Zenchef og Formitable slår sig sammen, for at skabe førende teknologi til den europæriske restaurationsbranche

Report this content

Zenchef, en fransk udvikler af førende it-løsninger til restaurationsbranchen, og Formitable, en hollandsk vækstplatform, som optimerer og forbedrer gæsteoplevelsen gennem loyalitets- og reservationsløsninger, meddelte i dag, at virksomhederne vil samarbejde om at skabe førende teknologi til den europæriske restaurationsbranchen.

Zenchef og Formitable har siden deres grundlæggelse været på en mission om, at støtte restaurationsbranchen, ved at udvikle banebrydende it-løsninger og software, der hjælper restauranter med at vokse i en bæredygtigt retning, og opbygge langvarige relationer med deres kunder. Begge virksomheder har været pionerer indenfor digitalisering af restaurationsbranchen, og har i dag etableret sig som nøglepartnere for mange restauranter. I dag har Formitable fået 3.500 restauranter ombord i 22 lande i Europa, og Zenchef har onboardet 7.500 restauranter, herunder 200 Michelin-restauranter, i mere end 15 lande.

 

Med et kontor placeret i Danmark har Formitable opnået en stærk vækst i landet. Flere ikoniske danske restauranter, som Geranium - som blev kåret som nr. 1 på The World's 50 Best Restaurants i 2022 - og Restaurant Ark - den første veganske restaurant, der modtog en grøn Michelin-stjerne - bruger i dag Formitable's løsninger. Ved at kombinere Zenchefs og Formitables løsninger, kan de udnytte synergierne i produkterne, strategierne og den overordnede læring for at give den maksimale impact og værdi til bl.a. den danske restaurationsbranche.

 

Vores fælles mission: at skabe den ultimative platform for restauranter og madelskere i hele Europa

 

Zenchef og Formitable tilbyder innovative B2B2C SaaS-løsninger til restauranter og kunder, der har til formål at forbedre gæsteoplevelsen, øge loyaliteten og maksimere restaurantens effektivitet. Som den fusionerede enhed, vil Zenchef og Formitable være i stand til at tilbyde deres kunder mere innovative løsninger og større værdiend nogensinde før. Begge virksomheder vil kunne udnytte deres komplementære tilbud, herunder platforme og mobilapps, samt deres teknologiske og go-to-market-ekspertise, til at øge deres tilstedeværelse blandt restaurantejere og forbrugere i hele Europa.

 

Sammen bliver de to virksomheder den største europæiske koncern, som kan tilbyde førende teknologiske løsninger og yderligere accelerere digitaliseringen af restaurationsbranchen i Europa. Koncernen har tilsammen et netværk af 11.000 restauranter i 30 lande i Europa med førende markedspositioner i Frankrig og Nederlandene. Derudover giver samarbejdet mellem Zenchef og Formitable mulighed for at fortsætte deres vækst på nye markeder verden over.

 

Zenchef og Formitable slår sig sammen for at revolutionere restaurationsbranchen i Europa

 

Ved at udnytte deres førende teknologiske løsninger, netværk og strategiske opkøb vil Zenchef og Formitable sammen nå ud til mere end 35.000 restauranter i Europa inden udgangen af 2025, og dermed styrke deres førende position på markedet. Det strategiske partnerskab går også i tråd med virksomhedernes seneste fundraising, som skal accelerere deres internationale ekspansion.

 

I september 2022 investerede det førende vækstaktieselskab, PSG Equity, i Zenchef, mens Formitable fik en ny investor ombord, ved navn Adriaan Mol. Nu er Zenchef og Formitable ved at samle deres kræfter, for at blive den førende platform indenfor teknologi til restaurationsbrancen i Europa. Når de to virksomheder er blevet til én, så vil PSG Equity eje flest aktier i den nye virksomhed.

 

På nuværende tidspunkt vil Zenchef og Formitable fortsat operere uafhængigt af hinanden, og beholde deres velkendte brands hver for sig. Derudover vil Xavier Zeitoun og Raymond Wilders fortsætte som administrerende direktører for henholdsvis Zenchef og Formitable med den fælles prioritet, at styrke begge virksomheders førende positioner på deres eksisterende og nye markeder. Med tiden vil Zenchef og Formitable udnytte deres komplementære ekspertise og stærke innovationsevne for at blive den førende europæiske platform for restauranter og madelskere.

 

Xavier Zeitoun, CEO for Zenchef: "Vores samarbejde med Formitable er det næste naturlige skridt i vores mission om at blive førende inden for restaurantteknologi i Europa. Hos Zenchef og Formitable deler vi den samme vision, de samme værdier og fokus på kunderelationer. Ved at samarbejde, kan vi tilbyde et større udvalg af produkter og services og på den måde have en positiv indvirkning på hele den europæiske restaurationsbranche. Vi glæder os til at arbejde sammen med Raymond og hans team for at drive den digitale transformation i restaurationsbranchen endnu længere."

