SAS Cargo køber kapacitet til Kina hos Emirates SkyCargo

Report this content

SAS Cargo køber kapacitet til Kina hos Emirates SkyCargo Fra 31. oktober vil et Boeing 747-400F fragtfly stå for SAS Cargos to ugentlige flyvninger mellem Göteborg og Hongkong. Dette er resultatet af en ny kontrakt mellem SAS Cargo og Emirates SkyCargo. Kontrakten erstatter SAS Cargos hidtidige kontrakt med Lufthansa Cargo, der løb ud. - Vi er meget tilfredse med vores nye kontrakt og ser frem til at arbejde sammen med Emirates SkyCargo. Vi har været meget tilfredse med vores lange hidtidige samarbejde med Lufthansa Cargo, men da vores kontrakt løb ud, var vi nødt til at se os om efter ny kapacitet som erstatning. Ingen af vores WOW partnere var i stand til at tilbyde den kapacitet vi var ude efter, så da vi hørte at Emirates SkyCargo ønskede at starte en fragterrute til Hong Kong, kontaktede vi dem, siger Kenneth Marx, der er administrerende direktør i SAS Cargo Group A/S. Ruten bliver Göteborg - Dubai - Hong Kong, og afgangsdagene fra Skandinavien forbliver de samme som nu, lørdag og mandag. Men SAS Cargos kunder vil opleve en forbedring, da afgangstidspunktet er blevet ændret en smule. Det vil sige, at den nuværende afgang mandag aften bliver ændret til mandag morgen, hvilket medfører at kunderne i Hongkong vil få godset udleveret en dag tidligere end nu. Aftalen mellem SAS Cargo og Emirates SkyCargo er en såkaldt "blocked space" aftale, hvor SAS Cargo køber en del af kapaciteten ombord på Boeing 747-400 fragtflyet. Sammenholdt med fragtkapaciteten ombord på SAS Airbus 340 passagerfly til Kina, råder SAS Cargo over omkring 400 tons fragtkapacitet om ugen direkte til Kina. De øvrige destinationer er Shanghai og Beijing. Derudover undersøger SAS Cargo mulighederne for at tilføje yderligere kapacitet til Hongkong i løbet af foråret 2005. Emirates SkyCargo er ikke medlem af en fragt alliance. SAS Cargo er medlem af alliancen WOW sammen med Lufthansa Cargo, Singapore Airlines Cargo and Japan Airlines Cargo. Fakta om SAS Cargo SAS Cargo Group A/S er et uafhængigt selskab ejet 100% af SAS Group. SAS Cargo omsatte i 2003 for 2.954 MSEK (325 MEUR) og har 1249 ansatte indenfor Skandinavien og 130 udenfor Skandinavien. Fakta om Emirates SkyCargo Emirates SkyCargo er en division i Emirates. Emirates SkyCargo omsatte i 2003/2004 for 2.418 MAED (560 MEUR). For yderligere information Head of Corporate Communications SAS Cargo Group, Ulrik Marschall: +45 32 32 67 33 email: sas.cargo@sas.dk ------------------------------------------------------------ Denne information blev leveret af http://www.waymaker.dk Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/10/29/20041029BIT00210/wkr0001.pdf

Dokumenter og links