Rototilt etablerer nyt datterselskab i Holland

Report this content

Efter 20 års tæt samarbejde med Eurosteel som distributør har Rototilt besluttet at etablere et nyt datterselskab i Holland.

"Vi øger vores tilstedeværelse i Europa og ser specifikt et stort potentiale i Benelux-landene, hvor der er stigende efterspørgsel på tiltrotatorer", siger Per Väppling, marketing- og salgschef hos Rototilt Group AB.

Rototilt mener, at tiltrotatorer har et enormt potentiale til at skabe et sikrere, smartere og mere effektivt arbejdsmiljø for maskinejere over hele verden. Virksomheden fortsætter med opbygningen af en global organisation, der imødekommer den stigende interesse for tiltrotatorsystemer. Åbning af et nyt datterselskab i Holland er et skridt på denne rejse.

 

"Det er en stor investering i fremtiden", siger Per Väppling, marketing- og salgschef hos Rototilt. "Vi ønsker en udvikling med vores eget datterselskab, fordi vi har stor tiltro til potentialet i Benelux-regionen. Det er også en vigtig del af vores engagement i at øge vores overordnede tilstedeværelse i Europa".

 

Rototilts eksisterende kunder i Benelux-regionen kan trygt stole på, at Eurosteel fortsat vil tage hånd om markedet i overgangsperioden og levere reservedele og support, indtil Rototilt har etableret sit nye datterselskab fuldt ud. I mellemtiden arbejder Rototilt hårdt på at åbne det nye datterselskab i Holland og søger en ny landechef.

 

Rototilt deltager på TKD-udstillingen den 8.-10. juni. Dette bliver Rototilts første udstilling som en separat virksomhed i Holland.

 

 

 

 

Per Väppling
VP Marketing and Sales
per.vappling@rototilt.com

Rototilt® forvandler gravemaskiner til effektive redskabsbærere. Vi udvikler hurtigskifter, tiltrotatorer, styresystemer, redskaber og tekniske løsninger, der gør det muligt for gravemaskineførere over hele verden at arbejde med højere sikkerhed, effektivitet og præcision og få et bedre resultat. Rototilts hovedkontor og største produktionsenhed ligger i Vindeln, Sverige, hvor vi har vores oprindelse, men vi er etableret med vores egne virksomheder på markeder over hele verden.

Abonner

Multimedia

Multimedia