 

Raymond Wilders, CEO for Formitable: "Restaurationsbranchen har udviklet sig enormt siden Covid, og restauratører over hele verden, er begyndt at se det sande potentiale i deres forretning. Ved at samarbejde med Zenchef, kan vi øjeblikkeligt udvide vores rækkevidde i Europa, innovere mere effektivt og drive branchen fremad med større kraft. Vi er kun lige begyndt at hjælpe restauranter med at vokse bæredygtigt, og vi er stolte af, at vise vejen som én stærk enhed i Europa.”

 

Formitable og Zenchef: to førende innovatorer inden for restaurantteknologi

 

Formitable har været en pioner i digitaliseringen af restaurationsbranchen. Den hollandske startup har skabt en alt-i-én software, der hjælper restauranter med at håndtere alt fra bestilling af borde, organiseret takeaway-bestillinger, betalinger, gavekort osv., til drift og lancering af vækst-, loyalitets- og markedsføringskampagner.

 

I 2021 lancerede Formitable consumer-appen Table, som giver brugerne mulighed for at følge restauranter, opdage nye gastronomiske oplevelser og nemt reservere borde, også i sidste øjeblik. Appen har allerede tiltrukket over 150.000 brugere og er blevet den førende restaurant-app i Holland og Belgien.

 

Zenchef har etableret sig som en førende spiller i restaurationsbranchen ved at tilbyde en række teknologiske løsninger, der letter kundeoplevelsen og forbedrer front-of-house-aktiviteter som reservationer, lokaleadministration, webside og digital menustyring, marketingaktiviteter og click and collect samt mobilbetaling. Gennem de sidste ti år har Zenchef administreret næsten 50 millioner reservationer for sine partnere, hvilket har ført til ca. 173 millioner restaurantgæster, heraf over 90 millioner i 2022.

 

Zenchef har to hovedprodukter, en platform for restauranter der hjælper med at forbedre gæsteoplevelsen, øge effektiviteten og styrke loyaliteten, samt en platform og mobilapp for kunderne, Zenchef, der hjælper dem med at finde den bedste restaurant, reservere et bord og betale regningen problemfrit.

 

Loyalty Led 23: Hvordan loyalitetsprogrammer kan drive vækst og redde restaurationsbranchen

 

Den 30. januar afholder Formitable sit årlige inspirationsevent for restaurationsbranchen - Loyalty Led 23 - med fokus på, hvordan man bygger et stærkt restaurantbrand og skaber en loyal kundebase. Arrangementet finder sted på Statens Museum for Kunst i København og vil have gæster som Magnus Nilsson, kok og forfatter, Frederik Bille Brahe, en af Danmarks mest innovative kulinariske figurer, samt Mia Maja Hansson, fra Kitchen Collective. På eventet vil alle tre kokke og iværksættere dele deres viden om, hvorfor loyale, tilbagevendende gæster er en forudsætning for succes. Derudover gives der praktiske råd til, hvordan man kan få mere langsigtet værdi ud af sin restaurant.

 

Tilmeld dig livestream af eventet gratis via www.loyaltyled.com.

###

Mediekit med billeder

Om Formitable

Formitable er en vækstplatform for restauranter, der i øjeblikket hjælper over 3.500 kunder med at forbedre deres gæsteoplevelse og vokse gennem loyalitets- og reservationsløsninger. For nyligt modtog Formitable titlen som den bedst præsterende SaaS-virksomhed i Holland fra MT/Sprout. Virksomheden er markedsleder i Holland og har også en stærk tilstedeværelse i hele Europa med et fokus på vækst i Tyskland, Sverige og Danmark. Toprestauranter som Geranium, De Librije og Coda bruger Formitable's løsninger. I 2021 lancerede Formitable appen Table, som med over 150.000 brugere er ved at blive den førende restaurant-app i Holland og Belgien."

 

Pressekontakt Formitable

Rosemarijn Disseldorp - rosemarijn@formitable.com - +31612877932

Om Zenchef

Zenchef blev grundlagt i 2010 af Xavier Zeitoun, Thomas Zeitoun og Julien Balmont. Siden da har virksomheden etableret sig som en førende spiller inden for teknologisk udvikling i restaurationsbranchen i Europa. Med en række teknologiske løsninger, der støtter digitaliseringen af branchen, og en tilgang, der fokuserer på restaurantejerens behov, respekterer personlige data, og er uden provision på reservationer, har Zenchef opnået tillid hos mere end 7.500 restauranter i over 15 lande.

 

Pressekontakt Zenchef

Magali Bluzat - magali.bluzat@agencemelchior.com - +33 6 75 19 97 77

 

Abonner

Multimedia

Multimedia