne her ude i erhvervslivet kommer til at stå på tærsklen til en tørke-lignende situation rent ressourcemæssigt. En undersøgelse af Dansk Industris Virksomhedspanel viser, at mere end 40 pct. af virksomhederne anser mangel på arbejdskraft som en vækstbarriere for dem i 2023. Netop derfor er det så vigtigt, at man fra politisk hold får sikret flere studiepladser i hele landet«, lyder det fra Sara Høyer Tækker, Kommunikationschef hos EPICO, der henviser til IT Branchens årlige IT Barometer fra marts 2023, der viser, at Danmark fortsat kommer til at mangle 20.000 kvalificerede IT-medarbejdere i 2030.

Nyudklækket IT-kvinde: “Det blev mit livs korteste sommerferie”

Netop debatten om manglen på unge IT-talenter, er hen over foråret og sommeren taget til, og en af dem, som statistikkerne siger, der er for få af, er 27-årige Caroline Jensen, som i dag er én af EPICO NextGens unge IT-talenter. Efter endt kandidatforløb indenfor IT og Business Intelligence ved Aarhus Universitet blev hun hurtigt kontaktet af EPICO NextGen og indledte en dialog, hvor hun som noget nyt oplevede, at det var hende selv, der kunne stille krav til job-præferencer og ønsker for fremtiden, da det er indlejret i EPICO NextGens koncept, at tænkte langsigtet karrieremæssigt. Og ifølge Caroline Jensen har oplevelsen af at blive erhvervsmæssigt ombejlet og hurtigt omstillet fra studie- til arbejdsliv været noget af det bedste, hun, som kandidat, kan ønske sig:

"Jeg og mine studiekammerater havde stort set job med det samme efter endt uddannelse, og jeg havde allerede landet et job, før jeg havde afleveret mit speciale. Det blev mit livs korteste sommerferie, for jeg startede allerede i arbejde den 1. august, så overgangen fra studie- til arbejdsliv gik utroligt stærkt” fortæller Caroline Jensen, der anbefaler andre unge- at overveje en fremtid i IT-verdenen, hvis man prioriterer jobsikkerhed og muligheden for at arbejde med noget meningsfyldt, højt.

Branchen: Endelig kønsfordeling gav “lang næse” 

Hos IT-Branchen ser direktør for politik og kommunikation, Mette Lundberg, kortsigtet med tilfredshed på, at flere unge vælger IT-uddannelserne til, omend man stemmer i med EPICO’s langsigtede bekymring: For optaget blandt unge -og særligt kvinder- er fortsat alt for lavt, og hos IT-Branchen peger man på, at det især er en række politiske aftaler om dimensionering og udflytning af uddannelser til andre geografiske dele af Danmark, der lægger loft over optaget på IT-uddannelserne:

“Endnu flere kvalificerede unge er i år blevet afvist fra en IT-uddannelse, og de unge og erhvervslivet står tilbage med en lang næse. Vi er nødt til fra politisk side at tage et alvorligt kig på dimensionerings- og udflytnings-aftalerne. For selvom der ligger rigtig mange virksomheder og IT-arbejdspladser udenfor de store byer og det derfor også kan give god mening med it-uddannelser der, så må vi bare erkende, at de unge søger mod byerne efter endt gymnasietid, fordi de ønsker at være en del af et stort og levende studiemiljø. Det betyder, at en række it-uddannelser især i de store byer må afvises interesserede unge. Der er brug for andre politiske greb, så vi tilbyder studiepladser dér, hvor de unge søger hen for at studere, så udbud og efterspørgsel kommer til at hænge langt bedre sammen,” er budskabet fra IT-Branchen, der også sidder tilbage med en skuffelse når det handler om, at få flere unge kvinder til at vælge en IT-uddannelse: 

”Vi havde håbet, at vi i år havde knækket koden og omsider ville få flere kvinder ind på IT-uddannelserne, for først på sommeren kom der positive signaler fra flere af landets uddannelsesinstitutioner om flere kvindelige ansøgere. Men da optagstallene kom, så viste det sig faktisk, at andelen af kvindelige it-studerende samlet var status quo. Nemlig 33%, hvilket er præcis det samme som sidste år. Så selv om mange har gjort en stor indsats, så er optagelsestallet bevis på, at det ikke er godt nok, og at der skal mere til,” lyder det fra Mette Lundberg.

- EPICO-IT A/S, 18/9/23

Abonner

Multimedia

Multimedia