Fra stål til aluminium – det bevaringsværdige kraftværk Rånåsfoss Kraftstasjon skulle have nye vinduer
Rånåsfoss Kraftstasjon, som er beliggende i Nes kommune, øst for Viken i Norge, er en speciel bygning af flere grunde. Den bærer på en lang historie, som fremadrettet kan opleves gennem et museum i bygningen. SAPA har genom NorDan leveret Vintage-vinduer, der genskaber den traditionelle følelse og på den måde også bevarer historien.
I 100 år har kraftværket genereret fornyelig energi, og i dag er dele af bygningen registreret som bevaringsværdige. Rent arkitektonisk er det en smuk og meget detaljerig bygning med store majestætiske glasfacader og vinduer, som næsten går ned til vandkanten.
Kraftværkets første maskinhal, Rånåsfoss 1, er den del af bygningen, som i dag er registreret som bevaringsværdig, og som fremover vil blive brugt som museum. Da maskinhallen skulle renoveres, ønskede man derfor at gøre dette med stor nænsomhed og fokus på bæredygtighed.
– Målet var at bevare bygningens oprindelse, eller så tæt på som det var muligt, siger Ole Petter Mandt, der er projektleder hos NorDan.
Frem for alt skulle vinduerne renoveres, da de gamle vinduer var i dårlig stand. Den tidligere stålkonstruktion blev nu udskiftet med bæredygtig aluminium. På afstand ser man ingen forskel, men lidt tættere på kan man se, at glas og profiler er nye. Selve udtrykket er bevaret, samtidig med at vinduesudskiftningen gør hele hallen mere energieffektiv.
Ole Petter Mandt var glad for at arbejde med netop dette specifikke projekt:
– Det er utroligt givende at arbejde med bevaringsværdige bygninger. Netop Rånåsfoss Kraftstasjon har stor betydning, lokalt og nationalt. Her i Norge er vi meget stolte over vores vandkraft og rene energi.
Selv renoveringen af Rånåsfoss 1 beskriver han som udfordrende, men med et vellykket resultat:
– Udfordringen i forhold til renoveringen var, hvordan vi kunne bevare bygningens oprindelige udtryk, men samtidig tilgodese samme krav til isolering som ved en ny bygning, forklarer han og fortsætter:
– Bortset fra at det var en meget tidskrævende proces med omfattende planlægning, forløb gennemførelsen på stedet rigtig godt. Vi er meget tilfredse med resultatet her efterfølgende.
Ole Petter Mandt fortæller endvidere, at historien bag Rånåsfoss 1 er mere aktuel end nogensinde i dag.
– Turbinerne i Rånåsfoss 1 var de sidste, som Nazityskland leverede, inden de blev forbudt som følge af Tysklands krig. I dag er Europa igen i krig med energien som våben.
SAPA-produkt: Vindue Sapa 1086 Vintage
SAPA-producent: NorDan
Fotograf: Adam Stirling
Press contact:
Caroline Jonson
Communication Manager
+46 76 113 97 98
caroline.jonson@hydro.com
/ OM SAPA
SAPA er en af de største udbydere af bygningssystemer i aluminium i Europa. SAPA tilbyder arkitekter, planlæggere, metalproducenter, investorer og husejere over hele verden et omfattende udvalg af innovative, pålidelige og æstetisk tiltalende aluminiumsystemer til facader, vinduer, døre og bygningsintegrerede solceller.
SAPA er et varemærke tilhørende Hydro, en globalt integreret aluminiumvirksomhed med produktions-, salgs- og markedsføringsaktiviteter over hele værdikæden: fra bauxit, aluminiumoxid og energifremstilling til aluminiumproduktion, valsede produkter, ekstrudering og genvinding. Med hovedkontor i Norge har virksomheden cirka 35.000 ansatte i mere end 40 lande verden over. Med mere end et århundredes erfaring inden for produktion af fornybar energi, teknologisk udvikling og talrige samarbejdsprojekter med andre virksomheder gennem årene.
Tags: