KIWI trimmer butiksnet til fortsat vækst

Report this content

Som led i den løbende vurdering af butiksnettet lukker KIWI nu 13 urentable butikker. Discountkæden fastholder samtidig investeringen i nye butikker og vil åbne 15 nye butikker i år.

For at styrke fundamentet for fortsat vækst på discountmarkedet lukker KIWI 13 urentable butikker. Det sker med udgangen af marts 2015.

Butikslukningerne er led i KIWIs strategiske arbejde, hvor butiksporteføljen løbende evalueres for at fokusere kædens massive investeringer i markedet. Således planlægger KIWI alene i år at åbne 15 nye butikker på attraktive placeringer rundt om i Danmark.

”Vi vurderer løbende vores butikker og ser bl.a. på deres perspektiver for fremtiden. Det er en naturlig og vigtig forretningsmæssig proces, som skal sikre, at vi bygger vores fremadrettede vækst og forretning på et sundt og rentabelt butiksnet,” siger kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, og tilføjer.

”De 13 butikker, vi lukker, ligger alle på svære placeringer, der gør det usandsynligt, at vi kan få en rentabel drift ud af dem. Det gælder, uanset hvor meget vores gode og engagerede ansatte knokler for, at butikkerne lever op til vores egne høje standarder og kundernes forventninger”.

Som led i butikslukningerne vil medarbejderne blive forsøgt genplaceret i andre KIWI-butikker eller så vidt muligt få tilbudt ansættelse i andre af Dagrofas kæder.

De 13 butikker, som lukker ultimo marts, ligger i henholdsvis Frederikshavn, Brovst, Iversenvej Thisted, Møllevangs Allé Aarhus V, Galten, Ølgod, Holstebrovej Herning, Hammerum, Brande, Oksbøl, Sønderborg, Karlavej Odense N og Stege.

Yderligere information

Kontakt kædedirektør i KIWI, Carsten Hansen, M: 2541 2650.

Om KIWI

KIWI er danskernes nye, lokale discountbutik. I dag findes 107 KIWI discount -butikker i Danmark – plus Danmarks største discount butik , KIWI Bøsbrovej i Randers. De første butikker åbnede i 2008 i Jylland og på Fyn. Virksomheden er ejet af Dagrofa og beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere i Danmark. Som et særligt tilbud i discountmarkedet har KIWI et fordelsprogram med KIWIkort. Læs mere: www.kiwi.dk.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links