JYSK vælger RELEX Solutions til at understøtte ambitiøse globale vækstplaner med AI-drevet demand forecasting

Report this content

RELEX Solutions' avancerede AI- & machine learning-funktioner understøtter JYSKs stadig mere komplekse kort- og langsigtede demand forecasts, i deres vækst fra 3.200 til 5.000 butikker.

København/Brabrand (December 14, 2022) JYSK, en international boligkæde, etableret i Danmark og den tredjestørste detailhandler i Europa, vil samarbejde med RELEX Solutions, leverandør af samlede supply chain og retail planning løsninger, for at styrke demand forecasting for deres globale distributionscentre. JYSK driver mere end 3.200 butikker i 48 lande og leverer varer fra 10 distributionscentre i hele Europa. Ambitionen for JYSK er at vokse til mindst 5.000 butikker.

Demand forecasting er kritisk i den globale detailindustri for boligindretning. For at holde trit med hurtige ændringer i tendenser og sæsonudsving, er nøjagtig og automatiseret demand forecasting afgørende for de overordnede mål om, at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden samt reducere energiforbruget og spild, samtidig med at kundeoplevelsen forbedres.

RELEX' løsning er drevet af AI & machine learning og vil give nøjagtige demand forecasts for distributionscentre, der servicerer fysiske butikker, onlinesalg og B2B.

JYSK køber varer fra et bredt netværk af leverandører, som hver især opererer med stor variation i leveringstider. Som en ekstra udfordring er det meste af JYSKs salg kampagnedrevet og sæsonbetonet. RELEX-løsningen vil hjælpe JYSK med at håndtere og forbedre resultaterne af deres stadig mere komplekse kort- og langsigtede demand forecasts.

”Efter en omhyggelig udvælgelsesproces blev RELEX valgt på grund af løsningens fleksibilitet, som gør det muligt for JYSK at have fuld kontrol over processen, samtidig med at de drager fordel af forecast-forbedringer ved hjælp af state-of-the-art AI & machine learning,” siger Heine Sort, Flow of Goods Director hos JYSK. ”RELEX er den optimale partner til yderligere at forbedre vores demand forecast-nøjagtighed og planlægningsprocesser. Det er nødvendigt for at understøtte vores fremtidige vækstambitioner og muliggøre vores primære mål om at give vores kunder en god oplevelse."

"Vores partnerskab med RELEX er et godt bevis på JYSKs vilje til at forny IT-landskabet med de bedste løsninger, hvor moderne brugergrænseflader, avanceret forecasting og tilpasningsevne er i højsædet. Vi har været meget imponerede over deres kundefokus. RELEX forstår vores forretningsbehov og krav, og vi ser frem til at få udbytte af RELEX' omfattende erfaring på markedet," udtaler Keld Marott, CIO hos JYSK.

"Vi er meget begejstrede for at byde JYSK velkommen som partner i vores voksende globale fællesskab af boligkædekunder. Vi er beærede over den tillid, JYSK har vist os, og vi er glade for, at de kan drage fordel af den målbare værdi og støtte, vi leverer, mens de fortsætter deres ambitiøse vækstrejse," lyder det fra Stefano Scandelli, Senior VP Sales EMEA hos RELEX Solutions.

Media kit

For yderligere information kontakt venligst:

Maiken Foldager
Marketing Coordinator
RELEX Solutions
maiken.foldager@relexsolutions.com

Åse Andersson
Communications Director
JYSK & LLG
aaan@jysk.com

Om JYSK

JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven. JYSK har butikker og webshops og er del af den familieejede Lars Larsen Group.

Vores grundlægger, Lars Larsen, åbnede sin første JYSK butik i Aarhus, Danmark, i 1979. I dag har JYSK mere end 3.200 butikker i 48 lande over hele verden. 27 lande drives direkte af JYSK, mens de resterende 21 lande er en del af JYSK Franchise.

Med tusindvis butikker over hele verden, er der ofte en JYSK i nærheden. Det gør det hurtigt at udforske vores sortiment og nemt at bringe produkter hjem. Vi har plads til endnu flere produkter online, og det er afgørende for os at gøre det enkelt for kunderne at kombinere vores enestående butiksservice med et bredt online sortiment for at give den bedst mulig shopping oplevelse.

Det kræver gode medarbejdere og vores ambition er at blive medarbejders førstevalg indenfor detail, uanset hvor JYSK er til stede. 

Selvom JYSK i dag er en global forretning, ledes virksomheden ud fra sine skandinaviske rødder. Dette afspejles i vores virksomhedskultur og på den måde, vi driver forretning på.

Om RELEX Solutions

RELEX Solutions hjælper detailhandlere og produktionsvirksomheder med at drive rentabel vækst på tværs af salgs- og distributionskanaler ved at maksimere kundetilfredshed og minimere driftsomkostninger. Vores markedsledende integrerede platform til supply chain & retail planning hjælper detailhandlere og produktionsvirksomheder med at koordinere og optimere efterspørgsel, merchandising, supply chain og driftsplanlægning på tværs af hele værdikæden. 

Opnå rekordhøj varetilgængelighed, øget salg, forbedret bæredygtighed og det bedste investeringsafkast indenfor vores domæner; varebeholdning, space, bemanding og kapacitetsoptimering med vores løsning. Førende spillere som Coop Danmark, Dagrofa, Matas, nemlig.com, Nomeco, Dollartree, ICA Sverige og Autozone har tillid til at RELEX optimerer deres supply chain & retail planning.

Læs mere på https://www.relexsolutions.com/dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia