Nu bliver alle printerpatroner 100% genbrugt
Alle Epsons blækpatroner og lasertonere kan fremover genanvendes helt ned til den mindste del - og det er gratis for både forbrugere og virksomheder at returnere dem. Virksomhedens fokus på miljøet har netop resulteret i en plads på det prestigefyldte Dow Jones Sustainability World Index.
“Vores erfaring er, at mange ikke ved, hvad de skal gøre med deres tomme lasertonere og blækpatroner. Derfor bliver de alt for ofte blot smidt ud - og derfor har vi ønsket at gøre det nemmere for vores brugere,” siger Peter Ravnhøj, der er produktchef i den danske gren af Epson.
Epson har i flere år gjort det muligt for virksomheder at returnere tomme farvepatroner for visse printere og kunder. Det nye er imidlertid, at Epson udvider sit indsamlings- og genbrugsinitiativ til at dække alle printerserier og alle typer kunder. Det gælder lige fra de største firmaer og til private brugere.
“Ved at gøre det både nemt og gratis for vores brugere, tror vi på, at flere vil tage ansvar for miljøet,” siger Peter Ravnhøj. De indsamlede printerpatroner kan Epson i dag genbruge fuldstændigt. Plastikkomponenterne genbruges i fremstillingen og konstruktionen af råmaterialer, mens metaldele bliver smeltet om og genbrugt i andre produkter.
Epsons indsamlingsprogram fungerer ved, at brugerne via Epsons hjemmeside angiver hvilken printer, de har, hvorefter Epson sender et returkit indeholdende en instruktionsfolder og lækagesikrede konvolutter med portoen betalt. Herefter skal kunderne blot sende printerpatronerne retur. Kunder, som har store antal tomme blækpatroner, kan fortsætte med at bruge Epson Express Centre, hvor de kan deponere patronerne i opsamlingsbokse.
“Når kunderne køber originale printerpatroner, er dette en del af den service, som de har købt og betalt for. Det er altså direkte til gavn for miljøet,” siger Peter Ravnhøj.
Epsons stærke fokus på miljøet har givet gevinster på helt andre fronter. Virksomheden er netop blevet udvalgt og optaget på Dow Jones Sustainability World Index. Indekset tæller virksomheder i hele verden, der formår at kombinere økonomisk rentabilitet med omtanke for miljøet og sociale spørgsmål. De virksomheder, der har de bedste fremtidsudsigter for at opnå bæredygtighed, bliver optaget på listen.
FAKTABOKS: Epsons tiltag for et bedre miljø
Epson har udarbejdet en langsigtet vision med en række initiativer, der skal hjælpe virksomheden med at tage del i at tackle den globale opvarmning og verdensomspændende nedbrydning af ressourcer - samt tabet af den biologiske mangfoldighed.
Det har resulteret i fire nøglepunkter, som virksomheden skal arbejde frem mod inden 2050. Epson skal:
• Reducere produkternes CO2-udslip med 90% gældende for hele produktlinjen.
• Inkludere alle produkter i ressourcegenbrug og genvinding.
• Reducere det direkte CO2-udslip med 90% og eliminere andre globale opvarmningsgasser.
• Restaurere og bevare den biologiske mangfoldighed som medlem af økosystemet sammen med lokale samfund.
Link til Epsons indsamlingsprogram:
http://content.epson-europe.com/environment/collectandrecycle/dk/
Link til Epsons Express Centre:
http://www.epson.dk/content/DK/da_DK/country_detail/Contact_Us_DK.ilocal.htm
Tags: