Shell rykker ind i LEGOLAND®

Report this content

Det tusindtal af helt unge bilister, der hvert år tager et ’kørekort’ i LEGOLAND® kan i år se frem til at tanke brændstof i en tro kopi af Shells velkendte servicestationer.

Når LEGOLAND den 5. april slår dørene op til endnu en sæson, er det med en sjov nyhed for de allermindste trafikanter i Trafikskolen. For fra og med i år er det hos Shell, at de 7 til 13 årige tanker brændstof, når de, som generationer før dem, kører sig til det berømte LEGOLANDkørekort.

”Vi er meget glade for samarbejdet med LEGOLAND, der nu også betyder, at Shell vender tilbage til forlystelsesparken som officiel servicestation. Det er ikke hver dag, at vi åbner en ny station under så specielle forhold som her i parken. Vi er naturligvis rigtig spændte på, hvad vores kommende kunder synes om servicestationen,” siger Per Ollikainen, produktchef i Shell.

Forventningen er, at den nye Shell servicestation vil servicere tusindvis af børn årligt. Så mange børn tager nemlig hvert år kørekort i den populære trafikskole i LEGOLAND.

Åbningen af en tro kopi af en Shell servicestation i LEGOLAND kommer i kølvandet på en stor, landsdækkende kampagne fra de to parter. Her har bilister siden 3. marts kunnet tanke sig til gratis børnebilletter til LEGOLAND, mens voksne har kunnet deltage i en konkurrence om entrebilletter.

”Det er vigtigt for os at være i dialog med vores kunder og kommende kunder så mange steder som muligt. Åbningen af servicestationen i LEGOLAND er endnu et eksempel på, hvordan vi forsøger at skabe gode oplevelser for ’bilister’ på mange forskellige måder, platforme og steder,” siger Per Ollikainen.

Allerede sidste år indgik Shell og LEGO Koncernen et tæt samarbejde, hvor bl.a. danske bilister kunne tanke Shell-brændstof og få udleveret specialudviklede Ferrari-modeller i LEGO klodser. De ’klodsede’ Ferrarier blev på verdensplan uddelt til bilister i 35 lande, og de er i dag et efterspurgt samlerobjekt på diverse online-fora for bilentusiaster.

Abonnér på nyheder fra Shell på www.mynewsdesk.com/dk/shell

Yderligere information

Kontakt venligst, Per Ollikainen, produktchef, Mobil: 2220 5307, E-mail: per.ollikainen@shell.com

Om Dansk Shell

Shell beskæftiger cirka 450 medarbejdere i Danmark fordelt på hovedkontoret i Ørestad og raffinaderiet i Fredericia. Hertil kommer godt 2.500 ansatte på Shells servicestationer.

Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra Shells aktiviteter i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie.

Der er 306 Shell servicestationer i Danmark. Heraf 63 Shell/7-Eleven, 114 selskabsejede, 69 ubemandede Shell Express stationer og 60 forhandlerejede stationer under navne som Shell eller Select. Dertil kommer 14 CRT-anlæg til lastbiler, busser og anden tung transport. Shell tilbyder en bred vifte af brændstoffer - fra 99 oktan Shell V-Power over Shell FuelSave Blyfri 95, Shell 92 oktan til Shell FuelSave Diesel.

På verdensplan beskæftiger Shell cirka 87.000 medarbejdere i 70 lande. Her er selskabet involveret i bl.a. olie- og gasudvinding, produktion og salg af benzin og diesel samt udvikling af biobrændsel og flydende naturgas. I alt har Shell 44.000 servicestationer i verden og producerer hver dag 3,3 mio. tønder olie og gas. Læs mere på www.shell.com.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links