/ Hyllie Terrasse – Det klimaneutrale kontor i den grønne bydel
Hyllie er en bydel i Malmö, som bare vokser og vokser, og Hyllie Terrasse er næste step i udviklingen. Med en innovativ og spændende udforming er bygningen iøjnefaldende med en kombination af en minimalistisk facade og et grønt naturligt område omkring den, som skaber en flot kontrast til, hvordan man normalt forestiller sig en kontorbygning.
Klimaaftryk på nul
Hyllie Terrasse har et udtalt mål om at opnå et klimaaftryk på nul, og for at opnå dette er der blevet gennemført en række kreative løsninger både under og efter opførelsen af bygningen. Der er blandt andet brugt klimaforbedret beton, som har givet en reduktion af klimaaftrykket på 40%. For at kompensere for konstruktionen er udenomsarealerne fyldt med grønne planter, som ånder og giver ilt ud til området og som bliver et vigtigt miljø for insekter og dyr, og som giver brugerne af bygningen et naturligt sted at gå hen og holde pause. Der er tænkt på miljøet overalt i kontorbygningen. Der er intet, der er overladt til tilfældighederne.
Stikordet har været bæredygtighed, og det har skabt én af Sveriges mest klimaneutrale kontorbygninger. Hver enkelt leverandør er blevet pålagt at rapportere om både udslip og klimaaftryk for de produkter, som er blevet anvendt. Med SAPAs fokus på genanvendt aluminium med et klimaaftryk, som er 4 gange lavere end gennemsnittet i Europa, bidrager det til Hyllie Terrasse’s mål for et klimaaftryk på nul.
Genanvendelse og reduceret klimaaftryk både indenfor og udenfor
Det er ikke bare inden for beton og andre byggematerialer, at man har tænkt bæredygtigt. Inde i det åbne atrium bliver besøgende og lejere mødt af møbler lavet af genbrugsmaterialer fra både beton, træ og læder. I stedet for at smide gammelt træ eller byggeaffald væk, har det på kreative måder fået nyt liv i form af møbler og indretning. På den måde efterleves idéen om bæredygtighed og intet går til spilde.
Thomas Holmqvist fra GlasLindberg fortæller, hvordan et indgangsparti af og til kan være udfordrende at få sat sammen. «Der har været nogle tekniske udfordringer med projektet, såsom den nederste del af bygningen, hvor 6,5 meter høje facadepartier dækker både 1. og 2. etage. Men vi fandt løsninger, hvor både lyd- og lyskrav er opfyldt i hele bygningen».
Sundhedscertificering skaber langsigtet bæredygtighed for lejerne
Det er nok at træde bare et skridt ud af døren for at forstå, hvilken grøn oase Hyllie Terrasse er. Med udendørs fællesarealer er der mulighed for at mødes og udveksle idéer samtidig med, at man får en pause fra arbejdet på kontoret. Et bevis på, at bygningen har skabt gode forhold for sine lejere, er sundhedscertificeringen i henhold til WELL, en certificering for sundhedsfremmende byggerier. Man har prioriteret hensynet til de personer, som arbejder i bygningen, i form af blandt andet et integreret cykelhotel med udlån af cykler og egen restaurant. Dette gør, at bygningen ikke kun er til gavn for miljøet men også for lejerne. Der er også indrettet brusere og opbevaringsskabe for dem, som ønsker at tage ud og træne lidt i parken i frokostpausen.
En fortsat del i udviklingen mod en ny og bæredygtig bydel
«For os hos GlasLindberg har det været et vældig spændende projekt. Fremfor alt har samarbejdet mellem de forskellige parter fungeret rigtig godt. Skanska og vi har formået sammen at finde detaljerede løsninger, som har resulteret i en rigtig fin bygning. Især terrassen på sydsiden med hele glaspartier. Det er der facaden virkelig kommer til sin ret», siger Thomas Holmqvist hos GlasLindberg.
Hyllie Terrasse sætter virkelig barren højt for, hvad en kontorbygning kan indebære. En klar vision kombineret med gennemtænkte beslutninger har resulteret i en klimavenlig bygning, som effektivt og på en gennemført måde lader miljøet være en del af kontoret både inde og ude. Et sted hvor det grønne integreres med det nybyggede på bedst mulig måde.
Fakta:
Produkter: SAPA Vinduer 1086, SAPA Døre 2086, SAPA Facade 4150
SAPA-producent: GlasLindberg Fasad AB
Entreprenør: Skanska
Arkitekt: COBE Arkitektur
Fotograf: Viktor Holm
/ FØLG OS
facebook.com/SapaDanmark
www.linkedin.com/company/sapa-danmark
Press contact:
Hanna Bouveng
Communication Manager
+ 46 73 681 01 52
hanna.bouveng@hydro.com
/ OM SAPA
SAPA er en af de største udbydere af bygningssystemer i aluminium i Europa. SAPA tilbyder arkitekter, planlæggere, metalproducenter, investorer og husejere over hele verden et omfattende udvalg af innovative, pålidelige og æstetisk tiltalende aluminiumsystemer til facader, vinduer, døre og bygningsintegrerede solceller.
SAPA er et varemærke tilhørende Hydro, en globalt integreret aluminiumvirksomhed med produktions-, salgs- og markedsføringsaktiviteter over hele værdikæden: fra bauxit, aluminiumoxid og energifremstilling til aluminiumproduktion, valsede produkter, ekstrudering og genvinding. Med hovedkontor i Norge har virksomheden cirka 35.000 ansatte i mere end 40 lande verden over. Med mere end et århundredes erfaring inden for produktion af fornybar energi, teknologisk udvikling og talrige samarbejdsprojekter med andre virksomheder gennem årene.