Første billedskærm designet af F.A. Porsche
Første billedskærm designet af F.A. Porsche F.A. Porsche har for første gang designet en billedskærm. Formgiverens klassiske stilfornemmelse er kendetegnende for Samsungs to nye tynde TFT- LCD-monitorer. Men det er ikke blot formen, der fokuseres på - modellerne har bl.a. touch-taster, og de irriterende ledninger er som tryllet bort. Samsung præsenterer nu to billedskærme i sølv, som er designet af den verdensberømte F.A. Porsche. Skærmene, der fås i 15 og 17 tommer, formidler fornemmelsen af noget klassisk, som er så kendetegnende for F.A. Porsche. Det er den legendariske bildesigner Ferdinand Porsches barnebarn, som viderefører traditionen under mottoet: "Design er ikke kun form eller funktion alene, men en behagelig kombination af begge begreber." Den stilrene og elegante design kendetegner formgivningen, som respekterer billedskærmens grundlæggende funktioner. Med touch-tasterne på skærmens front kan brugeren lave personlige indstillinger. Et let berøring er nok til at indstille skærmen. På bagsiden er modellerne nyskabende. Kablerne er mere eller mindre forsvundet på begge modeller. Via stikket på bagsiden af billedskærmens fod tilsluttes det medfølgende edb- og netkabel. Så undgår man hængende ledninger bagtil. TFT-LCD- monitorerne er både analoge og digitale, og dermed er de forberedt på fremtidens digitale signaler, som giver et endnu bedre billede. Fleksibel med Pivot-fod Ved hjælp af Pivot-foden drejes skærmen let en kvart omgang, fra bredden til højden. Dermed får brugeren overblik over et helt A4-format, og den irriterende "scrolling" forsvinder, hvilket er en fordel for brugere, som skriver meget. Det er en let sag at sætte skærmen på højkant. Begge modeller er certificeret i henhold til TCO-99. Samsungs tynde skærme er kontrastrige og lysstærke og gengiver naturlige farver på et billede uden flimmer. De nye tynde SyncMaster-monitorer har desuden et lavt energiforbrug og en marginal elektromagnetisk stråling. Skærmene er glasfri, og herved undgås irriterende reflekser. Med den rigtige placering på det moderne kontor forener Samsungs TFT-LCD-monitorer funktionalitet og ergonomi med en moderne formgivning, hvor de enkelte modeller med fordel kan kombineres i samme miljø. Samsung er den største producent af TFT-LDC-monitorer på det nordiske marked. De nye TFT-LCD-monitorer er et resultat af Samsungs intensive satsning på brugervenlighed, topydelse og design. Nye modeller: SyncMaster 151P og SyncMaster 171P, hhv. 15" og 17". 15 tommerskærmen har en opløsning på 1.024 x 768, 17 tommerskærmen 1.024 x 1.280. 151P vejer 4,6 kg, 171P 6,2 kg. De nye modeller er i handlen fra slutningen af februar. Vejledende pris, inkl. moms: SyncMaster 151P: DKK 6.650 - SyncMaster 171P: DKK 9.700. Teknisk information og produktbilleder: www.samsung.se klik på bildarkiv - monitorer - bildarkiv+gå - välg modell Er du interesseret i at modtage løbende presseinformation fra Samsung? Send en mail til samsung@munzalenius.se Spørgsmål og yderligere information: Bertil Jansson, Samsung Electronics Svenska AB Tlf: +46 8 590 966 54 (direkte). Mobil: +46-703 72 66 54. E-mail: b.jansson@samsung .se Kirsi Harju, marketingschef, Samsung Electronics Svenska AB Tlf.: + 46 8 590 966 36 (direkte). Mobil: +46 703 72 66 36. E-mail: k.harju@samsung.se Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er en af verdens førende virksomheder inden for elektronik med 64.000 medarbejdere i ca. 50 lande. Omsætningen lå i 2001 på ca. USD 25 milliarder. Samsung Electronics Svenska AB har været det svenske datterselskab siden 1992. Omsætningen i Norden lå i 2001 på ca. SEK 2 milliarder og antallet af medarbejdere ca. 40. Produktsortimentet består af monitorer, harddiske, CD-ROM, CD-R, DVD, TV, video, videokameraer, trådløse telefoner, GSM-telefoner, audio, mikrobølgeovne, køleskabe, vaskemaskiner, MP3-afspillere og kasseapparater. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/26/20020326BIT00160/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/03/26/20020326BIT00160/wkr0002.pdf